Vil du være sammen med os om små bobler af drømme, håb og lykke helt fra livets begyndelse? Trives du i en lederrolle, der handler om blik for helheden, relationer, retning og gode resultater? Hjørring Kommune søger en leder af Sundhedsplejen og Station Victor, da vores nuværende ledende sundhedsplejerske går på pension. Vi søger en leder, som kan fortsætte kursen med fokus på forebyggelse, tidlige indsatser og arbejde for en stærkere fællesskabende sundhedspleje. Du får mulighed for at sætte et vigtigt aftryk, da vi står overfor fælles udviklingsinitiativer på Børne- og familieområdet, når vi væver en ny fælles grundfortælling ind.
Du bliver leder af en velfungerende Sundhedspleje med 18 sundhedsplejersker, hvor høj faglighed, stor selvstændighed, lyst til sparring og stor psykologisk tryghed er fundamentet. Du er også leder af Station Victor med 2 familieterapeuter og 1 psykolog. Station Victor er et frivilligt og gratis tilbud til gravide og forældre med børn i alderen 0-12 måneder
Du bliver en del af et tillidsfuldt ledelsesfællesskab, hvor vi samarbejder på tværs for at skabe løsninger, der giver tro på, at man ved egen kraft kan skabe forandringer til det bedre.
Vi leder efter dig, som står på et solidt fagligt grundlag med en sundhedsfaglig baggrund og gerne erfaring med ledelse. Du er ambitiøs og kan skabe følgeskab og være tydelig – uden at miste nærvær. Du sikrer en fortsat god og sikker drift, hvor der både er styr på faglighed og økonomi. Du har lyst og mod på at implementere og drive udviklingsprojekter og et stærkt udsyn.
Sundhedsplejen er organiseret i Børne- og familieområdet under Børn- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Børne- og familieområdet består af Sundhedsplejen, Station Victor, Center for børn, unge og familier, Familie- og Handicapafdelingen, PPR og SSP. I forvaltningen har vi et fælles kompas i værdigrundlaget Gør det – Sammen.
Links:Ansættelsesudvalget består af: Børne- og familiechef Rikke Beha
Centerleder for Børn, Unge og Familier Søren Jensen
Sundhedsplejerske og TR Inger Winther
Sundhedsplejerske Lise Nejst Kristensen
Familieterapeut i Station Victor Eva Nikolajsen
Praktiske oplysninger Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Børne- og familiechef Rikke Beha på tlf.: 2519 9240.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist den 30. juli 2026.
1. samtale afholdes den 14. august 2026.
2. samtale afholdes den 24. august 2026.
Send ansøgning online Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.