Har du sabbatår? Så er det måske dig vi mangler på Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital, afsnit Køge eller Roskilde.
Stillingen hos os er i 12 måneder med start pr. 1. juni 2026 eller snarest muligt.
Begge stillinger er tilknyttet afdelingens sekretariat.
Stillingen i Køge er på 37 timer ugentligt. Stillingen i Roskilde er på ca. 25-30 timer ugentligt.
Primære arbejdsopgaver
Forsendelse og modtagelse af præparater til vores andre afsnit samt andre patologiafdelinger
Arkivering af præparatglas
Modtagelse og udpakning af præparatglas og blokke fra andre patologiafdelinger
Hente præparatglas og blokke i afsnittets arkiv til læger, projekter mm.
Bistå med postfunktionen i sekretariatet
Påfyldning af fiksativer i prøvebøtte til klinisk afdeling
Laboratorieopvask
Bisidder i laboratoriet ved udskæring af væv
Diverse ad hoc-opgaver
Du skal kunne arbejde selvstændigt og være omhyggelig og struktureret i dine opgaver.
Det er vigtigt, at du er proaktiv, serviceorienteret, rar at omgås samt nysgerrig og stabil i udførelsen af dit arbejde.
Afdelingen er i gang med en flytteproces mhp. at samle størstedelen af afdelingen på Sjællands Universitetshospital i Køge.
Det betyder, at der løbende kan/vil komme nye opgaver til ovenfornævnte.
Vi sørger for, at du bliver godt oplært i opgaverne via sidemandsoplæring.
Kort om afdelingen
Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital betjener alle regionens sygehuse, praksissektoren, privathospitaler og regionens tandlæger. Afdelingen har aktuelt afsnit i Køge, Roskilde og Næstved og skal samles på Sjællands Universitetshospital i Køge og vi er i gang med planlægningen af flytteprocessen.
Vi er et team bestående af 1 afdelingsledelsessekretær, 6 lægesekretærer, 2 forløbskoordinatorer, 3 studentermedhjælpere og 3 IT-systemadministratorer.
Der er tæt samarbejde samt sparring mellem dig og de øvrige kolleger i sekretariatet i løsning af fælles arbejdsopgaver.
Afdelingens hovedfunktion
Patologiafdelingen stiller diagnoser, hvilket danner grundlag for vurdering af sygdomsudvikling, valg af behandling samt forebyggelse; dette til gavn for den enkelte patient.
I sekretariatet i afdelingen håndterer vi mange forskelligartede funktioner i en hverdag, der ofte har høj grad af uforudsigelighed. Vi varetager tværfaglige funktioner i tæt samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper så som læger, bioanalytikere, laboranter, kliniske akademikere m.fl.
Patologiafdelingens organisering og profil
Patologiafdelingens afdelingsledelse består af en chefbioanalytiker og en cheflæge. Derudover er et samlet lederteam bestående af overbioanalytikere, enhedsledere, ledende klinisk akademiker, ledende overlæger, og den sundhedsadministrative leder.
Der er tæt samarbejde alle imellem og på tværs af afdelingens tre matrikler.
Stillingen
Arbejdstiden i Køge er mandag til torsdag fra kl. 7.30 til 15.00 og fredag fra kl. 7.30 til kl. 14.30.
Arbejdstiden i Roskilde aftales nærmere.
Ansøgningsfrist er den 5/6-2026 kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 25.
Ansøgningen bedes vedhæftet CV samt relevante bilag. Der tages reference på den ansøger, der indstilles til ansættelse.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst som uuddannet lægesekretær.
Hvis du har spørgsmål til opgaverne, er du velkommen til at kontakte den lægesekretær Christina Rasmussen, 47 32 58 76.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Helle Rasmussen |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Køge |
| Telefonnr. | 47325876 |
| hcra@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 05/06/2026 |