WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/06/2026
favourite-job-icon
Instruktør til Skoleoplæring (SOP) – elektrikeruddannelsen
E U C SYD Erhvervsuddannelsescenter Syd - Haderslev
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/06/2026
favourite-job-icon
Instruktør til Skoleoplæring (SOP) – elektrikeruddannelsen
E U C SYD Erhvervsuddannelsescenter Syd - Haderslev
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Production & Technical Manager, Fredericia/Taulov
Lallemand Denmark A/S - Fredericia

Instruktør til Skoleoplæring (SOP) – elektrikeruddannelsen

Har du lyst til at gøre en forskel for unge mennesker og samtidig bringe din faglighed i spil?

EUC Syd søger en dedikeret instruktør til skoleoplæringen (SOP) på elektrikeruddannelsen. I øjeblikket er vores SOP-elever placeret på Hilmar Finsens Gade i Sønderborg, men vi forventer fremadrettet, at skoleoplæringen hovedsageligt vil være placeret på EUC Syds adresse i Haderslev.

Som instruktør bliver du en vigtig drivkraft i elevernes uddannelsesforløb, hvor du kombinerer praktisk håndværk med pædagogisk indsigt. Du indgår i et tæt samarbejde med virksomheder, faglærere, konsulenter og ledelse – alt sammen med det fælles mål at skabe en solid og sammenhængende uddannelse for fremtidens elektrikere.

Om stillingen
Som instruktør i skoleoplæringen (SOP) på elektrikeruddannelsen får du en central rolle i elevernes faglige udvikling og praktikforløb. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • At sikre høj kvalitet i opnåelsen af oplæringsmål – både i skoleforløb og i samarbejde med virksomheder

  • Løbende vurdering af elevernes egnethed ud fra EMMA-kriterierne (egnethed, mobilitet og lærepladssøgning)

  • Registrering af læringsfunktioner og fravær

  • Rapportering til ledelsen gennem faste møder

  • Planlægning og opfølgning på arbejdsopgaver i tæt dialog med eleverne

  • Vejledning om oplæringsmål og aftaleformer

  • Skabelse af et trygt og struktureret læringsmiljø med fokus på arbejdsglæde

  • Sikring af korrekt instruktion og et godt arbejdsmiljø

  • Kommunikation med virksomheder før, under og efter oplæringsophold

  • Samarbejde med faglærere for at sikre sammenhæng og kvalitet i uddannelsen

Læs mere om skoleoplæring og instruktørens rolle i erhvervsuddannelserne:
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/erhverv/pdf22/sep/220919-skoleoplaering-i-erhvervsuddannelserne.pdf

Du trives i et alsidigt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor du håndterer mange forskellige opgaver og bevarer overblikket – også når tempoet er højt.

Du har erfaring med at støtte og motivere elever med forskellige faglige og personlige forudsætninger og formår at skabe et inkluderende læringsmiljø.

Du er fortrolig med IT-værktøjer og administrative rutiner, og du arbejder systematisk med dokumentation af elevernes progression, fravær og praktikmål.

Kendskab til virksomheder, særligt i Region Syddanmark, er en fordel, da et tæt og tillidsfuldt samarbejde med dem er afgørende for at sikre gode oplæringsforløb for eleverne.

Vi forventer, at du:

  • Har en solid baggrund som mester, svend eller formand inden for elektrikerfaget

  • Brænder for at arbejde med unge mennesker og bidrage til deres udvikling

  • Arbejder struktureret og tydeligt, og formår at motivere eleverne i deres læring

  • Er god til at opbygge tillidsfulde relationer og skabe et trygt læringsmiljø

  • Udviser tålmodighed og har en rummelig tilgang til elever med forskellige behov

  • Har kompetencer til at håndtere konflikter og støtte elever i udfordrende situationer

  • Har indsigt i arbejdsmiljøregler og evner at formidle dem på en forståelig måde

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du får stor indflydelse på elevernes faglige og personlige udvikling

  • Et engageret og støttende kollegialt fællesskab med høj faglighed

  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og relevant efteruddannelse

  • En arbejdsplads, hvor kvalitet, trivsel og samarbejde er centrale værdier

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse: Den 1. august 2026.

Ansættelsessted: Haderslev.

Har du spørgsmål?
Kontakt uddannelsesleder Thomas Petersen på 5131 4710 eller e-mail tpe@eucsyd.dk

Ansøgning:
Send din ansøgning og dokumentation for faglige og almene kvalifikationer elektronisk via vores hjemmeside, https://www.eucsyd.dk/om-os/aktuelt/karriere-paa-euc-syd/ og fortæl lidt om dig selv.
Ansøgningsfrist: Senest den 24. juni 2026.

EUC Syd er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Om EUC Syd
EUC Syd er en af Sønderjyllands største uddannelsesinstitutioner med en omsætning på 222 mio. kr. og ca. 270 ansatte. Vi har adresser i Aabenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg, og udbyder EUD-uddannelser, EUX, HTX, IB og en bred vifte af AMU- og efteruddannelsesaktiviteter.

Vi arbejder ud fra værdierne mangfoldighed, innovation og bæredygtighed.

Læs mere på www.eucsyd.dk.

Firma E U C SYD Erhvervsuddannelsescenter Syd Følg
Kontaktperson Thomas Petersen
Arbejdsadresse Christen Kolds Vej
Postnr.: 6100
Kommune Haderslev
Telefonnr. 51314710
E-mail tpe@eucsyd.dk
Ansøgningsfrist 24/06/2026
Valgt stilling