Vi søger en uddannet pædagog med tilknytning til skole og fritid. Stillingen indeholder klassepædagogtimer i 1. klasse og er et fuldtids barselsvikariat.
Vi søger en pædagog, der:
- Arbejder for, at børn trives og udvikler sig gennem fællesskabende aktiviteter
- Har kompetencer til at skabe varierede og meningsfulde aktiviteter om eftermiddagen
- Brænder for projektarbejde og tværfaglige forløb i skoletiden
- Har stærke relationelle kompetencer og et anerkendende børnesyn
- Ønsker at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med kolleger
- Trives i en fleksibel og dynamisk hverdag
Det får du hos os:
- Et 1-årigt barselsvikariat på fuld tid med tiltrædelse 1. august 2026
- I Gentofte Kommune har vi fokus på at fastholde dygtige medarbejdere, og vi lykkes ofte med at fastansætte medarbejdere, der har været tidsbegrænset ansat
- Mentorordning for nye medarbejdere
- Fri adgang til Human Support med hjælp til at skabe balance mellem arbejds- og privatliv
- Flere voksne tilknyttet klasserne i indskolingen, hvilket bl.a. giver mulighed for co-teaching, værkstedsundervisning og ture ud af huset
- Et arbejdsmiljø præget af tillid, samarbejde og udvikling
- Tæt samarbejde og faglig sparring mellem lærere, pædagoger og specialpædagoger/speciallærere
Om Hellerup Skole
Hellerup Skole er en tosporet folkeskole med et åbent læringsmiljø uden traditionelle klasselokaler. Her går fællesskab, fleksibilitet og faglighed hånd i hånd.
I indskolingen er der en naturlig overgang mellem skole og fritidsordning, da alle aktiviteter foregår i de samme områder.
Se også skolens hjemmeside og 2 film om Hellerup Skole
Yderligere information om stillingen
Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte indskolings-/GFO-leder Katrine Kostrup på telefon 29 64 78 10.
Der er mulighed for at aftale et besøg på skolen forud for din ansøgning.
Ansøgningsfrist: Mandag den 26. maj kl. 8.00
Ansættelsessamtaler afholdes: Onsdag den 28. maj fra kl. 14.00