HR-udviklingskonsulent – tæt på ledelsen og organisationens udvikling
Vil du arbejde tæt sammen med direktion, chefer og ledere – og spille en aktiv rolle i at styrke rekruttering, skabe attraktive arbejdspladser og understøtte den strategiske udvikling i en kommune med høje ambitioner?
Du får en central rolle i krydsfeltet mellem udvikling og drift. Her er du med til at skabe og understøtte forandringer i organisationen og bidrage til, at lederne lykkes med at omsætte beslutninger til handling. Samtidig spiller du en vigtig rolle i at tiltrække de rette kandidater gennem professionelle og målrettede rekrutteringsprocesser.
En rolle med både udvikling og rekruttering
Du får en varieret opgaveportefølje, hvor du varetager ledelsesrådgivning og procesbistand i alt fra trivsel, samarbejde og kerneopgaven til større organisatoriske og strategiske udviklingsinitiativer som fx lederudvikling, onboarding og ledelsesevalueringer.
Rekruttering er en væsentlig del af jobbet, hvor vi med dig om bord er fire HR-udviklingskonsulenter, som bidrager til at løfte kvaliteten på ca. 500 rekrutteringer årligt.
Du får en central rolle i den tidlige del af rekrutteringsprocessen, hvor du hjælper ledere med at afklare kompetencebehov og omsætte dem til tydelige, attraktive og realistiske jobannoncer - og med fokus på den gode ansøgeroplevelse.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
Du bliver en del af Team Organisation og Ledelse – en central udviklingsenhed i Center for Byråd og Administration med 13 konsulenter. Teamet arbejder tæt sammen med direktion, chefer og ledere og er kendt for sin høje konsulentfaglighed og er en efterspurgt samarbejdspartner på alle niveauer i organisationen.
Vi bidrager til at omsætte strategi til praksis, understøtter organisationens udvikling og spiller en aktiv rolle i at skabe sammenhængende og bæredygtige forandringsprocesser. Teamets opgaveportefølje spænder bredt og omfatter bl.a. organisationsstrategisk udvikling, projektledelse, procesbistand, ledersparring, arbejdsmiljø, rekruttering, sagsskrivning og direktionsbetjening.
Hos os får du stor selvstændighed i opgaveløsningen, tæt samarbejde med dygtige kolleger og løbende sparring med ledelsen. Vi prioriterer et trygt og stærkt fagligt miljø præget af tillid, videndeling og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglig udvikling og gode relationer. Og vi er også optagede af, hvad du bringer med ind til teamet.
Du planlægger i høj grad selv din tid i relation til dine opgaver, samarbejdspartnere og kerneopgaven, og der er mulighed for at arbejde på distancen, når opgaverne tillader det.
Det er vigtigt for os, at du får en god start, hvor du hurtigt falder til i teamet, bliver introduceret til opgaverne og lærer organisationen at kende. Du får en kollega som makker i din intro, har løbende kaffemøder med dine kolleger og opfølgningsmøder med din leder.
Vi søger dig, der:
Som person trives du i dialog og samarbejde. Du tænker gerne højt med kolleger, inddrager andre og bidrager aktivt til fælles løsninger.
Praktiske oplysninger
Jobbet er fuld tid. Ansættelse pr. 1. august 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse referencer fra tidligere ansættelser.
Din arbejdsplads er på det nybyggede og prisbelønnede Rådhus, i gåafstand fra Høje-Taastrup Station. Her finder du moderne faciliteter, en god kantine og gratis parkering ved rådhuset.
Ansøgningsfristen er søndag den 7. juni 2026
Første samtalerunde er onsdag den 10. og torsdag den 11. juni 2026.
Anden samtalerunde er mandag den 15. juni 2026.
Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at sende en sms til centerchef og Teamleder Trine Groth Rasmussen på 22 42 39 40 eller til HR-udviklingskonsulent Ane Saabye på 24 89 26 14. så giver Trine eller Ane dig et kald.
Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig!
| Firma | Høje-Taastrup Kommune Følg |
| Kontaktperson | Trine Groth Rasmussen |
| Kommune | Høje-Taastrup |
| Telefonnr. | +45 22 42 39 40 |
| Ansøgningsfrist | 07/06/2026 |