Introduktionsstilling i intern medicin: reumatologi – specialespecifik dybde kombineret med internmedicinsk bredde
Ønsker du en introduktionsstilling, hvor du både får tæt tilknytning til reumatologien og en solid internmedicinsk ballast?
Medicinsk Afdeling 2 tilbyder et introduktionsforløb med tydelig tilknytning til reumatologien for dig, der ønsker at udvikle dig som kliniker og afklare, om intern medicin: reumatologi er det rette speciale for dig. Hos os bliver du en del af et velfungerende fagligt miljø med høj grad af supervision, kollegial sparring og fokus på uddannelse.
Forløbet består af seks måneder på internmedicinsk sengeafsnit og seks måneder i reumatologisk ambulatorium. Du har vagter gennem hele ansættelsen og returdage til reumatologien i den internmedicinske del af forløbet, så du bevarer tilknytningen til specialet gennem hele ansættelsen.
Reumatologi er et speciale for dig, der interesserer dig for diagnostik, klinisk ræsonnement og patienter med inflammatoriske og multisystemiske sygdomsbilleder. Hos os får du mulighed for at arbejde med specialespecifik dybde kombineret med internmedicinsk bredde.
Et stærkt uddannelsesforløb
I den reumatologiske del af forløbet får du faste ambulatoriedage med tæt supervision. Målet er, at du gradvist opbygger kompetence og selvstændighed i den ambulante vurdering, udredning og behandling af patienter med inflammatoriske reumatologiske sygdomme. Vi er 6 reumatologiske speciallæger og flere uddannelseslæger tilknyttet ambulatoriet.
Der er mulighed for introduktion til muskuloskeletal ultralyd. Afdelingen har en stærk faglig profil inden for ultralyd, og interesserede introduktionslæger kan få oplæring og supervision fra erfarne speciallæger.
I den internmedicinske del af forløbet får du erfaring med udredning, behandling og opfølgning af patienter med brede internmedicinske problemstillinger. Vagtarbejdet er en vigtig del af denne læring, hvor du opbygger klinisk overblik, prioriteringsevne og beslutningskompetence. Dagsfunktionen i det internmedicinske forløb foregår på vores brede internmedicinske afsnit: Afsnit for multisygdomme (AMS), hvor der er 4 speciallæger tilknyttet samt flere uddannelseslæger. I vagten dækkes de 3 sengeafsnit i Medicin 2 (AMS, geriatrisk sengeafsnit og afsnittet for apoplexirehabilitering).
Et godt sted at lære
Afdelingen har gennem flere år opbygget et godt ry blandt kolleger i specialet. Det skyldes blandt andet et stærkt kollegialt samarbejde, høj grad af fleksibilitet og et vedvarende fokus på trivsel. Det er en kultur, vi er stolte af, og som vi ser som et fælles ansvar at værne om og videreudvikle.
Hos os er arbejdsglæde og faglig udvikling tæt forbundet, og vores fire kerneværdier afspejler det vi forsøger at skabe i hverdagen:
Som introduktionslæge bliver du en del af et miljø, hvor vi prioriterer supervision, feedback og faglig sparring. Der er fast undervisning flere gange ugentligt og løbende klinisk supervision i både ambulatorium og sengeafsnit. Hvis du går med tanker om forskning, er der mulighed for at afsøge det nærmere med vores forskningsansvarlige speciallæge.
Vi forventer samtidig, at du har lyst til at tage ansvar for egen læring, indgå aktivt i det kliniske arbejde og bidrage til et godt uddannelses- og arbejdsmiljø.
Tværfagligt samarbejde
Vi har et tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og lægesekretærer. Det fremhæves ofte af både medarbejdere og patienter som en af afdelingens store styrker. Et smidigt og fleksibelt samarbejde om patienternes samlede forløb er for os ikke noget særligt, men en naturlig del af den måde vi arbejder på.
Som introduktionslæge får du derfor ikke kun indblik i det lægefaglige arbejde, men også i hvordan gode patientforløb skabes i et tæt tværfagligt fællesskab.
Vi tilbyder
Vi søger en introduktionslæge som
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Bjarne Andersen |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Holbæk |
| Telefonnr. | 93576588 |
| baee@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 14/06/2026 |