WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Hjemmeværnet er i rivende udvikling. Vil du med på rejsen?
Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster - Vordingborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Hjemmeværnet er i rivende udvikling. Vil du med på rejsen?
Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster - Vordingborg
Ansøgningsfrist: 16/05/2026
favourite-job-icon
SiteHub søger brandvagter på fuldtid i Kalundborg
SiteHub ApS - Kalundborg

Hjemmeværnet er i rivende udvikling. Vil du med på rejsen?

Den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig markant. Krig på kontinentet, øget spænding og styrket fokus på national robusthed understreger behovet for et handlekraftigt og stærkt Hjemmeværn. Hjemmeværnet skal derfor vækste markant de kommende år, og det kræver mere end kampagner og gode intentioner.

Målet er klart; vi skal skabe en tryg, professionel og motiverende oplevelse - fra første kontakt til interesserede borgere er klar til at tage uniformen på. Du får en central rolle i det samlede rekrutteringsarbejde, der skal sikre, at interesse bliver til frivillige soldater.



Om os

Hjemmeværnet er Danmarks Frivillige Styrke - en statslig myndighed der er en afgørende del af forsvaret. De næste år skal vi vækste markant, og det kræver en ny måde at arbejde på med sammenhæng, grundig sagsbehandling og tydelige kommunikation.

Derfor opretter vi nogle nye stillinger i Informations- og Rekrutteringsafdelingen i Hjemmeværnskommandoen, der blandt andet kombinerer sagsbehandling, samarbejde, dialog og rådgivning, alt sammen for at styrke brugeroplevelsen blandt de mange danskere som er interesserede i Hjemmeværnet.



Om stillingen

Du sidder ikke bare og flytter papirer fra venstre til højre. Du får en afgørende rolle i rekrutteringsarbejdet og bliver en central del af det forløb, der omsætter interesse til frivillige soldater. Du bevæger dig hele tiden mellem sagsbehandling, dialog og processtyring, hvilket kræver overblik, struktur og kommunikative kompetencer.

Dine konkrete arbejdsopgaver afhænger af din baggrund og kompetencer, men kan f.eks. være:

  • Sagsbehandling
  • Dialog med og rådgivning af interesserede borgere, både mundtligt og skriftligt.
  • Planlægning og gennemførelse af rekrutteringsarrangementer.
  • Samarbejde og planlægning med myndigheder og enheder.
  • Sikre tydelig og rettidig kommunikation til samarbejdspartnere og interessenter.
  • Holde overblik over processer, selv når det går stærkt.
  • Dokumentere og registrere korrekt, så data og processer er på plads fra start.
Kort sagt, du er med til at få tingene til at ske og hænge sammen.



Om dig

Vi forstiller os at du kommer med en uddannelse inden for kontor eller en akademisk baggrund, men der er flere indgange til jobbet; du kan f.eks. komme fra HR, centraladministrationen, forsvaret, rekruttering og events eller noget helt andet. Det vigtigste er, at du har lyst til at være i frontlinjen og bidrage aktivt til Hjemmeværnets samlede vækst.

Vi forestiller os, at du:

  • Har blik for både detaljen og det samlede forløb.
  • Arbejder struktureret, og ved at god opfølgning er forskellen på fremdrift og stilstand.
  • Ikke er bleg for at søge hjælp og rådgivning, hvis du går i stå.
  • Formår at holde hovedet koldt og bevare overblik, også når det går stærkt.
  • Er fleksibel, og griber de opgaver der dukker op.
  • Prioriterer samarbejde og godt humør.
  • Kan tale med alle.
  • Har en naturlig ’det finder vi ud af ’-tilgang.
  • Ikke går i stå, bare fordi noget ikke er helt færdigdefineret endnu.
  • Har gennemslagskraft til at drive processer frem, også når det kræver vedholdenhed.


Du får reel indflydelse på Hjemmeværnets vækst og udvikling. Du er med til at sikre, at flere

danskere ikke bare viser interesse, men faktisk bliver en del af Hjemmeværnets fællesskab.



Vi tilbyder:

  • En central rolle i en vigtig samfundsopgave.
  • Mulighed for at præge nye processer og arbejdsgange.
  • En hverdag med både menneskelig kontakt, koordinering og udvikling.
  • Et stærkt dagligt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og godt humør.
  • En spændende hverdag hvor du sammen med gode kollegaer har fokus på Hjemmeværnets udvikling.


Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Vordingborg

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Kimmie Julie Holm på telefon 2367 4264.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sofie Gadegaard på telefon 3266 5585.

Ansøgningsfristen er den 25. maj 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. august 2026 eller snarest muligt herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Hjemmeværnet

Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.

Firma Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster Følg
Kontaktperson Sofie Gadegaard
Arbejdsadresse Sankelmarksvej
Postnr.: 4760
Kommune Vordingborg
Telefonnr. 32665585
E-mail 00532424@mil.dk
Ansøgningsfrist 25/05/2026
Valgt stilling