ISOTEKET SØGER MANAGER TIL VORES SORTEDAM DOSSERING
Isoteket er en veletableret og succesrig isbutikskæde, som har haft drøn på de seneste år. Isoteket har siden sin opstart modtaget overvældende positiv feedback fra både tidsskrifter og vores loyale kunder, så vi forventer endnu en sommer med fart over feltet og god is.
Som manager er du butikkens ankerperson. Du kommer til at være den person i hele Isoteket som tilbringer mest tid i butikken, så du er alles go-to person, når det kommer til din butik. Vi forventer derfor, at du har lyst til at tage ejerskab af butikken og dermed ansvar for at holde en ren og præsentabel butik og opretholde en høj standard af service. Du kommer til at have lettere ledelsesansvar over personalet herunder bl.a. oplæring af nye ansatte, indflydelse på vagtplan og organisering og uddelegering af rengørings- og opfyldningsopgaver. Isbranchen er meget dynamisk, og der kan blive rigtig travlt. Det er derfor vigtigt, du er omstillingsparat og kan tage styring, når der kommer pres på - og at du nyder en travl hverdag. Som butiksansvarlig har du det daglige telefonansvar og sygemeldingsansvar. Du kommer selvfølgelig til at have faste, skemalagte fridage, og vi er meget fleksible ift. planeringen af disse.
Butikken på Sortedam Dossering ligger et stenkast fra søerne. Afdelingen er en af vores travleste og mest velkendte butikker. Her er der altid gang i den og fed energi. Afdelingen på Sortedam er perfekt, hvis du elsker fart over feltet og er dygtig til at bevare roen og overblikket. Du kommer til at samarbejde med butikkens anden manager, så du skal også kunne samarbejde godt med andre som ledere.
HVAD FORVENTER VI AF DIG?
Du har erfaring fra service- og/eller restaurationsbranchen. Ledelseserfaring er et plus, men ikke et krav.
Du er smilende, initiativrig og serviceorienteret.
Du kan forblive i din stilling hele sæsonen (til start oktober).
Du er selvstændig og tager styring.
Du taler dansk.
Du har maks. 2 ugers ferie planlagt i løbet af sæsonen, og at du kender tidspunkterne for disse.
HVAD KAN DU FORVENTE FRA OS?
Omtrent fuld tid, ca. 25-37 timer/ugen (færre timer i lavsæson, flere timer i højsæson).
190 kr/timen.
Et uformelt og ungt arbejdsmiljø.
En ansvarsfuld stilling med plads til og fokus på udvikling.
Personalerabat og selvfølgelig fri isspisning på jobbet.
Opstart d. 27 april eller tidligst derefter.
Send en ansøgning til driftsleder Thea på job@isoteket.dk.
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning ind, så snart du kan! Vi afslutter forløbet, når vi finder de rigtige kandidater.
| Firma | Isoteket Sortedam Følg |
| Kontaktperson | Thea Finnerup |
| Arbejdsadresse | Sortedam Dossering |
| Postnr.: | 2200 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 93877670 |
| thea@isoteket.dk | |
| Ansøgningsfrist | 27/04/2026 |