GSE-værkstedskoordinator til Aviator Flight Services ApS (CPH)
Vi søger en profil med stærke tekniske og administrative evner, som vil tage ansvaret for, at vores Ground Support Equipment (GSE) i Københavns Lufthavn altid er operationelt.
Hos Aviator Flight Services ApS søger vi en struktureret og proaktiv GSE-værkstedskoordinator, der kan holde styr på driften på kontoret og fungere som det naturlige bindeled mellem vores 9 mekanikere, lærling, 3 smede og den daglig leder.
Om stillingen
I tæt samarbejde med GSE Manageren får du ansvaret for at koordinere de daglige opgaver på værkstedet. Din fornemmeste opgave er at sikre, at der altid er det nødvendige antal GSE-enheder til rådighed for operationen, så vi matcher de behov, som Ramp Supervisorerne har i hverdagen.
Dine primære ansvarsområder:
Daglig styring: Afholde morgenmøde, fordele opgaver i teamet og sikre kommunikationen mellem værksted og Apron.
Planlægning: Kort- og langsigtet planlægning af PM (vedligehold) samt opdatering af fejlmeldingsliste og GSE Tracking (Adveez).
Indkøb og logistik: Bestille reservedele og renovation, modtage post/pakker samt koordinere transport og afhentning af GSE og dele.
Eksterne partnere: Rekvirere ekstern support på servicekontrakter samt modtage og eskortere leverandører og gæster.
Ad-hoc opgaver
Relationer og netværk
Du bliver en central figur, der skal opbygge og vedligeholde gode relationer på tværs af organisationen, herunder med supervisorer i Aviator Group. Vi forventer, at du optræder professionelt, imødekommende og loyalt over for både flyselskaber, passagerer og kolleger. Derudover vægter vi højt, at du tager godt imod nye kolleger og aktivt bidrager til deres oplæring.
Kvalifikationer og krav
For at komme i betragtning til stillingen er det et absolut krav, at du:
• Kan sikkerhedsgodkendes (BG-check) til at arbejde i lufthavnen.
• Har gyldigt kørekort (Kategori B).
• Taler og skriver både dansk og engelsk på et højt niveau.
• Følger Aviators Code of Conduct og optræder som en god repræsentant for virksomheden.
Det er en fordel, hvis du har:
• Mere end 3 års erfaring med koordineringsopgaver.
• Solid erfaring inden for Ground Handling og et bredt kendskab til GSE-drift.
• En resultatdreven tilgang med masser af energi og vilje til løbende at udvikle og forbedre driften.
• Er forandringsparat og løsningsorienteret, i en travl hverdag.
Vi tilbyder
En spændende og dynamisk hverdag i et internationalt lufthavnsmiljø, hvor ikke to dage er ens. Du får stor indflydelse på værkstedets struktur og kontordrift i et team, hvor vi løfter i flok.
Der vil ikke være noget personaleansvar i opgaven.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Send en motiveret ansøgning samt dit CV hurtigst muligt via:
https://app.jobmatchprofile.com/56quxa/aviator-flight-services/w4tc54/gse-varkstedskoordinator
Vi afholder samtaler onsdag den 19. august 2026
Ansættelsesvilkår:
Du ansættes under Industriens overenskomst og funktionærloven
Tiltrædelse vil være 1. oktober - gerne tidligere.
Der er tale om et fuldtidsjob med arbejdstid mandag-fredag mellem 7.00 - 15.00.
Arbejdssted er: Københavns Lufthavn
Du skal opretholde en ren straffeattest og have kørekort under hele dit ansættelsesforhold, grundet sikkerhedsforholdene i lufthavnen.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte
GSE Manager, Nicki Komi på tlf. 27884210 eller mail: Nicki.Komi@aviator.eu
Ansøgningsfrist er den 14. august 2026
| Firma | Aviator Flight Services ApS Følg |
| Arbejdsadresse | Vestvej |
| Postnr.: | 2770 |
| Kommune | Tårnby |
| Ansøgningsfrist | 15/08/2026 |