Vil du have en central rolle i økonomifunktionen med ansvar for både kreditor og løn?
Hos HRS søger vi en struktureret og detaljeorienteret kontorassistent, der trives med driftsopgaver og har erfaring med kreditorbogholderi og lønadministration. Du bliver en del af et mindre team, hvor samarbejde, hjælpsomhed og en uformel tone er en naturlig del af hverdagen. Hos os er trivsel og arbejdsglæde ikke bare ord – det er en forudsætning for vores succes.
Kreditorbogholderi, lønadministration og daglig drift
Du får ansvar for kreditorbogholderiet og bliver samtidig en del af lønadministrationen for timelønnede, hvor du arbejder tæt sammen med en kollega. I sikrer sammen, at lønnen kører korrekt og til tiden, og fungerer som backup for hinanden.
Stillingen er driftsorienteret og hands-on med faste opgaver, hvor kvalitet, struktur og overholdelse af deadlines er afgørende.
Dine primære opgaver
Kreditorbogholderi (registrering, betalinger og afstemninger)
Lønadministration for timelønnede
Håndtering af medarbejderhenvendelser (fx udlæg og praktiske spørgsmål)
Sikre struktur og kvalitet i de daglige økonomiprocesser
Personlig betjening af kolleger ved “skranken”
Administrative serviceopgaver (fx udlevering af arbejdstøj, telefon m.m.)
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring som kontorassistent, bogholder eller lign. – gerne med både kreditor og løn
Har en relevant uddannelse inden for økonomi/regnskab
Arbejder struktureret og er detaljeorienteret
Trives med faste driftsopgaver og ansvar
Er hjælpsom og serviceminded i samarbejdet med kolleger
Erfaring med Uniconta og LessorLøn er en fordel, men det vigtigste er, at du er tryg i de daglige bogholderiopgaver.
Dit nye team
Du bliver en del af et mindre økonomi- og administrationsteam på hovedkontoret i Kalundborg. Vi er ikke kun økonomifunktion. Vi er i lige så høj grad bindeleddet mellem de forskellige afdelinger og stedet, hvor man går hen, når man har spørgsmål og brug for hjælp. Derfor er vi også på kontoret hver dag – selvfølgelig med fleksibilitet ift. lægebesøg og andet vigtigt.
Vi tilbyder
· God oplæring i vores systemer, programmer m.m.
· Pensionsordning med 11% arbejdsgiverbetaling
· Bonusordning – 20% af overskuddet deles direkte med medarbejderne (der har altid været overskud i HRS)
· Sundhedsforsikring
· Nye, moderne faciliteter & mødelokaler
· God frokostordning
· Et rigtig godt miljø baseret på vores grundværdi: Man skal trives for at være den bedste udgave af sig selv
Kontakt og ansøgning
Send din ansøgning til nije@hrs.as med teksten ”Kontorassistent” som emne.
Ansøgningsfristen er den 12. maj 2026.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte økonomichef Nicklas Jensen på 2421 7434 eller nije@hrs.as.
Vi glæder os til at høre fra dig.
HRS er en innovativ smede- og maskinvirksomhed med tilhørende speciale inden for ventilation. Vi kalder os selv industriel totalleverandør. Vores speciale er unikke løsninger på unikke udfordringer. Vi arbejder med engineering, konstruktion, 3D tegning, 3D plastprint, 3D laseropmåling, 3D augmented reality, laserskæring, rustfri konstruktion, lasersvejsning, metalslibning, glasblæsning, CNC spåntagende bearbejdning og mere til.
Vi bygger vores succes på den grundtanke, at trives vi som mennesker i vores job, leverer vi helt automatisk bedre løsninger til kunderne. Fokus på trivsel og belønning for godt arbejde er derfor en helt fast del af hverdagen i HRS. Læs mere her
| Firma | Hrs A/S Følg |
| Kontaktperson | Nicklas Jensen |
| Arbejdsadresse | Flakagervej |
| Postnr.: | 4400 |
| Kommune | Kalundborg |
| Telefonnr. | 24217434 |
| nije@hrs.as | |
| Ansøgningsfrist | 12/05/2026 |