Rigshospitalet søger en HR- og lønspecialist til vores nye team. Du bliver en central faglig sparringspartner i organisationen og bidrager til at udvikle og styrke vores arbejde med lønprocesser i tæt samarbejde med HR-partnere, ledelse og kliniske miljøer.
Din rolle Dine opgaver vil blandt andet være at:
- rådgive ledere om løn, overenskomster og praksis
- kvalitetssikre og udvikle arbejdsgange på løn- og HR-området
- samarbejde med vores kolleger i Regionens Center for HR og Uddannelse (CHRU) om sagsbehandling og datakvalitet.
Lønudbetaling varetages centralt i CHRU. I vores enhed har vi fokus på rådgivning af ledere om lønindplacering, forhandlinger, aftaler, praksis, compliance og kvalitet i lønprocesserne.
Om enheden I HR- og vagtplankonsulentenheden arbejder vi med løn, HR, vagtplan, data og administrative processer. Vores opgave er at sikre kvalitet, ensartet praksis og gode arbejdsgange på tværs af organisationen.
Vi er et fagligt stærkt team, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med at finde løsninger i en organisation med over 10.000 medarbejdere og et af landets mest specialiserede kliniske miljøer.
Rigshospitalet er i udvikling, og vi arbejder i stigende grad med digitalisering, data og forbedring af administrative processer. Du får derfor mulighed for at bidrage til udviklingen af, hvordan vi arbejder med løn- og HR-processer fremover.
Vi søger dig, der- har solid erfaring med løn og overenskomster
- har arbejdet med lønprocesser i en større organisation – gerne i offentlig sektor
- arbejder struktureret og går systematisk til værks
Du har sandsynligvis en kontoruddannelse eller lignende baggrund – men din erfaring vejer tungere end din titel.
Vi tilbyder- en rolle på Danmarks største hospital, hvor din faglighed sætter et konkret aftryk på processer, der berører tusindvis af medarbejdere
- mulighed for at arbejde både med drift, rådgivning og udvikling
- et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger
- aktiv deltagelse i at forme, hvordan vi arbejder med løn og HR fremover
- fleksible rammer med mulighed for lejlighedsvist hjemmearbejde
Løn- og ansættelsesvilkår I henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles tillæg efter kvalifikationer.
Stillingen er på 37 timer med tiltræden snarest muligt.
Vil du vide mere? Kontakt gerne:
Jeppe Bøgh Olsen, HR-chef – tlf. 23610613
Ansøgning Send din ansøgning og CV senest
20. maj 2026.
Vi holder løbende samtaler — så send gerne din ansøgning, når du er klar.