Vil du være med til at drive og udvikle it-infrastruktur, der understøtter kritiske systemer for forskning og uddannelse i Danmark? Hos os bliver du en nøglespiller i at sikre en stabil, sikker og velfungerende drift af den it-infrastruktur, som understøtter Danmarks uddannelses- og forskningssektor. Vi søger en ny kollega, der vil bidrage til den daglige drift og videreudvikling af vores infrastruktur – herunder firewalls, routere, NetScaler-løsninger og øvrige centrale netværkskomponenter.
"Vi navigerer hver dag i en kompleks dagligdag med bred teknologisk mangfoldighed og legacy-systemer, som bærer vores historie og erfaring. Men det er netop her, vores udfordring bliver vores styrke: Vi er på vej mod en smidig og mere ensartet teknologistak, der giver os mere plads til innovation, effektivitet og fælles retning siger IT-medarbejder Jan Birk”Om stillingen I Styrelsen for Uddannelse og Forskning (UFS) har vi ansvaret for et komplekst IT-systemlandskab, hvor ældre applikationer, baseret på proprietærer produkter, driftes hånd i hånd med nyere applikationer, baseret på Opensource.
Du bliver en del af et driftsteam, hvor du primært vil sikre stabilitet, ydeevne og sikkerhed i vores netværksinfrastruktur. Dine kerneopgaver omfatter:
- Konfiguration, overvågning og vedligeholdelse af firewalls, routere og Citrix Netscaler (load balancing, WAF, VPN, DNS, Certifikater mm).
- Samarbejde med applikationsteams om at optimere netværksintegrationen for både ældre (proprietære) og moderne (open source) systemer.
- Deltagelse i automatiseringsinitiativer, med Ansible, for at effektivisere drift og reducere manuelle processer.
- Fejlfinding og løsning af komplekse netværksproblemer i tæt samspil med kollegaer.
- Du får rig mulighed for at bidrage til vores fremtidige netværksarkitektur, herunder migration mod Opensource løsninger og implementering af nye sikkerhedsstandarder.
- Arbejder efter principperne i ITIL.
Om dig For at få succes i jobbet, forventer vi, at du kan og vil arbejde selvstændigt med Netscaler og Firewalls.
Vi arbejder hen mod en teknologi stak, som er baseret på Opensouce. Her får du en vigtig rolle i opsætning og konfigurering af netværkskomponenternes samspil med applikationerne. Her er især sikkerhed i fokus.
Automatisering er vigtig i vores drift. UFS anvender Ansible som generelt automatiserings værktøj sammen med Git. Hvis ikke du allerede kender ansible, skal du have lyst til at lære det.
Er der tid til overs og kerneopgaverne giver mulighed for det, er det et plus, hvis du kan bidrage i applikationsdriften.
Du trives med at løse udfordrende opgaver, er proaktiv og har en analytisk tilgang til fejlfinding og så har du lyst og evne til at arbejde selvstændigt og struktureret i et kompleks IT-miljø.
Om os Hos os er IT-driften organisatorisk placeret i Center for IT, CIT. Her er vi en blanding af udviklere, projektledere og IT-driftspersonale. Du bliver en del af driftspersonalet, hvor vi er 9 kollegaer i afdelingen.
Styrelsen for Uddannelse og Forskning (UFS) er en central aktør i det danske uddannelses- og forskningssystem. Vi arbejder med at skabe rammerne for fremtidens viden og innovation – og vores IT-infrastruktur er afgørende i understøttelse denne mission.
Vi er et team af engagerede IT-professionelle, der værdsætter samarbejde, videndeling og en åben kultur. Vi tilbyder bl.a.:
- Fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde.
- Kompetenceudvikling gennem kurser, certifikater og interne workshops.
- En god beliggende i København med Metro tæt på.
Skal du være med til at forme fremtiden? Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Hos os bliver du en del af en kultur med høj faglighed og stærk samarbejdskultur. Vi sætter studerende, forskere og borgere i centrum for arbejdet og er ambitiøse på egne og uddannelses- og forskningssektorens vegne.
Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 samt i henhold til organisationsaftalen mellem Finansministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og PROSA/Offentlig for it-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste. Du indplaceres i løngruppe 2 eller 3 afhængig af din uddannelse og relevant erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdeleder Maria Ihle Sørensen på telefonnummer +45 7231 8206 eller på e-mail maih@ufm.dk.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du på et hvert tidspunkt i ansættelsen kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Søg stillingen Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside
ufsn.dk. Vi skal have din ansøgning senest
9. august 2026.
Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 33 og anden samtalerunde i uge 34. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedsanalyse, og der kan i forbindelse med ansættelsessamtalerne blive brugt case. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen.