WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 03/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Historisk datamanager til Rigsarkivet
Rigsarkivet, København (Kalvebod Brygge) - København
Antal ledige jobs
1.519
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 03/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Gulvlæggere søges til faste projekter på Sjælland
Jobbridge ApS - København
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder til Afdeling for Data Integration og Analyse på Statens Serum Institut
SSI - København
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Kontorelev med speciale i økonomi på IT Universitetet i København
IT-Universitetet i København - København
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Job som ufaglært social- og sundhedspersonale både til hjemmepleje og plejehjem i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Afdelingschef søges til Vikar-Alliancen ApS
Vikar-Alliancen ApS - København
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Fysioterapeut eller ergoterapeut søges til Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager - København
Ansøgningsfrist: 23/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Ford eller Hyundai Master Tekniker søges til værksted i spændende udvikling.
JobTeam Metal Glostrup - København
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Adoptionskonsulenter søges til adoptionsrådgivning og -undervisning på Sjælland
Ankestyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Barselsvikar som sekretariatsleder hos Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH)
LANDSSAM AF HANDELSSKOLEELEVER - København
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Gravemester/maskinfører, dumperfører og håndmænd søges til projekter inden for fjernvarme (Storkøbenhavn)
Vikmann ApS - København
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Vil du styrke informationssikkerheden og compliance i Undervisningsministeriet
Styrelsen for IT og læring København - København

Historisk datamanager til Rigsarkivet

Vil du være med i et kreativt, tværfagligt team? Har du stærke kompetencer i både historie og Python-programmering? Er du god til at finde balance mellem enkle løsninger og en forståelse for, at historiske data og historiske virkeligheder ofte er komplekse og ikke entydige - og er du både kreativ, omhyggelig og selvstændig person? Så har du nu chancen for at få job i vores Data Science-enhed.

Om Rigsarkivet

Med næsten 1000 års analog og digital samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse og videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale dokumenter og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og skaber nye indsigter og forståelser af vores samfund. I Rigsarkivet bliver du del af en ambitiøs og moderne organisation. I tæt samarbejde med vores brugere arbejder vi kontinuerligt på at være en vigtig spiller i den offentlige digitale infrastruktur, så vores store mængde data skaber størst mulig værdi for borgere, forskere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Jobbet

Som historisk Data Manager vil du få en central rolle i en række eksternt finansierede forsknings- og infrastrukturprojekter, hvor du vil bidrage til at designe og implementere nye pipelines til at modtage, dokumentere, harmonisere og linke datasæt med historiske personoplysninger. Du kommer primært til at bidrage til etableringen af forskningsinfrastrukturen Historisk Personregister (HisPeR), der udvikles i tæt forbindelse med projekterne ChildHomes og Mapping Freedom, men du vil også skulle yde faglig sparring i forhold til øvrige projekter i teamet.

Stillingen kombinerer praktisk datamanagement, koordinering og udvikling af processer og standarder for arbejdet med historiske data på tværs af projekter og samarbejdspartnere. Arbejdet kræver evnen til at udvikle pragmatiske og skalerbare løsninger samtidig med, at der tages højde for, at historiske data og historiske kilder ofte er komplekse, ufuldstændige og ikke entydige.

Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Kvalitetssikring, bearbejdning og harmonisering af historiske datasæt fra forskellige leverandører og samarbejdspartnere
  • Udvikling og implementering af standarder, klassifikationer, synonymkataloger og dokumentationspraksisser i samarbejde med Data Scientister og historikere
  • Design og videreudvikling af arbejdsprocesser, datastrukturer og fælles praksisser på tværs af projekterne
  • Udvikling og vedligeholdelse af pipelines, workflows og infrastrukturer til håndtering og linkning af historiske persondata i en HPC
  • Design og implementering af validerings- og kvalitetskontrolprocesser for linkning og livsforløbsaggregering
  • Koordinering af data, dokumentation og leverancer mellem projekter og samarbejdspartnere
  • Introduktion og faglig oplæring af nye Data Scientister og Data Managere i teamets data, workflows og standarder
  • Eventuel deltagelse i videnskabelige publikationer og metodeudvikling inden for historiske persondata og record linkage
Du indgår i et dedikeret team i enheden Data Science og der vil være tæt dialog og sparring med sammenlignelige projekter i Rigsarkivet.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en kandidatuddannelse inden for historie eller lignende inden for humaniora eller det samfundsvidenskabelige felt, og at du har avancerede programmeringskompetencer, eller at du har en uddannelse inden for data science-området med demonstrerede kompetencer indenfor historiske data (før 1940).

Vi forudsætter, at du:

  • har indgående kendskab til kodning i Python
  • har erfaring med at bearbejde historiske datasæt, gerne i stor skala
  • har kendskab til dansk historisk og arkivalsk kontekst i 1800- og 1900-tallet
  • taler og skriver dansk og engelsk.
Herudover er det en fordel, hvis du har:

  • erfaring med at arbejde med en remote cluster (gerne Computerome)
  • viden om statistik og databaser
  • lavet historisk forskning eller har erfaring med metodologiske udfordringer i dataskabelsesprocessen.
  • erfaring med koordinering af medarbejdere og introduktion
  • erfaring i Scrum og SaFe
Det er væsentligt for os, at du trives med at arbejde i et team, hvor medlemmerne har forskellige baggrunde, og hvor idéer og meninger bliver diskuteret og udfordret. Vi forventer, at du bringer dine ideer, analyser og løsninger på banen, samt at du kan diskutere både dine egne og andres bidrag på en konstruktiv måde, så alle bliver klogere.

Om os

Du bliver en del af enheden Data Science, hvor vi har stor faglighed, engagement og godt humør. Du bliver en del af Team Linking Lab, hvor vi arbejder med fem tæt relaterede projekter (Historisk Personregister, Mapping Freedom, Childhomes, MiDiN-Data og WIDOWS, se https://www.rigsarkivet.dk/om-os/samarbejder-og-projekter/). Der er på nuværende tidspunkt tilknyttet seks medarbejdere med historiefaglig baggrund og forskellige niveauer af kompetencer inden for programmering og data management til teamet, fordelt på lokationerne i København og Odense. Vi kommer til at udvide teamet med flere medarbejdere i de næste måneder. Vi tilbyder en spændende hverdag med flere forskellige opgaver og tæt kontakt med teamet, hvor vi hele tiden nørder med historiske datasæt og prøver at undgå at komme ned i alt for mange kaninhuller.

Vi har til huse centralt i København med Hovedbanegården lige om hjørnet. Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af Rigsarkivet er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde aftales løbende mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Det er vigtigt for os, at du får en god start i Rigsarkivet. De første uger er der lagt et introduktionsprogram, hvor du får rig mulighed for at lære dine nye kollegaer og organisationen at kende samt komme godt i gang med dine arbejdsopgaver.

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer om ugen. Vi har fleksible arbejdstider og vægter, at arbejds- og privatliv hænger godt sammen.

Stillingen er placeret i Rigsarkivets enhed for Data Science, og arbejdsstedet er Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, København

Jobbet ønskes besat 1. september 2026 eller snarest muligt.

Vi indhenter straffeattest.

Din ansøgning

Send en motiveret ansøgning, CV og dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring via Rigsarkivets rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker ’Søg stillingen’ nederst på denne side.

Ansøgningsfristen er torsdag den 3. juli. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33. Vi forventer at sende en hjemmeopgave, som skal medbringes til samtalen.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Barbara Revuelta-Eugercios på tlf. 4171 7488, bre@rigsarkivet.dk eller enhedschef for Data Science Jan Dalsten på tlf. 4171 7246, jds@rigsarkivet.dk.

Du kan også læse mere om Rigsarkivet på www.rigsarkivet.dk.

Rigsarkivet tilstræber at få så bred en sammensætning af medarbejdere som muligt. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge.

Firma Rigsarkivet, København (Kalvebod Brygge) Følg
Kontaktperson Jan Dalsten
Arbejdsadresse Kalvebod Brygge
Postnr.: 1560
Kommune København
Telefonnr. 4171 7246
E-mail jds@rigsarkivet.dk
Ansøgningsfrist 03/07/2026
Valgt stilling