WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/04/2026
favourite-job-icon
IT-konsulent til cybersikkerhed og IT-drift i Gribskov Kommune
Center for Koncernstyring og IT - Gribskov
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/04/2026
favourite-job-icon
IT-konsulent til cybersikkerhed og IT-drift i Gribskov Kommune
Center for Koncernstyring og IT - Gribskov
Ansøgningsfrist: 15/05/2026
favourite-job-icon
Kom og vær med til at skabe magiske øjeblikke for vores børn i vuggestuen.
Børnehuset Stauninggården - Helsingør

IT-konsulent til cybersikkerhed og IT-drift i Gribskov Kommune

Trives du godt i roller som teknisk operationel udførende på sikkerhedsopgaver, som rådgiver, og IT-driftspartner?

Vi søger en dygtig og engageret IT-konsulent, der vil være med til at styrke og i praksis udføre sikkerhedsopgaver og samtidig bidrage til de daglige opgaver i vores IT-driftsenhed, herunder deltage i netværks- og serveropgaver.

Som IT-konsulent bliver du en central aktør i vores arbejde med at implementere og vedligeholde et robust sikkerhedssetup. Du får en bred rolle, hvor du både arbejder med vores it-sikkerhedsprojekter, får ansvar for vores sårbarhedsscanning og er udførende på vores opgaver fra vores Security operations center. Ligesom du får mulighed for at være teknisk ansvarlig i forskellige IT-projekter i samarbejde med forretningen.
Du vil indgå i et fagligt stærkt team på 18 m/k, hvor samarbejde, ansvarlighed, kollegaskab og en uformel tone vægtes højt.

Dine primære opgaver
  • Operationel håndtering og opfølgning på sikkerhedshændelser.
  • Gennemførelse af sårbarhedsscanninger og ansvar for opfølgning på initiativer afledt heraf.
  • Koordinering af sikkerhedsrelaterede initiativer og andre IT-projekter.
  • Deltage i risikovurderinger, trusselsanalyser og sikkerhedsgennemgange.
  • Teknisk rådgivning til ledelse og kolleger i IT.
  • Deltagelse i generelle driftsopgaver i IT-afdelingen – fx netværksopgaver, serveropgaver m.v.

Din profil
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde indenfor flere af ovennævnte områder og har lyst til at lære nyt og vi ser gerne at du:
  • Kan dokumentere dit arbejde og deler ud af din viden
  • Er nysgerrig af natur og har lyst til at lære nyt, og ikke er bange for at udforske mulige løsninger
  • Har drive og er ikke bange for at tage initiativ til at gribe opgaver og løbe med dem selvstændigt, såvel som del af teamet
  • Har erfaring med IT-sikkerhed, fx fra en lignende rolle, IT-drift eller konsulentverdenen
  • Har kendskab til gængse sikkerhedsstandarder (NIS2, ISO 27001, CIS, m.fl.)
  • Er analytisk stærk og kan omsætte komplekse problemstillinger til praktiske løsninger
  • Trives i en bred rolle, hvor du både arbejder hands-on og projektrelateret
  • Har et godt humør, er udadvendt, servicemindet og trives med udfordringer
  • Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i pressede situationer
  • God til at planlægge og følger opgaverne til dørs

Vi tilbyder - et udfordrende og alsidigt job
  • Spændende opgaver, hvor du kan bringe dine kompetencer i spil
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • En stor samarbejdsflade i kommunen som helhed
  • Mulighed for at arbejde hjemme mandag og fredag
  • Gode muligheder for at påvirke sikkerhedsarbejdet og modne vores sikkerhedssetup

Du vil blive en del af et ambitiøst team i IT og Digitalisering med 18 dedikerede kollegaer, der arbejder med alle typer af opgaver inden for IT og digitalisering. Vi sidder i et åbent kontorlandskab og har en konstruktiv, humoristisk og uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og samarbejder på tværs af fagligheder. Fagligt og socialt fungerer teamet godt, såvel i hverdagen, som ved sociale engagementer udenfor arbejdstiden.
Lyder det som noget for dig? Så send en ansøgning og vær med til at styrke vores arbejde med IT i vores kommune.

Det praktiske
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, så lad os tage en snak. IT-arkitekt og koordinator Benny Rasmussen på telefon 72 49 69 88 vil med glæde tage en snak med dig. Du er også velkommen til at kontakte IT og Digitaliseringschef Annette Ishøy-Rasmussen på telefon 72 49 82 36 og kommer du ikke igennem, så send en sms, og du vil blive ringet op, når det er muligt.

Stillingen er 37 timer pr. uge inkl. frokostpause. Herudover har vi også flextid. I stilling indgår vagtordning i sikkerhedsopgaverne.
Løn forhandles med afsæt i gældende overenskomst og dine kompetencer.
Der vil kunne forekomme arbejde udenfor normal arbejdstid fx i forbindelse med særlige indsatser, systemopdateringer, valgdeltagelse mv.

Stillingen er til besættelse den 1. juni 2026, eller hurtigst muligt efter aftale.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er den 7. april 2026 kl. 16.00.
Samtaler afholdes den 13. april 2026 mellem kl. 8 og 16 på Gribskov Rådhus i Helsinge og evt. 2. samtale afholdes den 15. april 2026 mellem kl. 13 og 16.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
Firma Center for Koncernstyring og IT Følg
Kontaktperson Benny Rasmussen
Arbejdsadresse Rådhusvej
Postnr.: 3200
Kommune Gribskov
Telefonnr. 72 49 69 88
Ansøgningsfrist 07/04/2026
Valgt stilling