WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/08/2026
favourite-job-icon
Integrationsrådgiver til Integrationshuset
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/08/2026
favourite-job-icon
Integrationsrådgiver til Integrationshuset
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
SSA og SSH se her
Sommersted Plejehjem - Haderslev

Integrationsrådgiver til Integrationshuset

Brænder du for at gøre en forskel for nyankomne flygtninge og skabe trygge rammer for deres første tid i Danmark? Har du blik for både administrative og praktiske opgaver – og trives du i en hverdag præget af menneskelig kontakt og alsidige opgaver? Så kan du måske se dig selv i denne stilling i Integrationshuset Esbjerg, Energivej 1!

Stillingen er på 37 timer, og er med ansættelse pr. 1. oktober 2026.

Om stillingen

Som Integrationsmedarbejder bliver du en nøgleperson i at sikre, at modtagelsen af nye borgere i Esbjerg Kommune bliver en succes. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger, samarbejdspartnere og borgerne for at sikre en god og sammenhængende start på deres nye liv i Danmark.

Du vil være et af de første ansigter de nyankomne borgere ser, og du vil som udgangspunkt skulle modtage borgerne ved ankomsten fra asylcenteret, og deltage i deres første samtaler og være en vigtig brik i vores visitation, ligesom du deltager i den administrative forberedelse til at de ankommer.

Du vil ligeledes få opgaver ind i hele vores modtagelsesteam, hvor I sammen har en fælles opgaveløsning, ligesom du har selvstændige opgaver. Du vil varetage en stor del af opgaven omkring vores uledsagede mindreårige.

I samarbejde med vores modtagelsesteam, skal du aktivt støtte de nye borgerne i, at de får oprettet alt fra MitID til bankkonto, til den første kontakt til læge, tandlæge og sygehuse, samt løbende afholde åben rådgivning for de borgere der bor i vores midlertidige boliger, og understøtter, at flest muligt hurtigt får egen bolig.

Hvad ser vi gerne hos dig?

For at være den ideelle til stillingen, er du uddannet socialrådgiver eller socialformidler. Du har flere års erfaringer fra integrationsområdet, og ved hvad der kræves for at kunne hjælpe borgerne til selvhjælp. Du kender Esbjerg Kommunes organisation, og kan trække på de rigtige kontakter første gang.

Du har forståelse for og respekt for kulturelle forskelle, og formår at møde borgerne med nysgerrighed og åbenhed.

Du skal kunne vejlede borgerne i, hvordan man navigerer i og tilpasser sig den danske hverdag – samtidig med at du anerkender og bygger bro til deres egne kulturelle baggrunde.

Du er struktureret og god til at holde overblik – også når det til tider går stærkt.

Du kan skabe gode relationer med borgere og samarbejdspartnere og trives i en hverdag med mange bolde i luften og hyppig borgerkontakt. Du tager ansvar og sørger for at spille bolden godt videre, hvis ikke opgaven kan løses hos dig. Du skal ligeledes have kørekort.

Ansættelse i Integrationshuset

Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø og stærke relationer er forudsætningen for, at vi kan lykkes sammen – både som kolleger og i mødet med borgerne. Det er særligt vigtigt i en organisation som vores, som stiller krav til resultater og omstillingsparathed.

Vi kan tilbyde dig et socialfagligt spændende job med udfordrende og afvekslende opgaver i et bredt fagligt og dynamisk miljø.

Du har mulighed for at vælge en 4 eller 5 dages arbejdsuge.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer".

I Esbjerg kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen og Integrationshuset kan fås hos sektionsleder Danny Schmidt Jensen på telefon 21 46 04 69 eller Integrationsrådgiver Diana Strandgaard 24 62 48 27.

Ansøgningsfrist:
25. august 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 31. august.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Firma Esbjerg kommune Følg
Kontaktperson Danny Jensen
Arbejdsadresse Energivej
Postnr.: 6700
Kommune Esbjerg
Telefonnr. 21460469
E-mail daj17@esbjerg.dk
Ansøgningsfrist 25/08/2026
Valgt stilling