Er du opsøgende og imødekommende af natur? Trives du som central figur i et arbejdsfællesskab, der sætter en ære i at understøtte både borgere og kolleger?
Er du nysgerrig på biblioteks- og kulturvanerne i Varde Kommune, og kan du arbejde med borgerens perspektiv for øje?
Vi søger nye kollegaer, som kan hjælpe med at understøtte biblioteksdriften både udadtil og indadtil. Vi er på udkig efter personer, der kan indgå i to arbejdsfællesskaber ’Kontordrift og Reception’ og ’Materialehåndtering’.
Begge fællesskaber bidrager på hver sin måde til bibliotekets kerneopgave - at sikre et relevant, synligt og borgernært bibliotekstilbud for kommunens borgere. Både fysisk og digitalt.
Vi lægger vægt på ansøgere, der kan dokumentere erfaring i forbindelse med at skabe fremdrift, understøtte forvandlingsprocesser og skabe brugervenlige løsninger.
Primære opgaver
Skåret ind til benet er de primære opgaver at sikre kvalitet i bibliotekets maskinrum.
Vi søger kollegaer der:
- Understøtter bibliotekets administration bl.a. med lokalebooking, ajourføring af lånergrupper, kontanthåndtering og opfølgning på erstatningskrav.
- Assisterer den daglige materialehåndtering og -logistik, indgåelse af nye materialer, kassation, deponering eller oplæring af bogopsættere.
- Indgår i moderniseringen af værktøjer lige fra udbredelse af kendskabet til appen ’Biblioteket’ til håndtering og trimning af et nyt sorteringsanlæg i hovedbiblioteket.
- Kan koordinere og er vant til at navigere i digitale systemer. Vi forventer ikke at man på forhånd har kendskab til Cicero, GetOrganized og Foreningsportalen, men man skal være indstillet på at sætte sig ind i det.
- Ekspederer borgernes henvendelser via mail eller telefon – ordentligt og neutralt.
- Er bevidste om, at vores brugere er det vigtigste – at man er nysgerrig på, hvem de er og hvordan vi er til stede for dem.
- Koordinerer og bidrager til det gode samarbejde med de øvrige arbejdsfællesskaber på området for materialehåndtering og mediestyring.
Arbejdsstedet er hovedbiblioteket i Varde.
Forventninger
Vi efterlyser ansøgere med kontoruddannelse eller lignende, der har en solid administrativ forståelse. Erfaring fra biblioteksverden er ikke afgørende.
Vi forventer ansøgere der:
- Har en stærk forståelse for målgrupper, behov og adfærd.
- Er skarpe til kommunikation både internt og eksternt – mundtligt og skriftligt.
- Har erfaring med udarbejdelse af materiale, der understøtter forandringer (fx guides, nyhedsbreve, informationskampagner, vejledninger mv.).
- Kan formidle komplekse ændringer på en letforståelig og motiverende måde.
- Kan planlægge og facilitere workshops og oplæringsforløb.
- Kan spotte uhensigtsmæssige arbejdsgange og kommer med forslag til forbedringer – med blik for brugeradfærd og interne processer.
- Har erfaring med at arbejde i forandringsmiljøer og skabe tryghed undervejs.
- Kan arbejde databaseret og analytisk med blik for optimering og effektivisering til gavn for både medarbejdere og brugere.
- Der trives med omskiftelige arbejdsopgaver og ser en mening i både udvikling og drift.
Om os
Vi er Varde Kommunes største kulturinstitution, målt på besøgstal. Med fem huse og et støt stigende antal digitale brugere er vi det nærmeste udtryk for kulturen i borgernes hverdag. Hovedbiblioteket er placeret i centrum af Varde, og du kan læse mere om vores filialer her og vores digitale adgang her
Vi deler hus med EUROPE DIRECT, Borgerrådgiveren samt byens handelschef, hvilket passer godt til vores fokus på eksterne samarbejder med børnepasning, skoler, social- og sundhed, de øvrige kulturtilbud og mange andre. På flere af filialerne bor vi sammen med Borgerservice.
Vi er omkring 35 medarbejdere, der brænder for at forsyne kommunens 50.000 borgere med oplevelser, læring, fordybelse og fællesskaber. Faglig modenhed og initiativrigdom svinger med humor, kreativitet og en gensidig respekt for hinandens styrker og svagheder. Samarbejde på tværs er en del af bibliotekets DNA, så det er vigtigt for os, at du ud over at være faglig dygtig også er en god kollega, der bidrager positivt til den gode holdånd, fællesskabet og løsning af de opgaver, der opstår.
Dannelse, læring, demokrati og formidling står højt på vores dagsorden. Du kan læse meget mere om os, og hvad vi aktuelt arbejder med på vores hjemmeside: Vardebib.dk
Yderligere information
Vi søger to nye kollegaer på 37 timer i ugen og med opstart hurtigst muligt. Løn efter gældende overenskomst.
Man skal forvente aften- og weekendarbejde.
Ansøgningsfristen er den 16. marts 2026, og samtaler forventes afholdt onsdag den 25. marts.
Ved ansættelse i stillingen skal der afleveres straffeattest, og der vil blive indhentet børneattest.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte biblioteksleder Peter Holm Lindgaard på tlf. 21778279 mail: petl@vardebib.dk – eller adm. koordinator Gertie Baungaard 21 17 03 22 mail: agor@vardebib.dk