WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
IT-projektleder til sikkerhed, licenser og cloud i staten
Økonomistyrelsen - København
Antal ledige jobs
28
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
Projektleder til projektrække med kontinuerlig patientmonitorering
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 04/08/2026
favourite-job-icon
Bygningsstyrelsen søger erfarne projektledere i København til styring og ledelse af store, længerevarende og komplekse byggerier
Bygningsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Are you passionate about documentary films and are you interested in human rights?
The Why Foundation (Fond) - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Forandringsprojektleder søges til implementeringen af Statens Løn- og Pensionssystem (SLP)
Økonomistyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 13/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
🧮 Tilbudsberegner søges – vi lover, du får noget at regne på (og ikke bare kaffen ☕)
Entreprise-Gruppen ApS - København
Ansøgningsfrist: 13/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
🧮 Tilbudsberegner søges – vi mangler en, der kan få tal til at opføre sig ordentligt 😄
Entreprise-Gruppen ApS - København
  •  
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

IT-projektleder til sikkerhed, licenser og cloud i staten

Vil du arbejde med nogle af statens mest centrale aftaler inden for software, licenser og cloud? Hos Økonomistyrelsen får du en central rolle i at sikre gode aftaler og styrke vores beredskab.

Du bliver en del af Statens Indkøb og Jura i Økonomistyrelsen, hvor vi arbejder med strategiske indkøb, komplekse udbud og samarbejde på tværs af staten.

Om stillingen Du får indflydelse på udviklingen af fællesstatslige løsninger og er med til at sikre, at staten opnår konkurrencedygtige og fremtidssikrede aftaler med leverandørerne.

Du bliver en del af et kontor, som arbejder med offentlige indkøb og udbud, politisk prioriterede projekter samt spørgsmål om sikkerhed og persondata. Opgaveporteføljen er dynamisk og udvikler sig løbende, hvilket giver gode muligheder for at tilpasse opgaverne til din profil og dine interesser.

Vi har et højt ambitionsniveau og arbejder aktivt med nye områder inden for teknologi og indkøb. Du får ledelsesmæssig opbakning, når du bringer din faglighed i spil og er med til at udvikle konkrete løsninger.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Bidrage til udbud af fællesstatslige aftaler om software, licenser og cloud
  • Arbejde med spørgsmål om sikkerhed, beredskab og digital suverænitet i samarbejde med andre statslige myndigheder
  • Planlægge og facilitere samarbejde med interne og eksterne interessenter på tværs af staten
  • Bidrage til kontrakt- og leverandørstyring af statens rammeaftaler på software, licenser og cloud
Om dig Du er analytisk stærk, engageret og god til at opbygge tillidsfulde relationer. Du arbejder selvstændigt, struktureret og proaktivt – og trives samtidig i en rolle, hvor du skal skabe overblik, sikre fremdrift og samle forskellige parter om fælles løsninger.

Du har en stærk licens- og softwareforståelse for blandt andet Oracle, Microsoft, Google og andre cloududbydere og kan indgå i både udbud og kontraktstyringsopgaver, hvor dialog med både kunder og leverandører er en kerneopgave. Det er vigtigt, at du kan drive processer sikkert fremad og håndtere komplekse projekter med mange interessenter.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende og kan eksempelvis være samfundsvidenskabelig, juridisk eller teknisk.

Vi forestiller os, at du:

  • har interesse for teknologi, software og cloud
  • er analytisk og relationsskabende
  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • kan skabe fremdrift i komplekse processer
  • kan formidle komplekse emner klart – både skriftligt og mundtligt
Det er en fordel, hvis du også:

  • har erfaring med projektledelse, processtyring eller koordinering af tværgående opgaver
  • har erfaring med offentlige indkøb, kontrakter eller leverandørstyring
  • kender markedet for software, licenser og cloud
  • har arbejdet med leverandører af IT-infrastruktur og software som Oracle, SAP, Microsoft, Amazon eller Google
Om os Kontoret har bl.a. ansvaret for Statens Indkøbsprogram og for at drive Rådgivningsenheden – Statens indkøb i samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi rådgiver derudover bredt i styrelsen om juridiske spørgsmål ift. kontraktfortolkning, persondata, forvaltningsret og aktindsigt.

Vi er lidt under 30 medarbejdere med baggrunde fra både offentlig og privat sektor. Vores kontor er kendetegnet ved en stærk holdånd og høj faglighed, og vi lægger stor vægt på, at arbejdsglæden skal være i top, og at vi har det sjovt i hverdagen. Vores kommunikation er åben, ligefrem og med et smil. Vi gør meget ud af at fejre hinandens succeser, ligesom vi prioriterer sociale arrangementer og en improviseret fredagsbar, før vi går på weekend.

Hos os betyder tilstedeværelsen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af Økonomistyrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Din nye arbejdsplads ligger centralt i Skt. Annæ Palæ tæt ved Kongens Nytorv og metro.

Du kan læse mere om hvordan det er at arbejde i Økonomistyrelsen på https://oes.dk/job/

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk , eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Christina Bagger på telefon 20184771. Bemærk dog ferie fra d. 15. juli til og med d. 10. august 2026.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest mandag den 10. august 2026.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 34/35.

Du er velkommen til at bruge AI til din ansøgning. Vedhæft dog gerne dit prompt, så vi kan se, hvilken tankegang, du har brugt.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Firma Økonomistyrelsen Følg
Kontaktperson Christina Bagger
Arbejdsadresse Landgreven
Postnr.: 1301
Kommune København
Telefonnr. 20184771
Ansøgningsfrist 10/08/2026
Valgt stilling