HANI’S søger en erfaren og engageret produktionschef til vores fødevareproduktion.
Vi er en fødevarefabrik, der producerer en bred vifte af produkter, herunder frosne varer som falafel og vegetarburgere samt spreads som hummus, pesto og andre plantebaserede specialiteter.
Som produktionschef får du ansvaret for den daglige produktionsplanlægning og drift. Du skal sikre en stabil og effektiv produktion med fokus på kvalitet, fødevaresikkerhed og overholdelse af gældende standarder.
Vi søger en robust person med et stabilt og loyalt fremmøde, som er seriøs i sit arbejde og tager ansvar. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring med at drive eller arbejde i en IFS-certificeret produktion.
Dine primære ansvarsområder vil bl.a. være:
Produktionsplanlægning og koordinering
Sikring af effektiv drift og rettidige leverancer
Overholdelse af kvalitets- og fødevaresikkerhedskrav
Samarbejde med ledelse og produktionsteam
Løn aftales efter kvalifikationer.
Hvis du er interesseret, vil vi meget gerne uddybe stillingen i en uforpligtende samtale.