To introduktionsstillinger er ledige til besættelse henholdsvis den 1. maj 2026 og den 1. juni 2026 på Ortopædkirurgisk Afdeling 333.
Vi søger ambitiøse og energiske kommende ortopædkirurger med lyst til at møde en stejl læringskurve i et fagligt stærkt og trygt uddannelsesmiljø.
Ortopædkirurgisk afdeling varetager traumatologi, inkl. børnetraumatologi, idrætskirurgi, fodkirurgi, håndkirurgi, knæ- og hofte alloplastikkirurgi samt børneortopædkirurgi
I introduktionsstilling indplaceres man i mellemvagtslaget, som dækkes af læger i introduktionsstilling og læger ansat i hoveduddannelse i ortopædkirurgi. I introduktionsstillingen har man dels vagter i afdelingen, dels i skadestuen.
Afdelingen har en veletableret forskningsenhed, og vi tilbyder høj forskningsaktivitet, og stort set alle får lavet videnskabeligt arbejde i forbindelse med ansættelsen.
I løbet af ansættelsen er der strukturerede ophold i nogle af afdelingens subspecialer, f.eks. indenfor artroskopisk kirurgi og håndkirurgi.
Afdelingen støtter deltagelse i enten AO eller ATLS-kursus, alternativt et atroskopikursus.
Ansøgere der ikke tidligere har været i introduktionsstilling i ortopædkirurgi, vil blive foretrukket.
Spørgsmål kan rettes til uddannelsesansvarlige overlæger Tobias Kvanner Aasvang, enten på mail
tobias.kvanner.aasvang.02@regionh.dk eller på telefon 24899971 eller Nina Monrad på mail
nina.elisabeth.pontoppidan.monrad.01@regionh.dk eller telefon 24899188.
Ansøgning bedes sendt elektronisk.
Ansøgningsfrist: mandag den 4. marts 2026.
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 10. marts 2026.