IPS-rådgivere søges til Jobcenter Hjørring – 2 faste stillinger og 1 vikariat med ansættelse indtil februar 2027Vil du arbejde efter IPS metoden med unge i alderen 18 – 29 år, så er det måske dig vi mangler? Som IPS-rådgiver er din kerneopgave at støtte unge ud i job, eller uddannelse – vi sætter altid den enkelte unge i centrum, og laver individuelle løsninger, sammen med den unge.
Som IPS rådgiver arbejder du efter IPS metoden - du varetager også myndighedsarbejdet jfr. LAB loven, og den understøttende mentor funktion, hvis den unge har behov for det. Du har således hele den beskæftigelsesrettede rolle omkring den unge – vi tror på, at den unge profiterer af, have kontakt til få fagpersoner i Jobcentret, i stedet for flere – hvilket er en af grundene til, at vi har samlet funktionen. Vi har gode erfaringer med IPS siden 2017, og vi ved, at det er en metode, der virker.
I Jobcenter Hjørring tror vi på, at unge, uanset psykisk sårbarhed eller livsomstændigheder – rummer potentialer, styrker og drømme, som kan bringe dem tættere på job eller uddannelse.
IPS-mindsettet, kernen i din rolle Som IPS-rådgiver arbejder du ud fra de 8 principper, hvor du bl.a. arbejder efter den unges drøm, tror på potentialet og suspenderer din forforståelse. Du vil være IPS rådgiver for 20 – 25 unge.
Hverdagen som IPS-rådgiver er præget af ugentlig kontakt med de unge. Vores rammer er, at kontakten skal være personlig hver 2. uge – øvrige uger kan den telefoniske kontakt være det rigtige. Kontakten til de unge, behøver ikke altid være på Jobcentret – men kan være, hvor de unge er fx på en virksomhed, i deres hjem o.lign.
Du følger de unge igennem hele forløbet, hjælper dem med at afklare retning, støtte dem i deres valg og bygge broer til arbejdspladser og uddannelsesmiljøer. Du arbejder med karriereafklaring, CV/ansøgning, jobmatch, støtteplaner og virksomhedskontakt. Indimellem skal du ud på virksomheden, for at følge op på den unges praktik, og have fokus på etablering af lønnede timer.
Da rollen også indeholder myndighedsarbejde, vil der være lovgivning, i form af Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, som du skal arbejde ud fra. Bl.a. journalisering af jobsamtaler, udarbejdelse af Min Plan. I sager, hvor arbejdsevnen er varigt begrænset, skal sagen vurderes i forhold til evt. indstilling til fleksjob og i få situationer, til førtidspension. Der vil således også være skriftligt arbejde, som skal dokumenteres i vores fagsystem Fasit, ligesom IPS-redskaberne også løbende skal ajourføres.
Hvem er du? Du kan være uddannet socialrådgiver, socialformidler, IPS konsulent, virksomhedskonsulent eller andet. Det er vigtigt, at du kan se dig selv arbejde efter IPS metoden med den tætte kontakt, med få unge, hvor du varetager alle funktioner omkring den unge. Det er ligeledes vigtigt, at du kan skabe trygge, tillidsfulde relationer til unge, og at du har modet og motivationen til at arbejde handlekraftigt. Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, du kan arbejde struktureret og lovmedholdeligt, og du kan bevæge dig fleksibelt i en hverdag med forskellige opgaver.
Hvad kan vi tilbyde dig? Du bliver en del af en afdeling med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab. Hos os er humor, sparring og dialog en naturlig del af hverdagen, og du får både frihed og støtte til at lykkes i din rolle. Da teamet fortsat er relativt nyt får du mulighed for at være med til at forme den måde, vi arbejder med unge på nu og i fremtiden.
Du vil få hjælp til at komme godt i gang med opgaverne. Du vil blive mødt af et intro program og en grundig onboarding. Vi ved, det er vigtigt med løbende faglig udvikling, hvorfor du under hele din ansættelse vil komme i makkerskab med andre IPS kollegaer, og løbende vil få faglig sparring ved vores faglige konsulenter.
Du vil blive kollega til 18 IPS rådgivere, og i teamet har vi også 2 faglige konsulenter og 1 teamleder i teamet – vi arbejder tæt sammen med IPS rådgivere i vores Ungeindgang.
Stillingerne er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden er fordelt med 08.00 – 15.30, mandag – onsdag, torsdag til kl. 17.00, og fredag til kl. 13.30. Vi har flextid, hvilket giver mulighed for fleksibilitet. Der er mulighed for hjemmearbejde, når opgaver tillader det.
Praktiske oplysninger- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
- Du skal have kørekort og egen bil til rådighed i arbejdstiden.
- Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 12. maj 2026.
- Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Dorthe Gaardbo på tlf.nr. 4122 6208 eller faglig konsulent Tanja Svennum Andersen på tlf.nr. 4193 6610.
Send ansøgning onlineDu sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.