WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/06/2026
favourite-job-icon
HR-konsulent til organisationsudvikling og koordinering
Syddjurs Kommune - Syddjurs
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/06/2026
favourite-job-icon
HR-konsulent til organisationsudvikling og koordinering
Syddjurs Kommune - Syddjurs
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Sjælden chance for erfaren pædagogmedhjælper
Spentruplilleby - Randers

HR-konsulent til organisationsudvikling og koordinering

Vil du være med til at understøtte udviklingen af Syddjurs Kommune gennem stærk koordinering, struktur og samarbejde? Trives du i en hverdag med mange forskellige opgaver og relationer? 

Så er det måske dig, vi søger til vores HR-team.

Om stillingen

Vi søger en HR-konsulent, der kan bidrage til både organisationsudvikling og den daglige understøttelse af HR-teamets mange opgaver og indsatser. Stillingen rummer både administrative, koordinerende og udviklingsorienterede opgaver – internt i HR og på tværs af organisationen.

Du vil blandt andet være med til at understøtte implementering af HR-initiativer, koordinere processer og aktiviteter samt bidrage til planlægning, kommunikation og opfølgning på forskellige indsatser. Opgaverne vil variere og kræver derfor både overblik, struktur og gode samarbejdsevner.

Du bliver en del af et HR-team med høj faglighed, tæt samarbejde og en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og løfter i fællesskab.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • Understøttelse og koordinering af organisationsudvikling 
  • Praktisk og strategisk understøttelse af rekrutterings- og employer brandinginitiativer
  • Planlægning og opfølgning på HR-processer, møder, indsatser og udviklingsforløb
  • Bidrage til kommunikation og formidling internt i teamet, Staben og ud i organisationen
  • Understøttelse af samarbejdet med ledere, MED-system og øvrige samarbejdspartnere
  • Håndtering af ad hoc-opgaver på tværs af HR-, Løn- og Personaleafdelingen samt understøttelse af kommunens arbejdspladser

Vi tilbyder

  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab 
  • En varieret hverdag med mange kontaktflader opad og udad i organisationen
  • Mulighed for at arbejde med både drift, udvikling og HR-understøttelse
  • Stor grad af fleksibilitet og med mulighed for hjemmearbejde
  • En arbejdsplads og organisation der holder fokus på samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, og som muliggør, at vi i fællesskab viser handlekraft og kan tage ansvar for opgaveløsningen og for udviklingen af kerneopgaven

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med HR, administration, koordinering og organisationsudvikling i en politiskstyret organisation
  • Arbejder struktureret og følger opgaver til dørs
  • Er god til relationer og trives i samarbejdet med mange forskellige mennesker
  • Kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
  • Bidrager positivt til fællesskabet med godt humør og en uformel omgangstone, der bidrager til at tage ansvar for den fælles opgaveløsning

Ansættelse:

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.

Din primære arbejdsadresse er Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft. Der må dog forventes opgaver og arbejde i hele kommunen.

Ansøgningsfrist søndag d. 21. juni 2026 kl. 23.59

Første samtale afholdes onsdag d. 24. juni, herefter vurderes behovet for yderligere samtale. 

Ønsker du at søge stillingen eller har spørgsmål hertil, opfordres du til at kontakte HR-chef Lars Jakobsen på 2049 7031 eller ldj@syddjurs.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.Skriv/indsæt din jobannonce her...

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling. 

Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; 

"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."

Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.  

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Firma Syddjurs Kommune Følg
Kontaktperson Lars Dankert Jakobsen
Kommune Syddjurs
Telefonnr. +4520497031
Ansøgningsfrist 21/06/2026
Valgt stilling