WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 08/03/2026
favourite-job-icon
Guide og/eller skipper til Københavns smukkeste arbejdsplads
STROMMA DENMARK A/S - København
Antal ledige jobs
4
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 08/03/2026
favourite-job-icon
Guide og/eller skipper til Københavns smukkeste arbejdsplads
STROMMA DENMARK A/S - København
Ansøgningsfrist: 15/03/2026
favourite-job-icon
Serviceformidlere til Copenhagen Visitor Center
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 31/03/2026
favourite-job-icon
Tour guides for Copenhagen - Part time freelance
Alba Group - Amitylux - København
Ansøgningsfrist: 11/03/2026
favourite-job-icon
German-speaking guide wanted for Go Like a Local in Copenhagen
Go Like A Local ApS - København

Guide og/eller skipper til Københavns smukkeste arbejdsplads

  • Vil du have det perfekte freelancejob hos den førende sightseeing-udbyder i København?

  • Kan du se det sjove i at have kolleger med mange forskellige nationaliteter?

  • Synes du også, at København er verdens bedste by?

  • Og vil du have et job med Københavns bedste udsigt?

Så er det dig, vi leder efter. Måske er du studerende og vil supplere SU’en med et anderledes studiejob. Det kan også være, at du egentlig er gået på pension, men ikke er parat til at slippe arbejdsmarkedet helt endnu. Eller du er en, der har brug for nye udfordringer i et fuldtidsjob. Det kunne også være som supplement til anden indtægt. Hos Stromma er der plads til jer alle.

En unik arbejdsplads
Som guide på Kanalrundfarten har du hele Københavns havn som din arbejdsplads. Det er din vigtigste opgave at sørge for, at vores danske og internationale gæster får en oplevelse, de ikke glemmer. Gennem levende formidling med et glimt i øjet maler du et billede af Københavns historie og præsenterer byens største seværdigheder, så hver tur på kanalerne er unik.

Har du flair og interesse for at sejle selv, har du også mulighed for at blive uddannet til at sejle vores små elbåde "Hygge" med plads til 12 gæster. Her har du alene både ansvar for at sejle, guide og skabe den gode hyggelige oplevelse.

Alle skal være klar på altid at yde en service ud over det sædvanlige over for vores gæster med godt humør og en positiv indstilling, samt tjekke billetter, hjælpe til og fra båden og sikre højeste standard for sikkerheden ombord på bådene.

Nogle dage kommer du også ud på specialture med virksomheder eller fx en konfirmation, et bryllup eller en fødselsdag. Der er klare procedurer for alt, og vi lærer dig selvfølgelig grundigt op.

Vi har klart mest travlt i sommerhalvåret, men vi sejler 365 dage om året, så der kan være mulighed for at arbejde året rundt.

Du kan blive en del af teamet, hvis du:

  • er fyldt 18 år, kan fremvise en straffeattest og består audition, sikkerhedskursus og søfartslægetjek

  • er dansk statsborger eller kan fremvise dokumentation for arbejdstilladelse

  • taler min. både dansk og engelsk flydende. Taler du også et 3. sprog, er det et stort plus, men ikke et krav

  • kan udvise autoritet og være med til at sikre et højt sikkerhedsniveau ombord på bådene

  • er god til at møde gæster fra hele verden med respekt og kan formidle med smil i både stemme og øjne

  • er troværdig, engageret og ”ægte”

  • kan se dig selv stå foran mange mennesker hver dag uden at blive for nervøs. Vi skal selvfølgelig nok lære dig op, og du bliver ikke sluppet fri, før du er klædt godt på

  • har lyst til at give alle gæster en god oplevelse. Også på dagens sidste tur

  • står til rådighed i højsæsonen fra maj/juni til slutningen af september - senere ansættelse er også en mulighed

Du kan også blive skipper, hvis du:

  • har interesse i at sejle mindre elbåde

  • arbejder selvstændigt og med autoritet

  • har speedbådcerifikat er en fordel, men ikke et krav

Kom med ombord! Vi tilbyder:

  • Fleksibelt job med indflydelse på antal af timer/vagter

  • Løn efter overenskomst

  • Spændende job i en international koncern med fokus på bæredygtighed

  • Mulighed for kompetenceudvikling inden for formidling, sprog, service og salg

  • Dokumentation for uddannelse og kurser under ansættelsen

  • Gode kolleger fra hele verden, der mødes til faglige og sociale arrangementer i løbet af sæsonen

  • Medarbejderkort med fordele og gratis sightseeing på vores destinationer i Norden og Holland samt gratis entré til Tivoli

Audition og krav til ansættelse
For at komme med på holdet forventer vi, at du kan møde op til audition torsdag d. 12. marts 2026 kl. 17.00 eller onsdag d. 18. marts 2026 kl. 14.00, begge dage på Refshalevej 330. Tag kontakt til os, hvis du ikke kan en af disse dage.

Går du videre i processen efter audition, er det vigtigt, at du kan deltage i det obligatoriske guidekursus, som holdes mandag d. 23. marts 2026 kl. 9.00-18.00.

Søger du også som skipper, skal du også kunne deltage i Hygge-kursus d. 13., 14. og 15. april 2026

Send din motiverede ansøgning via linket "Søg stillingen" til højre hurtigst muligt eller senest søndag d. 8. marts 2026 kl. 23.59. Hvis du kender en ven eller veninde, der kunne være interesseret, så sørg for at fortælle dem om os. 

Du må gerne vedhæfte en videopræsentation, hvor du introducerer dig selv og din motivation for at blive guide i Stromma. Videoen skal vare max. 60 sekunder, hvoraf en del skal være på dansk og en del på engelsk.

Find mere information om os på www.stromma.dk.

Firma STROMMA DENMARK A/S Følg
Kontaktperson Sanne Jakobsen
Arbejdsadresse Toldbodgade
Postnr.: 1253
Kommune København
Telefonnr. 25556698
E-mail sanne.jakobsen@stromma.dk
Ansøgningsfrist 08/03/2026
Valgt stilling