HR-partner til HR-partnersektionen til HjemmeværnetVil du være med til at styrke kvaliteten af HR-ledelsesdata i Hjemmeværnet?Personelkommandoens HR-partnersektion til Hjemmeværnet søger en ny kollega, der har interesse for business intelligence og trives med at arbejde analytisk med data. Stillingen har fokus på at understøtte ledelsen gennem valide data og analyser samt at formidle komplekse sammenhænge på en klar og tilgængelig måde.Om os Personelkommandoens HR-partnersektion til Hjemmeværnet består af 11 medarbejdere fordelt på tre lokationer i Danmark. Denne stilling er placeret i Vordingborg, hvor 8 medarbejdere har deres daglige gang. Du bliver en del af en sektion, hvor det daglige samarbejde er funderet i en respekt for hinandens faglighed og en forståelse for forskellighed i opgaveløsningen.
Vores primære opgave er, gennem HR-støtte til Hjemmeværnets myndigheder, at skabe værdi og effekt gennem chefer og medarbejdere. Vi arbejder med HR for civilt- og militært ansat personel, reservepersonel samt frivillige i Hjemmeværnet. Derudover bidrager vi til indførelsen af den nye HR-strategi på Forsvarsministeriets område.
Om stillingen Som primær sagsbehandler på tilvejebringelse af ledelsesinformation samt på løn- og overenskomstområdet, bliver du sektionens specialist på disse områder og en fortrolig sparringspartner for Hjemmeværnet.
HR-partnersektionen ønsker at kunne bidrage til at kvalificere ledelsesbeslutninger med relevante HR-data, som er analyseret og formidlet med udgangspunkt i mønstre og konkrete opmærksomhedspunkter. Derfor omhandler opgaver også at kunne bidrage med sagsoplæg til ledelsesbeslutninger, høringssvar samt udarbejdelse håndakter.
Du kommer til at varetage gennemførelsen af den årlige Ny Løns proces herunder planlægning samt sikring af overholdelse af deadlines. Du får derfor en bred kontaktflade til Hjemmeværnets ledelse og myndigheder, og du vil hurtigt opbygge et indgående kendskab til Hjemmeværnets organisation og opgaver samt få et bredt kendskab til Forsvarsministeriets koncern som helhed.
Dine opgaver kan variere, men fortrinsvis omhandle:
- Tilvejebringelse og formidling af ledelsesinformation på HR-området
- Rådgivning og sagsbehandling på løn og overenskomstområdet
- Ansvarlig for gennemførelse af Ny Løns proces
- Forestå dataindsamling, analyse og rapportering
- Støtte ved høringssvar og udarbejdelse af håndakter
- Udarbejde sagsoplæg til beslutninger
- Støtte med sektionens øvrige opgaver herunder administration af frivillige
Om dig Du har stor indsigt og viden om anvendelsen og analyse af HR-data. Du trives i arbejdet med at formidle komplekse data i både skrift og tale, og du har solid erfaring med SAP/Demars og erfaren bruger af Excel.
Du evner at bygge relationer og forstår vigtigheden af at levere data af høj kvalitet som baggrund for ledelsesbeslutninger. Du kommunikerer tydeligt både på skrift og i tale, og du trives i en til tider driftstung rolle, hvor du udfordres af opgaverne i et politisk omskifteligt miljø.
Vi sætter pris på samarbejde på tværs i sektionen og ønsker at løfte opgaver samlet, når det kræves. Derfor har du en fleksibel tilgang, hvor du også kan se dig selv hjælpe til i andre dele af sektionen, når det kræves.
Hjemmeværnets og Forsvarets organisationer er på mange komplekse, så vi sørger naturligvis for, at du bliver klædt ordentligt på til at varetage funktionen via en struktureret onboarding.
Ansættelsesvilkår Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Vordingborg.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil gøre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fg. chef for HR-partnersektionen ved Hjemmeværnet, Nicolai Føns Lomholt, på telefon 3266 5376.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR- konsulent Rasmus Kunzendorf, på telefon 2926 3785.
Ansøgningsfristen er den 25. februar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Personelkommandoen Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet