WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/03/2026
favourite-job-icon
Ingeniør, kemiker eller maskinmester søges til tilsyn med risikovirksomheder (SEVESO)
Arbejdstilsynet Tilsynscenter Syd Kolding - Kolding
Antal ledige jobs
154
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/03/2026
favourite-job-icon
Kontorblæksprutte / PA til kreativt venue og eventhus
Væveriet - Kolding
Ansøgningsfrist: 27/03/2026
favourite-job-icon
Bogholder med løn- og HR-erfaring søges til Autocrash.dk
Autocrash DK ApS - Kolding
Ansøgningsfrist: 27/03/2026
favourite-job-icon
Elektriker til spjæld og service i Kolding – firmabil og frihed under ansvar
PowerMatch ApS - Kolding
Ansøgningsfrist: 26/03/2026
favourite-job-icon
Vi søger en alsidig (allround) medarbejder
KÆRE PLEJE ApS - Kolding
Ansøgningsfrist: 26/03/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent søges
GERTZ DANISH BAKERY, KOLDING ApS - Kolding
Ansøgningsfrist: 26/03/2026
favourite-job-icon
Souschef til herreafdelingen i Kolding Storcenter
Nielsen´s KOLDING STORCENTER - Kolding
Ansøgningsfrist: 20/03/2026
favourite-job-icon
Customer Support & Salg
Bixter.dk ApS - Kolding
Ansøgningsfrist: 23/03/2026
favourite-job-icon
Sales Consultant / Sales Representative (German-speaking)
Bixter.dk ApS - Kolding
Ansøgningsfrist: 25/03/2026
favourite-job-icon
Nybolig Kolding søger salgstrainee
Nybolig - Kolding
Ansøgningsfrist: 25/03/2026
favourite-job-icon
Nybolig Kolding søger erfaren ejendomsmægler
Nybolig - Kolding
Ansøgningsfrist: 23/03/2026
favourite-job-icon
Gardin montør
Mono Gardiner ApS - Kolding
Ansøgningsfrist: 12/03/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Lager- og Logistikmedarbejder
2CARE4 ApS - Esbjerg

Ingeniør, kemiker eller maskinmester søges til tilsyn med risikovirksomheder (SEVESO)

Vil du være med til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø på danske virksomheder? Og har du erfaringer inden for kemi, kemisk industri eller procesanlæg med oplag af kemikalier? Så har vi en spændende stilling som tilsynsførende i Arbejdstilsynet, hvor du skal sagsbehandle og føre tilsyn med risikovirksomheder i hele landet.

Vær med til at flytte arbejdsmiljø på risikovirksomheder Arbejdstilsynets opgave med tilsyn af risikovirksomheder handler om forebyggelse af større uheld med farlige stoffer som fx udslip, brand eller eksplosion. Risikosagsbehandlingen er en spændende helhedsorienteret opgave, der sker i samarbejde med andre risikomyndigheder på området herunder miljømyndigheder, det lokale beredskab, Politi og Beredskabsstyrelsen.

Opgaven omfatter en afdækning af det konkrete anlæg, herunder en vurdering af virksomhedens forebyggende sikkerhedsforanstaltninger og virksomhedens sikkerhedsniveau. Du kan læse mere om risikovirksomheder her.

Din hverdag vil primært bestå af at arbejde med sagsbehandling af virksomheders sikkerhedsdokumentation samt forberedelse og afrapportering af tilsyn. Du vil også deltage i møder og føre tilsyn på risikovirksomheder som repræsentant for Arbejdstilsynet.

Du bliver en del af et fagligt stærkt team og får 8 engagerede kollegaer Hos os er videndeling og sparring en naturlig del af hverdagen. Vi sørger naturligvis for, at du får en grundig oplæring og er klædt på til de opgaver, du skal varetage. Vi arbejder ofte virtuelt, men du må forvente rejseaktivitet og enkelte overnatninger i løbet af året. Opgaven er organisatorisk forankret i Tilsynscenter Syd i Kolding, men da vi er en landsdækkende enhed, kan du være bosat i hele landet.

Bliv vores nye kollega Du er kemiker med interesse for eller erfaring med proces og teknik, kemi- eller procesingeniør, maskiningeniør, maskinmester eller lignende, men vi modtager også gerne ansøgninger fra kandidater med andre kompetencer inden for kemi-, maskin- eller procesområdet.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring fra kemisk industri, virksomhed med større oplag af kemikalier eller lignende
  • har erfaring med og/eller interesse for risikovurdering
  • er positiv og konstruktiv i dit samarbejde både internt og eksternt og har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation
  • er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt
  • er struktureret og har en systematisk tilgang til sagsbehandling
  • kan arbejde selvstændigt, men samtidigt er en udpræget holdspiller
  • er ansvarsfuld og trives i en hverdag, hvor tingene går stærkt.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter snarest eller senest den 1. juni 2026.

Du ansættes som tilsynsførende efter gældende overenskomst. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Er du ingeniør eller har du en anden akademisk uddannelse, ansættes du i henhold til overenskomsten for akademikere i staten. Er du maskinmester, ansættes du efter OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for maskinmestre i land ellers ansættes du efter gældende overenskomst.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Som nævnt kan du være bosat i hele landet, og der vil derfor være mulighed for hjemmearbejdsplads.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte tilsynschef Signe Poulsen på mail spo@at.dk eller på tlf. nr. 7220 9660.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi har valgt at gøre ansøgningsprocessen enklere. Du skal derfor kun sende et motiveret CV. Det betyder, at du i dit CV indledningsvis kort beskriver din motivation for at søge stillingen, og hvordan dine kompetencer matcher opgaverne. Du skal ikke sende en motiveret ansøgning.

Send dit motiverede CV og eksamenspapirer elektronisk senest mandag den 23. marts 2026.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 8. april og 2. samtaler den 15. april.

Firma Arbejdstilsynet Tilsynscenter Syd Kolding Følg
Kontaktperson Signe Poulsen
Arbejdsadresse Eltangvej
Postnr.: 6000
Kommune Kolding
Telefonnr. 72209660
E-mail spo@at.dk
Ansøgningsfrist 23/03/2026
Valgt stilling