Rindbæk, Hus 1 i Hedensted søger engageret kollega til at tage ansvar for rengøring i vores borgers lejligheder og vores fællesarealer.
Der er tale om en fast stilling, hvor de 20 timer er fast til rengøring og resten til borgervagter, hvis man ønsker det.
Har du - eller en du kender, lyst til at have ansvaret for at holde vores lokaler rene og pæne, både for vores borgere og dine kollegaer?
Har du lyst til at indgå i en stilling med arbejdstid fortrinsvis i dagtimerne, og med mulighed for afløsning i borgervagter dag og aften ved sygdom.
Så læs med her.
Om os
Rindbæk, Hus 1 er en del af Specialområde Autisme (SAU) og er et af Region Midtjyllands tilbud til målgruppen voksne med autisme.
Botilbuddene i Hedensted består af 4 helhedstilbud, Rindbæk Hus 1, Hus 1A og Hus 2 samt Toruplund, målrettet voksne med autisme og udviklingshæmning i let til svær grad, med påvirkning af adfærd.
Vi har en spændende arbejdsplads, med en engageret personalegruppe på i alt over 100 medarbejdere.
Lidt om dig
Du vil som vores rengøringsmedarbejder blive en del af en medarbejdergruppe, der er tværfagligt sammensat med bl.a. pædagoger, ergoterapeuter, social og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere og pedeller.
Om stillingerne
Har du lyst til og sætter du en ære i at holde vores lokaler rene, både for alle vores borgere i deres lejligheder og vores fællesarealer, så er det her måske jobbet for dig.
Der er tale om en fast stilling med start 1/5-26 eller så hurtig som muligt.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og aftaler om Ny Løn. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Specialområde Autisme.
Yderligere spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingerne er du velkommen til at kontakte
afdelingsleder Pia Kjeldal på tlf. 50 99 49 10.
Ansøgningsfrist er den 23. marts og samtaler forventes afholdt d. 27. marts 2026
Om specialområde Autisme
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 400 borgere og har ca. 800 medarbejdere fordelt på 26 afdelinger.
I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.
Du kan læse mere om os på www.sau.rm.dk og følge os på Instagram under navnet socialomraadet_regionmidt.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Pia Kjeldal |
| Kommune | Hedensted |
| Telefonnr. | +4550994910 |
| Ansøgningsfrist | 23/03/2026 |