WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 05/08/2026
favourite-job-icon
Interessentfokuserede proceskonsulenter med stærke eksekveringskompetencer til tværgående ejendomsdatakontor
Skatteforvaltningen, Frederiksberg Lindevangs Alle - Frederiksberg
Antal ledige jobs
145
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Kantinemedarbejder/kok søges til Foodfanatics ApS
Foodfanatics ApS - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 08/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Køkkenmedarbejer til Fritids og ungdomsklub
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 11/08/2026
favourite-job-icon
Funktionschef ved Retten på Frederiksberg
Domstolsstyrelsen - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 19/07/2026
favourite-job-icon
Plejeboligerne Østervang søger social og sundhedsassistent.
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
Idrætslærer Frederiksberg HF
Frederiksberg HF - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 09/07/2026
favourite-job-icon
Security Analyst in cutting-edge Managed Detection and Response (MDR) Team
CSIS SECURITY GROUP A/S - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 03/08/2026
favourite-job-icon
Lindevangskolen søger lærer til vores specialklasserække
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
favourite-job-icon
Servicemedarbejder til Facility services
DM - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 26/07/2026
favourite-job-icon
Engageret og motiverende kontorchef til samfundskritiske IT leverancer
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske søges til Psykiatrisk Center København, Afsnit D1
Bispebjerg Hospital - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Kok til folkekære Kjærbøllingshus i Zoologisk have
Kjærbøllings Hus ApS - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Interessentfokuserede proceskonsulenter med stærke eksekveringskompetencer til tværgående ejendomsdatakontor

Vil du bidrage til den fortsatte udvikling og konsolidering af dataområdet i Vurderingsstyrelsen?

Er du god til at tilrettelægge og eksekvere analyse- og implementeringsprocesser? Kan du navigere i en politisk organisation og skabe medejerskab og motivation i et komplekst interessentlandskab? Så kan du være den helt rette profil hos os i Vurderingsstyrelsens ejendomsdatakontor.

Beregning og opkrævning af ejendomsskatter bygger på et omfattende, forudgående dataarbejde. De databaserede ejendomsvurderinger skal udarbejdes og på den baggrund danne beskatningsgrundlaget. Ejerdata skal kobles på ejendomme, og det resulterende ejerforhold skal flyde korrekt igennem data- og systemkæderne for at komme på plads i de borger- og virksomhedsrettede IT-systemer, herunder forskuds- og årsopgørelse samt Skattekontoen.

Du og andre gode kollegaer arbejder målrettet med løbende optimering og konsolidering af den samlede dataværdikæde fra registerdata, igennem vurderings- og beskatningsdata til udstilling og ajourføring. Du faciliterer proaktivt, at interessenter med ansvar for data, processer og systemer lykkes og at organisationens datamodenhed løbende øges på både strategisk, taktisk og operationelt niveau.

Du bliver en del af et centralt kontor som har ansvar for den forretningsmæssige udvikling af Skatteforvaltningens ejendomsdata fra kildedata til beskatning. Vi udvikler og optimerer dataområdet så der er styr på data og dets kvalitet, der er placeret ansvar og de rette processer og værktøjer er til rådighed til at understøtte det ansvar. Dertil spiller vi en nøglerolle i at levere konkrete dataløsninger til vores kollegaer bredt i organisationen, som øger datasikkerheden og optimerer tilgængeligheden af data og korrekt dataanvendelse.

Vær med til at løse datamæssige problemstillinger
Som proceskonsulent hos os får du en central rolle i kontoret med ansvar for at skabe fremdrift i processer og projekter, herunder koordinere og eksekvere i samarbejde med en bred vifte af interessenter.

I kontoret sørger vi for, at problemstillinger analyseres til bunds, forbedringstiltag formuleres, prioriteres, eksekveres og dokumenteres. Det kræver, at vi som kontor er opsøgende og nysgerrige på resten af organisationen og proaktivt er i løbende, systematisk dialog med forretningen og driften, data-, proces- og systemejere samt evt. eksterne leverandører. Det er derfor afgørende, at du er god til at skabe relationer, og medejerskab.

Stillingen kræver derudover, at du kan kombinere stærke proces- og analysemetoder, politisk tæft og en udadvendt og løsningsorienteret tilgang til et mangfoldigt interessentlandskab. Da vi til daglig navigerer i en virkelighed præget af kompleks lovgivning, dataafhængige forretningsprocesser, specialiserede logikker og et omfattende systemlandskab, skal du også kunne gennemskue problemstillinger fra mange forskellige perspektiver.

På den baggrund vil du, i samarbejde med dine kollegaer, hjælpe resten af styrelsen med at afdække problemstillinger, finde gode løsninger og bistå med at løsningerne bliver implementeret. Du får en unik mulighed for at se på tværs af mange samtidige problemstillinger og understøtte, at der træffes de rette beslutninger om prioritering og håndtering.

Der er stor variation i opgaverne og eksempler på opgaver, du kommer til at arbejde med er:

  • Udforme og implementere rammer for styring og ansvar samt facilitere organisationens brug heraf
  • Indsamle og systematisere viden om datarelaterede problemstillinger rundt om i organisationen
  • Initiere og drive root cause-analyser af problemstillinger og på den baggrund identificere optimeringspotentialer, herunder etablere det rette hold af specialister med bemanding fra relevante dele af organisationen
  • Forretningsprojektlede digitaliseringsprojekter
  • Facilitere at projekter og processer forløber godt, herunder koordinere på tværs af aktiviteter, bryde problemstillinger og mål ned i håndterbare milepæle og arbejdspakker og følge op med arbejdsgrupper mv.
  • Drive indsatser om datagenopretning, konsolidering o.lign. hos andre myndigheder eller eksterne leverandører
  • Drive nye digitaliseringsinitiativer der kan forbedre dataområdet generelt, fx nye teknologitiltag, bidrage til opbygning af organisatorisk kapacitet og øget modenhed mv.
  • Forestå koordinering med styregrupper, teamledere og andre interessenter om fælles aktiviteter, projekter mv.
Grundlæggende kan du støde på alle typer af opgaver som opstår i arbejdet med data og processer i en politisk styret organisation.

Hvad kan vi tilbyde dig
Stillingen indeholder store muligheder for at dygtiggøre sig i rollen som kobling mellem højt specialiserede medarbejdere med forskellige fagligheder. Du får stor erfaring med at arbejde interessent- og læringsorienteret og tilrettelægge og gennemføre forretnings- og dataanalyser, hvor du har afgørende indflydelse på metoder og proces.

Du får indblik i alle principper inden for data management og mulighed for at påvirke implementeringen i Vurderingsstyrelsen. Samtidig opbygger eller styrker du dine kompetencer som forandringsagent i en politisk organisation, hvor data, IT, processer og lovgivning, i en central samfundsfunktion, hver dag skal gå op i en højere enhed.

I kontoret har vi en uformel omgangstone og øjet på bolden. Vi prioriterer en sund work-life-balance, og hjælper hinanden – også når der er travlt. Der er gode muligheder for fleksible arbejdstider. Omvendt må det forventes at der i peak-perioder er behov for at yde en ekstra indsats med kort varsel.

Om dig
Vi søger dig, som tager initiativ og har mod på at drive forandringer i et bredt interessentlandskab. Du motiveres af at arbejde med datadagsordenen i offentligt regi, og kan sætte dig ind i komplekse processer i samspil med mange forskellige specialister. Du er drevet af at realisere gode løsninger og succeser sammen med andre.

Du kan komme med mange forskellige baggrunde, men din uddannelse og erfaring har givet dig forudsætninger for at gå kompetent ind i rollen og være selvkørende ift. at planlægge og drive processer og initiativer, etablere samarbejdsrelationer og omsætte overordnede mål til konkrete handlinger. Du har en god ballast til at forstå problemstillinger og anskue dem fra mange logikker. Ud fra forskellige perspektiver kan du bidrage til at identificere væsensforskellige løsninger og optimeringsmuligheder som alle har til fælles, at de i sidste ende kommer borgere og virksomheder til gode.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 5. august.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Rune Bonnerup på telefon 72 37 02 45.

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC)), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Lindevangs Allé 8-12, Frederiksberg.

Læs mere om ansættelse i Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk/job.

Firma Skatteforvaltningen, Frederiksberg Lindevangs Alle Følg
Kontaktperson Rune Bonnerup
Arbejdsadresse Lindevangs Alle
Postnr.: 2000
Kommune Frederiksberg
Telefonnr. 72370245
Ansøgningsfrist 05/08/2026
Valgt stilling