Vil du være med til at sikre forsyningen til tusindvis af operationer hvert år? Den Fælles Sterilcentral er Region Hovedstadens samlede virksomhed for genbehandling af kirurgiske flergangsinstrumenter. Hver dag understøtter vi hospitalernes operationer ved at sikre, at de rette instrumenter er klar, i rette kvalitet, på rette tidspunkt.
Vi er i gang med en omfattende udvikling af vores supply chain og opbygger en moderne, datadrevet produktions- og forsyningsorganisation. Derfor søger vi en engageret operationel indkøber, som motiveres af at skabe struktur, sikre høj forsyningssikkerhed og arbejde tæt sammen med produktion, lager og leverandører.
Om stillingen Som indkøber bliver du en del af Enhed for Supply Chain med base på Den Fælles Sterilcentrals matrikel på Herlev Hospital. Du indgår i et indkøbsteam, som har ansvaret for den daglige disponering af varer og materialer til produktionen, leverandørkontakt, varemodtagelse, stamdata og opfølgning på leverancer.
Du får en central rolle i at sikre, at produktionen altid har de nødvendige materialer til rådighed, så hospitalerne kan modtage deres sterile instrumenter til tiden. Samtidig bliver du en del af udviklingen af en mere datadrevet og effektiv supply chain, hvor vi løbende forbedrer processer, systemer og arbejdsgange.
Vi er i gang med at opbygge og udvikle vores Supply Chain-funktion, og du får derfor gode muligheder for at præge arbejdsgange og bidrage til udviklingen af fremtidens indkøbsfunktion i Den Fælles Sterilcentral.
Stillingen er på 37 timer inkl. frokost og refererer til sektionschefen for Supply Chain.
Dine primære arbejdsopgaver- Sikre rettidigt indkøb og disponering af varer og materialer til blandet andet produktion og teknisk afdeling.
- Sikre høj forsyningssikkerhed gennem tæt opfølgning på leverancer, restordrer og kritiske materialer.
- Gennemføre hele indkøbsprocessen i SAP, fra ordreoprettelse til opfølgning, varemodtagelse og fakturering.
- Vedligeholde stamdata i SAP, T-DOC og øvrige systemer med fokus på høj datakvalitet.
- Have løbende dialog med leverandører om leveringsevne, kvalitet, reklamationer og forbedringer.
- Samarbejde tæt med lager, produktion, implementering og øvrige funktioner om materiale flow og prioriteringer.
- Udarbejde rapporter og analyser i Excel og bidrage til KPI-opfølgning og datadrevet beslutningsstøtte.
- Medvirke til udvikling og standardisering af indkøbsprocesser og arbejdsgange.
Vi forestiller os, at du- Har erfaring med operationelt indkøb, disponering eller logistik, gerne fra en produktionsvirksomhed.
- Har erfaring med SAP og arbejder rutineret i Excel.
- Har forståelse for sammenhængen mellem indkøb, lager, produktion og forsyningssikkerhed.
- Arbejder struktureret og har fokus på kvalitet og datakorrekthed.
- Er god til at skabe relationer og samarbejde med både leverandører og interne samarbejdspartnere.
- Kommunikerer ubesværet på dansk og kan begå dig på engelsk.
Hvem er du? Vi søger en kollega, som tager ansvar og trives i en hverdag med mange opgaver og højt tempo.
Du:
- arbejder systematisk og bevarer overblikket, også når der er mange samtidige opgaver,
- følger op og tager ansvar for, at opgaver bliver afsluttet,
- motiveres af at skabe orden, struktur og stabile processer,
- trives med tværgående samarbejde og mange kontaktflader,
- er nysgerrig på at forbedre arbejdsgange og bidrage til udviklingen af vores supply chain.
Derfor skal du vælge Den Fælles Sterilcentral Hos Den Fælles Sterilcentral bliver du en del af en organisation med stor betydning for sundhedsvæsenet. Vores arbejde har direkte indflydelse på, at operationer kan gennemføres sikkert og til tiden.
Vi tilbyder:
- En central rolle i en samfundskritiks produktions- og forsyningsvirksomhed.
- Mulighed for at præge udviklingen af en moderne Supply Chain-funktion.
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og korte beslutningsveje.
- En arbejdsplads med fokus på kvalitet, samarbejde og kontinuerlige forbedringer.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for Administrations- og IT-personale m.fl. (32.01.1) Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.
Udover startlønnen kan du have:
- ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
- ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
- mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Ansøgning Ansøgningsfrist: 16. august 2026
Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller snarest muligt.
Dit primære arbejdssted er Borgmester Ib Juuls Vej 56, 2730 Herlev, men der kan forekomme mødeaktivitet på Den Fælles Sterilcentrals øvrige matrikler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Nanna Egerrup på
nanna.egerrup@regionh.dk. Henvendelser besvares i uge 33.
Vi glæder os til at høre fra dig.