WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Gylling vuggestue -pædagog
Gylling Børnehus - Odder
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Gylling vuggestue -pædagog
Gylling Børnehus - Odder
Ansøgningsfrist: 24/02/2026
favourite-job-icon
Parkvejens skole søger pædagog
Parkvejens Skole - Odder
Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Gaia vuggestue
Dagtilbud Midt og Syd afd. Gaia - Odder
Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Sliber / Svejser til rustfast
VP Stål A/S - Horsens

Gylling vuggestue -pædagog

Pædagog søges til vuggestue i Gylling børnehus



Kunne du tænke dig at arbejde i et lille børnehus med børn i alderen 0-6 år?



Har du lyst til at videreudvikle et tæt samarbejde med engagerede forældre og andre aktører i et landsbysamfund?



Har du mod på at indgå i en lille personalegruppe, hvor alles kompetencer sættes i spil?



Er du vild med at arbejde med fællesskaber, hvor alle børn tilbydes deltagelsesmuligheder?



Så er Gylling Børnehus måske din nye arbejdsplads!



Vi søger en pædagog til vores vuggestue med 32-37 timer ugentligt. Ansættelse pr. 1. maj eller tidligere.

Gylling Børnehus er en integreret 0-6 års institution med ca. 56 børn fordelt på to børnehavegrupper og en vuggestuegruppe.
Vi bor i et ældre hus med masser af sjæl og charme og vi har en skøn legeplads med mange muligheder. Vi er genbo til skolen og låner deres gymnastiksal, bibliotek, sportsplads mm.

Vi er en del af Dagtilbud Midt & Syd, der består af 5 børnehuse, ressourcegrupper, pædagogiske vejledere og en dagtilbudsleder. Vi har egen daglig pædagogisk leder i huset.

I Gylling Børnehus er vi optaget af arbejdet med vores kerneopgave:

At skabe lege- og læringsfællesskaber, hvor alle børn kan deltage, trives og udvikles.

Vi arbejder ressourceorienteret og vægter at alle børn skal opleve sig værdsatte og betydningsfulde for fællesskabet. I Børnehuset møder vi alle børn som unikke individer og støtter dem i at indgå i forpligtende fællesskaber. Etablering af positive børnefællesskaber samt trygge og udviklende relationer er centralt i vores arbejde. Vi er derfor uddannet i ICDP og Tryghedscirklen.

Vores hverdag er organiseret med genkendelighed gennem faste rutiner. Vi deler ofte børnene i mindre lege- og aktivitetsgrupper og forsøger at udnytte vores kvadratmeter bedst muligt. Vi er glade for at tage på tur og lege på legepladsen.

I Gylling børnehus er vi en erfaren personalegruppe, der hjælper hinanden og arbejder på tværs af grupperne for at skabe de bedste rammer for børnene.

Vi søger en uddannet pædagog der:

  • Er fagligt velfunderet og vægter arbejdet med børns leg og ludvikling af lege-læringsmiljøer.
  • Har erfaring med at organisere aktiviteter og hverdagsrutiner med afsæt i børneperspektivet, læreplaner samt børnegruppens behov og interesser.
  • Arbejder med børn ud fra et ressourceperspektiv med fokus på børnene og fællesskabets styrker og potentiale, samt møder børn, forældre og kolleger anerkendende og empatisk.
  • Er nærværende og tydelig i sin relation til børn og voksne og kan skabe en forudsigelig hverdag med tryghed og glæde.
  • Kan holde fokus på kerneopgaven.
  • Er omstillingsparat, initiativrig og fleksibel i en ofte travl og uforudsigelig hverdag.
  • Har kendskab til ICDP og tryghedscirkelen eller lyst til uddannelse heri.
  • Vægter det gode forældresamarbejde, hvor du tager ansvaret for samarbejdet – vi har en god og engageret forældregruppe, der bakker op om vores børnehus.
  • Er en holdspiller, der evner at indgå i et positivt, ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde med kolleger.
Vi tilbyder vores kommende kollega mulighed for deltagelse i planlægning og udvikling af Børnehusets pædagogiske praksis, med afsæt i de styrkede læreplaner samt Odder Kommunes Børne og Unge politik. I dagtilbud Midt & Syd består vores fælles pædagogiske fundament af fem byggesten: Samhørighed, mestring, dannelse, nysgerrighed og glæde

Vi tilbyder plads i en engageret personalegruppe, der drager omsorg for hinanden og kan lide at grine sammen. Vi er en lille personalegruppe og der er derfor ikke langt fra ide til handling. Vi samarbejder tæt på tværs af grupperne og tager alle fælles ansvar.

Vi tilbyder ansættelse i et mindre børnehus i et stærkt lokalmiljø, hvor forældregruppen er engageret og gerne hjælper med at skabe de bedste betingelser for det pædagogiske arbejde.

Som ansat i Gylling Børnehus indgår du såvel i det lille fællesskab i Børnehuset, som i det større fællesskab i Dagtilbud Midt & Syd samt i Odder Kommune.

Stillingen er på 30-37 timer om ugen med tiltrædelse 1. maj 2026.

For yderligere oplysninger henvendelse til pædagogisk leder Marianne Nejmann. Marianne.nejmann@odder.dk tlf. 29222796

Eller dagtilbudsleder Lene Rasmussen. L.rasmussen@odder.dk tlf. 24667996

Du er også velkommen til at ringe og aftale et besøg.



Vi skal have din ansøgning senest den 16.03. 2026

Samtaler afholdes løbende

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL. Det er Odder
kommunes politik at indhente straffe- og børneattest ved alle ansættelser. Ansøgninger modtages udelukkende digitalt.



Firma Gylling Børnehus Følg
Kontaktperson Lene Rasmussen
Arbejdsadresse Gylling skolegade
Postnr.: 8300
Kommune Odder
Telefonnr. 24667996
E-mail l.rasmussen@odder.dk
Ansøgningsfrist 16/03/2026
Valgt stilling