Har du viljen og lysten til, sammen med ca. 30 engagerede medarbejdere, at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave, med rig mulighed for at bringe din erfaring og faglighed i spil? Er du empatisk og forstående over for mennesker i sårbare situationer, og vil du være med til at skabe en tryg, værdig og struktureret dagligdag på et udrejsecenter for mennesker med mange forskellige nationaliteter og fra forskellige kulturer? Så er Udrejsecenter Sjælsmark måske det rigtige sted for dig. Vi søger nemlig institutionsmedarbejdere.Dine opgaver Som institutionsmedarbejder på Udrejsecenter Sjælsmark vil du spille en central rolle i at opretholde en sikker, tryg og struktureret hverdag på centret. Dine primære opgaver vil bl.a. omfatte:
- Modtagelse og introduktion af nye beboere samt håndtering af adgangs- og tilstedeværelseskontrol
- Udførelse af opgaver forbundet med indkvarteringsfunktionen – herunder klargøring og lettere rengøring af værelser
- Understøttelse af dagligdagsaktiviteter for centrets beboere.
- Opretholde ro og orden, forebygge kriminalitet og skabe tryghed for beboerne ved fx at udføre verbal konflikthåndtering samt visitations- og runderingsopgaver med fokus på relations dannelse.
- Udførelse af lettere administrativt arbejde.
Om dig, du- har gennemført minimum 9. klasse eller tilsvarende og er tålmodig, men samtidig i stand til at sætte grænser og kommunikere tydeligt
- er modstandsdygtig og har lyst til at arbejde med udsatte mennesker
- er samarbejdsvillig og beslutningsdygtig inden for givne rammer
- behersker dansk i skrift og tale; beherskelse af andre sprog er et plus
- har basale IT-færdigheder og trives med alsidige praktiske opgaver
- arbejder professionelt - også hvis dine personlige holdninger udfordres.
Vi tilbyder- Et job med en spændende, varieret og selvstændig hverdag
- Deltagelse i en vigtig samfundsopgave
- Medlemskab af en dedikeret og mangfoldig personalegruppe
- Kurser, personaledage og supervision, der understøtter fagligheden og opgavevaretagelsen på udrejsecenteret.
Om os Udrejsecenter Sjælsmark kan huse op til 700 personer, målgruppen er primært enlige voksne og par uden børn, som enten
- Får deres sag behandlet hos udlændingemyndighederne eller skal afvises, eller
- Skal overføres til et andet land efter reglerne i Dublin-forordningen.
- Desuden agerer Udrejsecenteret midlertidigt modtagecenter, for personer, som søger ophold i Danmark efter Ukraine-særlovgivningen.
Beboerne er ikke frihedsberøvede, men kan være pålagt opholds-, melde- og underretningspligt.
Udrejsecentret er døgnbemandet af institutionsmedarbejdere, som har ansvaret for den daglige drift af centeret. Herudover er Røde Kors leverandør af undervisnings-, aktiverings- og sundhedsfaglige ydelser.
Som institutionsmedarbejder på udrejsecenteret skal du i samarbejde med udrejsecentrets øvrige personale understøtte beboerne og bidrage til, at de får en tryg og værdig hverdag. Du vil have opsynsopgaver, adgangs- og tilstedeværelseskontroller samt forefaldende administrative opgaver. Vi forventer at du er i stand til at bevæge dig rundt i bygningerne og området til fods, da Sjælsmark råder over et stort område.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), samt organisationsaftale for institutionsmedarbejdere i Kriminalforsorgen og de hertil indgåede lokalaftaler.
Basislønnen udgør 293.693 kr. årligt og stiger efter 2 års ansættelse til 323.531 kr. Dertil ydes der et funktionstillæg på 25.981 kr. årligt samt særlige ydelser for ubekvem arbejdstid.
Du skal være indstillet på både dag- og natarbejde. Der arbejdes i 2-holdsskift fra kl. 7-19 og kl. 19-7. Der vil være mulighed for fleksibilitet i vagtplanlægningen.
Som institutionsmedarbejder bærer du uniform. Stillingerne er faste fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
Stillingerne ønskes besat den 1. maj 2026 eller snarest herefter.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er Udrejsecenter Sjælsmark, Sjælsmarkvej 10, 2970 Hørsholm.
Ansøgning Din ansøgning med CV og dokumentation for eventuel uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget
senest tirsdag d. 28. april 2026.
Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Har du spørgsmål til stillingerne som institutionsmedarbejder, er du velkommen til at kontakte enhedschef Henriette Nguyen på 7255 5522.
Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds ØstFængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden
www.danmarksfængsler.dk