Vil du være med til at understøtte udviklingen af fremtidens digitale løsninger til datadrevet beslutning i sundhedsvæsenet og arbejde med digital innovation tæt på den kliniske drift?
I SDCA arbejder vi med udvikling af nye digitale løsninger inden for datadrevet beslutning som digital løftestang til mere målrettet og differentieret behandling, klogere ressourceanvendelse og bedre behandlingskvalitet. I den forbindelse søger vi en IT-konsulent, som kan understøtte arbejdet med udvikling, afprøvning og implementering af nye løsninger, herunder support, vedligehold og leverandørsamarbejde i forbindelse med større afprøvninger af digitale værktøjer.
Stillingen er en 2-årig stilling (fuldtid), og der kan evt. senere være mulighed for forlængelse.
Hvem er vi?
SDCA er Region Midtjyllands kraftcenter på diabetesområdet og en organisation, hvor der er plads til udvikling, nysgerrighed og nye idéer. I stillingen bliver du en del af SDCA Innovation, en tværfaglig enhed med ca. 20 medarbejdere, der arbejder med innovations- og designprocesser, didaktik, læring, digital udvikling, sundhedsdata, projektstyring og implementeringsstøtte.
Sammen med forskere og klinikere arbejder SDCA Innovation med at drive nyskabelse, implementering og udbredelse af nye løsninger, der skaber viden og værdi i praksis – både for personer med diabetes og for sundhedsvæsenet generelt.
Om stillingen
I stillingen vil du arbejde bredt med opgaver i forbindelse med udvikling og afprøvning af nye digitale løsninger til datadrevet beslutning. SDCA arbejder med digital innovation tæt på den kliniske drift, og du vil få en bred kontaktflade til sundhedsprofessionelle i SDCAs egen klinik og ved de øvrige hospitaler i Region Midtjylland samt til IT-leverandører og andre eksterne. Det er derfor vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og kan motiveres af at samarbejde i et bredt tværfagligt miljø, hvor tempoet er højt og to dage sjældent ligner hinanden.
Konkret er vi i fuld gang med en storskalaafprøvning af det digitale værktøj INDBLIK. Du vil i den forbindelse være første kontaktpunkt for brugere med spørgsmål og problemer relateret til INDBLIK og en vigtig brik i at sikre, at systemet fungerer i hverdagen. Du vil arbejde tæt sammen med kollegaer og eksterne leverandører og dine opgaver vil bl.a. bestå af
Derudover vil stillingen omfatte forskellige andre opgaver i relation til afprøvning og implementering af INDBLIK. Det gælder bl.a. koordinering i forbindelse med afprøvning og evaluering i ambulatoriet ved SDCA og ved regionshospitalerne, opgaver i forbindelse med dokumentation og forberedelse af MDR-godkendelse af INDBLIK samt evt. forberedelse af dataforsendelser til den eksterne leverandør.
SDCA igangsætter løbende nye projekter inden for digital datadrevet beslutningsstøtte, herunder nye initiativer med fokus på mere målrettet dataanvendelse, algoritmer, prædiktion og AI til at understøtte kliniske beslutninger. Udover opgaver i relation til INDBLIK vil stillingen på sigt omfatte IT-projektopgaver i forbindelse med nye projekter, herunder rekruttering og koordinering i forbindelse med afprøvning samt support, fejlhåndtering og dokumentation. Afhængig af kompetencer og interesse kan der også være mulighed for at arbejde med regionens sundhedsdata til anvendelse i nye IT-projekter.
Vi forventer af dig, at du
Nyuddannede opfordres til at søge stillingen, som kan være en mulighed for at få erfaring med IT-udvikling i sundhedsvæsenet i samarbejde med mere erfarne IT-projektledere og datafolk.
Vi kan tilbyde dig
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelses forhold er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakt innovationschef Katrine Holm Lindgaard katrln@rm.dk tlf. 2370 7067.
Vi får ofte mange ansøgninger til vores stillinger og har derfor ikke mulighed for at give individuel feedback på ansøgninger. Bliver du ikke kaldt til samtale, er det ikke nødvendigvis fordi, du ikke er kvalificeret, men mere et udtryk for, at der er mange om buddet. Vi går efter de mest kvalificerede medarbejdere, som samtidig vil passe godt ind i vores team og organisation.
Ansøgning
Send din ansøgning senest mandag den 18. maj.
Søg stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.
Vi forventer at holde to samtalerunder hhv. d. 26. maj og d. 2. juni.
Om Steno Diabetes Center Aarhus
Vi tror på, at alle mennesker kan få et godt liv. Et liv fyldt med glæde, livskvalitet og mulighed for at træffe egne frie valg.
Steno Diabetes Center Aarhus er Region Midtjyllands udviklingscenter på diabetesområdet. Vi arbejder for, at mennesker med diabetes kan leve et godt liv - og knække kurven, så færre mennesker får diabetes. Vi udvikler og samarbejder om nye og innovative diabetesindsatser inden for behandling, forebyggelse, forskning og tværsektorielt samarbejde. I særlig grad til gavn for alle, som er påvirket af diabetes, men i høj grad også til gavn for det samlede danske sundhedsvæsen.
Vi er fysisk placeret på Aarhus Universitetshospital, hvor vi også varetager behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt. Vi er drevet og ejet af Region Midtjylland og støttet af en 10-årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden.
Mød nogle af dine måske kommende kolleger.
Læs mere om Steno Diabetes Center Aarhus.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Katrine Holm Lindgaard |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 2370 7067 |
| Ansøgningsfrist | 18/05/2026 |