Religiøs betjening i Danmarks Fængsler er et vigtigt element for indsattes resocialisering og trivsel og kan medvirke til give mening og håb i en svær hverdag.Religiøs betjening kan endvidere bidrage til at reducere stress, konflikter og isolation, herunder hjælpe indsatte med at reflektere over deres liv, handlinger og bidrage til respekt for religionsfrihed i et demokratisk samfund. Fængselskreds Øst søger i den forbindelse to imamer/muslimske sjælesørgere med erfaring som religiøs forkynder samt arbejde med mennesker i svære livssituationer og udsatte grupper.
Om stillingerne Der er tale om to fuldtidsstillinger med ansættelse i Kredskontoret i Fængselskreds Øst. Begge stillinger er ledelsesmæssigt forankret på Københavns fængsler (Vestre Fængsel) med reference til sektionschefen. Begge imamer vil indgå i et gejstligt team på Københavns fængsler med et flerreligiøst miljø, hvor der er tæt samspil og samarbejde med bl.a. Vestres Fængsels ledelse og øvrige ansatte.
De to imamer/muslimske sjælesørgere skal tilsammen forestå den religiøse betjening af særligt muslimske indsatte i fængselskredsens institutioner.
Den ene stilling indebærer som udgangspunkt tilstedeværelse i Københavns fængsler tre dage om ugen samt to dage i Storstrøm Fængsel.
Den anden stilling indebærer som udgangspunkt tilstedeværelse i Nordsjællands fængsel og arrest to dage om ugen, Københavns fængsler to dage om ugen samt en dag ugentligt i Jyderup Fængsel (der er et kvindefængsel).
Der vil endvidere kunne opstå behov for ad hoc understøttelse på fængselskredsens øvrige matrikler efter nærmere aftale, hvorfor omprioritering vil kunne opstå.
Om opgaverne Som imam/muslimsk sjælesørger i et fængsel er din hovedopgave at udøve religiøs betjening ved at tilbyde de indsatte et eksistentielt rum og fællesskab, hvor de kan tilbydes mening, støtte og vejledning inden for deres religion. Det er i den forbindelse en vigtig opgave at afholde samtaler med indsatte, der ofte befinder sig i svære livssituationer, og give dem rum til bl.a. eksistentielle spørgsmål, refleksion og personlig udvikling.
Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af, at- Afholde sjælesorgssamtaler, hvor de indsatte får mulighed for refleksion
- Afholde samtaler med indsatte i krise
- Arrangere fredagsbøn evt. som TV-transmission via videolink
- Arrangere og afholde religiøse studiekredse
- Understøtte og bistå i Danmarks Fængslers indsats mod radikalisering og ekstremisme
- Sikre høj faglighed og gejstlig professionalisme.
Om dig Du skal være fagligt stærk og have erfaring som imam/muslimsk sjælesørger og som religiøs forkynder. Det er endvidere en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med mennesker i svære livssituationer, herunder udsatte grupper i samfundet. Du skal herudover have lyst til at påvirke indsatte i en positiv retning samt evne at understøtte Danmarks Fængsler i indsatsen mod radikalisering og ekstremisme. For at lykkes i opgavevaretagelsen skal du endvidere kunne skabe tillidsfulde relationer på tværs af fagligheder og religion, herunder med fængslernes ledelser og medarbejdere samt i forhold til det centrale niveau.
Vi ser gerne, at du fagligt har- En passende uddannelsesmæssig baggrund, herunder uddannelse i og erfaring med sjælesorgssamtaler/den personlige samtale, udarbejdelse af prædikener mv.
- Et medlemskab i By-, Land-, og Kirkeministeriets godkendte trossamfund i Danmark
- Indsigt i danske samfundsforhold, og kan indgå i en tværkulturel dialog
- Erfaring med sjælesorgsarbejde, og med at samarbejde med øvrige myndigheder og andre trosretninger
- Gode færdigheder inden for kommunikation og formidling
- Gode danskkundskaber.
Vi ser gerne, at du som person - Er rummelig og kan håndtere individer i sorg og krise
- Kan arbejde selvstændigt, men ligeledes kan arbejde sammen med andre på tværs af religiøs overbevisning
- Kan arbejde samme med mange forskellige faggrupper herunder med institutionernes ledelser og medarbejdere
- Er bevidst om din rolle som religiøs forkynder med øje for radikalisering og ekstremisme
- Er positiv, imødekommende og handler ud fra et helhedssyn med respekt for andre uanset deres religiøse overbevisning
- Fungerer godt i en politisk styret organisation med en vis bevågenhed.
Vi tilbyder Vi kan tilbyde et spændende, meningsfuldt og udviklende job, hvor du som imam skal bidrage til de indsattes trivsel under afsoning og til, at deres resocialisering lykkes.
Du bliver en del af en arbejdsplads med et religiøst tværfagligt miljø samt mange forskellige fagligheder, og indsatser, der kræver et tæt og bredt tværsektorielt samarbejde. Dine kolleger i institutionerne er engagerede medarbejdere med høj faglighed og kompetencer inden for alle fængselsfaglige områder. Vi kan endvidere tilbyde et arbejdsmiljø, hvor fællesskabet er højt prioriteret samtidigt med, at der er en åben og tillidsfuld dialog. Vi lægger vægt på, at vores travle hverdag følges af en god omgangstone og hjælpsomhed over for hinanden, og et fokus på, at der for den enkelte medarbejder er en god balance mellem arbejdsliv og familieliv.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til cirkulære af 27. september 2019 om ansættelse af og tilsyn med religiøse forkyndere i Kriminalforsorgen.
Aflønning sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller ovennævnte cirkulære.
Stillingerne er fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Stillingerne ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. august 2026.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler, Kredskontoret i Fængselskreds Øst.
Stillingerne har begge en ledelsesmæssig forankring i Institution Københavns fængsler, nærmere bestemt Vestre Fængsel, der har flg. adresse: Vigerslev Allé 1D, 2450 København SV. Der stilles tjenestebil til rådighed, og det er et krav, at du har kørekort til kategori B.
Søg stillingen Din ansøgning med CV, trossamfundserklæring og dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring som imam/muslimsk sjælesørger skal være modtaget i vores rekrutteringssystem
senest den 1. juli 2026.
Såfremt du har en præference for en af stillingerne ift. de nævnte lokationer, er du velkommen til at angive dette i din ansøgning.
Vi forventer at afholde første og anden samtale i uge 28.
Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Kriminalitetsforebyggelse Julie Bergholt Andersson på tlf. 7255 4347, sektionschef for Københavns Fængsler, Geske Fischer-Hansen på telefon 7255 1262/5202 eller fængselschef for Nordsjællands fængsel & arrest, Tine Vigild 2014 8801.
Om Københavns fængsler Københavns fængsler, der er en del af Fængselskreds Øst, består af Nytorv Fængsel, Blegdamsvejens og Polititorvets Arrest, samt Vestre Fængsel, der med sine 535 pladser er Danmarks største arresthus. Københavns fængsler, har ca. 3.500 indsættelser hvert år. De fleste indsatte er varetægtsfængslede, som venter på at få behandlet deres sag i retten.
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds ØstFængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
I alt ca. 2300 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden
www.danmarksfængsler.dk