WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/01/2026
favourite-job-icon
Informationssikkerhedskonsulent til GRC-arbejde i Lægemiddelstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen - København
Antal ledige jobs
1.554
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Ambitiøs og madglad kostfaglig eneansvarlig til Børnehuset GAIA og det særlige dagtilbud Solsikken
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 10/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Postdoc i REACT – et visionært og internationalt, klinisk forskningsprojekt
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 19/01/2026
Ny
favourite-job-icon
DIGNITY søger lønadministrativ medarbejder med interesse for økonomi
DIGNITY - København
Ansøgningsfrist: 05/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Erhvervsakademi København søger skarp profil til behandling af eksamensklager
Erhvervsakademi København - København
Ansøgningsfrist: 14/01/2026
Ny
favourite-job-icon
To medarbejdere (ergoterapeut/sygeplejerske/pædagog/socialrådgiver/sosu-assistent el.lign.) til enheden Paragraf 85-støtte Korsgade
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 14/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Bo- og dagtilbuddet Grøndalsvænge søger en afdelingsleder, der kan skabe tillid og følgeskab
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 05/02/2026
Ny
favourite-job-icon
Bliv SOSU-elev i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 14/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Innovativ tilbudsleder til nyoprettet stilling for borgere med autismespektrumsforstyrrelser – primært med højt kognitivt niveau
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 15/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Industritekniker til fræs eller drej af emner du kan holde i hånden
JobTeam Metal Glostrup - København
Ansøgningsfrist: 14/02/2026
favourite-job-icon
Kok søges til det libanesiske køkken hos Elippa
Elippa ApS - København
Ansøgningsfrist: 14/01/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske med interesse for substitutionsbehandling til Rusmiddelbehandling Ørnevej
Københavns Kommune - København

Informationssikkerhedskonsulent til GRC-arbejde i Lægemiddelstyrelsen

Sikre systemer og stærkt samarbejde er fundamentet for vores arbejde med informationssikkerhed. Vi søger derfor en ny kollega til vores informationssikkerhedsteam, som vil være med til at udvikle, forankre og omsætte informationssikkerhed i praksis i hele Lægemiddelstyrelsen – i tæt samspil med ledelse, medarbejdere og organisationens øvrige faglige miljøer.

Dine primære arbejdsopgaver
Informationssikkerhed i Lægemiddelstyrelsen er forankret i Direktionssekretariatet tæt på topledelsen. Det er et betroet og yderst centralt område, der både ledelsesmæssigt og udviklingsmæssigt er i fokus.

Du skal sammen med teamet, styrelsens ledelse og enheder arbejde med:
• Planlægge og implementere informationssikkerhedstiltag og understøttende teknologier, der bidrager til vores efterlevelse af ISO27001 mv.
• Rådgive ledelse og medarbejdere om informationssikkerhedsrisici og foranstaltninger.
• Være medansvarlig for drift og udvikling af ledelsessystemet for informationssikkerhed (ISMS).
• Foretage konkrete risikovurderinger i forhold til Lægemiddelstyrelsens mange forskellige forretningsområder, kritiske services og systemer.
• Evaluere trusselsbilledet og identificere risikoscenarier.
• Planlægge og udføre Awareness kampagner i hele huset.

Din hverdag hos os
Hos os bliver du en del af et team, hvor samarbejde, faglighed og godt humør går hånd i hånd. Vi tror på, at opgaverne løses bedst i et miljø, hvor der er plads til sparring, videndeling og en uformel tone.

Du bliver i din opgaveløsning en del af en gruppe på tre medarbejdere, der arbejder dedikeret med informationssikkerhed – og i tæt sammenspil med 3 kollegaer i vores databeskyttelsesfunktion. Du vil i vid udstrækning skulle løse dine opgaver i samarbejde med styrelsens faglige enheder og IT-enhed. En gennemsnitlig dag hos os vil rumme alt fra dag-til-dag koordinering omkring sikkerhedstiltag, undervisning af kollegaer og deltagelse i længerevarende projektorienterede opgaver.

Du får stor frihed til at planlægge din egen tid, og vi giver plads til fleksibilitet – både når det gælder hjemmearbejde og balancen mellem arbejde og privatliv.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi er på udkig efter informationssikkerhedsspecialister med speciale i Governance, Risk Management, and Compliance (GRC).
Vi leder efter dig, der har:
• en relevant uddannelse inden for Informationssikkerhed, IT eller lignende
• erfaring med GRC og informationssikkerhed i en offentlig eller privat organisation
• kendskab til ISO 27001:2023, GDPR og andre relevante standarder og lovgivninger
• erfaring med at arbejde med ledelsessystemer for informationssikkerhed (ISMS)
• stærke analytiske evner og sans for detaljer
• gode kommunikations- og samarbejdsevner.

Vi tilbyder
Et job i en organisation med et samfundsvigtigt formål, hvor du bidrager til, at borgere, dyr og patienter har adgang til sikker og effektiv medicin og medicinsk udstyr. Du får en stilling med et stort ansvar, alsidige opgaver og en udadvendt og vigtig rolle på en arbejdsplads i rivende udvikling.
Du bliver omgivet af dygtige kolleger, tæt på direktionen og får god plads til at videreudvikle dine personlige og faglige kompetencer.

Samtidig tilbyder vi fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejde, en sund kantine og adgang til træningsfaciliteter.

Om Direktionssekretariat
Direktionssekretariat er en sektion placeret under Lægemiddelstyrelsens direktion og består af to teams:
• Direktionsbetjening og Informationssikkerhed
• Informationscenter

Stillingen er placeret i Team Direktionsbetjening og Informationssikkerhed. Vi er 12 engagerede medarbejdere, som ud over informationssikkerhed, arbejder med direktions- og ledelsesbetjening, styrelsens strategi, databeskyttelse, udbud og kontrakter. Teamet refererer til sektionslederen for Direktionssekretariatet.
Læs mere om os og vores arbejde på Lægemiddelstyrelsen.dk.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den gældende faglige organisation.
I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Hans Juul Hedegaard på 24803907
Du kan læse mere om os og vores opgaver på Lægemiddelstyrelsen.dk.

Er du interesseret?
Er du interesseret? Så send blot dit CV og svar på 3 hurtige spørgsmål – resten klarer vi til samtalen.
Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i uge 3 og 4 .

Om Lægemiddelstyrelsen
Vi er ca. 650 medarbejdere, som samarbejder om at sikre, at alle i samfundet kan få effektiv og sikker medicin og medicinsk udstyr – både når vi for eksempel går på apoteket, bliver behandlet på sygehuset eller vores dyr har brug for behandling. Vi er en del af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Medarbejdernes trivsel og Lægemiddelstyrelsens resultater hænger tæt sammen, og derfor er det vigtigt for os at have en arbejdsplads med meningsfuldt arbejde, høj faglighed og udviklingsmuligheder – i balance med gode rammer for sundhed og trivsel. Vi prioriterer derfor også en sund kantine, træningsfaciliteter, kontormotion, store, lyse lokaler på Islands Brygge i København, og mulighed for hjemmearbejde.
Vi har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.


Firma Lægemiddelstyrelsen Følg
Kontaktperson Hans Juul Hedegaard
Arbejdsadresse Axel Heides Gade
Postnr.: 2300
Kommune København
Telefonnr. 24803907
E-mail hjh@dkma.dk
Ansøgningsfrist 11/01/2026
Valgt stilling