Gå forrest for unge – og åbn dørene til arbejdsmarkedetErhverv og Beskæftigelse i Thisted Kommune søger to IPS-konsulenter til vores IPS-team – én på 37 timer og én på 30 timer.
Vi leder efter dig, der trives i mødet med mennesker – og som motiveres af at omsætte relationer og muligheder til konkrete løsninger i praksis. Samtidig er du den, der går ud og finder mulighederne. Du opsøger virksomheder og uddannelser, opbygger relationer og skaber konkrete åbninger, til og med kandidaten.
IPS er en evidensbaseret beskæftigelsesmetode, hvor målet er ordinært arbejde eller uddannelse. Vi arbejder ud fra princippet “place then train”: Vi hjælper mennesker ud i job eller uddannelse – og støtter dem undervejs og efter opstart.
Som IPS-konsulent bliver du en central sparringspartner for de kandidater, du følger. Du møder dem i øjenhøjde, opbygger tillid og arbejder med afsæt i deres ønsker, styrker og motivation.
Hos os får du- en etårig IPS-uddannelse fra Simple Guiding
- et stærkt IPS-team med tæt faglig sparring
- frihed til at planlægge din egen arbejdsdag
- en hverdag med variation mellem møder med kandidater, virksomhedsbesøg og samarbejde med fagpersoner
Vi forestiller os, at du- kan skabe tillid og motivere mennesker
- trives med opsøgende arbejde og relationsopbygning
- har blik for både mennesket og arbejdspladsen
- kan se muligheder og omsætte dem til konkrete løsninger
- arbejder vedholdende og følger tingene til dørs
Erfaring fra beskæftigelsesområdet eller arbejdet med psykisk sårbarhed er en fordel, men det vigtigste er din evne til at skabe relationer, åbne døre og få ting til at ske.
Stillingerne er projektstillinger frem til 31. december 2028
Er du klar til at gøre en forskel?
Så glæder vi os til at modtage dit CV og ansøgning senest den 9. april 2026 kl. 8.00.
Vi forventer at holde samtaler den 13. april 2026.
Udvalgte kandidater inviteres til
en kort pitch-samtale på 7–10 minutter, hvor du får mulighed for at præsentere dig selv og din motivation for stillingen. Det vil primært være dig, der har ordet.
I dit pitch kan du fx komme ind på:
- hvorfor du gerne vil arbejde som IPS-konsulent
- hvad du mener er vigtigt, når man skal støtte mennesker i job eller uddannelse
- hvordan dine erfaringer og kompetencer gør dig kvalificeret til stillingen
Udvalgte kandidater inviteres herefter videre til en længere samtale.
Har du spørgsmål?Du er meget velkommen til at ringe til Souschef Hanna Bjerregaard på telefon 23 84 40 32 eller koordinator for UngeLIV Thy Felicia Sjørvad på telefon 29 40 78 41.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med HK eller DS samt principperne for lokal løndannelse.
Stillingen er ikke af akademisk karakter.
Gyldigt kørekort er påkrævet.
Forud for en eventuel ansættelse indhentes referencer.