WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/09/2026
favourite-job-icon
IT-sikkerhedskonsulent – Governance & NIS2
Digitaliseringsafdelingen - Gladsaxe
Antal ledige jobs
111
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/09/2026
favourite-job-icon
Daglig leder på Egegården Plejeboliger
Egegården Plejeboliger - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
favourite-job-icon
Medhjælpere eller pædagogiske assistenter til Børnehuset Alsikemarken
Alsikemarken - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
favourite-job-icon
Pædagoger til vores SFO, Skovbrynet Skole
SFO Skovbrynet - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Medhjælper eller pædagogisk assistent til Midgård
Midgård - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælpere/pædagogiske assistenter til Børnehuset Stengårdsparken
Stengårdsparken - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Mosehuset, hvor nærvær og faglighed går hånd i hånd
Beskæftigelse, Aktivitet og Samvær - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
Fysioterapeut til ambulant genoptræning
Center Kildegården - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Barselsvikar - Talehørekonsulent til PPR og Familieindsatser i Gladsaxe
PPR Familieafdelingen - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 24/08/2026
favourite-job-icon
CTS-montør - stor frihed i en mindre virksomhed
JobTeam Metal Glostrup - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælpere/pædagogiske assistenter til Børnehuset Kildevænget
Kildevænget - Gladsaxe
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
2 pædagogmedhjælpere til Børnehuset Kildebo
Kildebo - Gladsaxe

IT-sikkerhedskonsulent – Governance & NIS2

Cybersikkerhed og IT sikkerhed er blevet et ledelsesansvar – ikke kun en teknisk disciplin. I Gladsaxe Kommune søger vi en profil, der vil være med til at omsætte NIS2, informationssikkerhed og governance til konkrete arbejdsgange, som skaber værdi for organisationen og styrker vores digitale robusthed.

Om stillingen
Digitaliseringsafdelingen i Gladsaxe Kommune søger en profil, der brænder for Governance, IT-sikkerhed og NIS2, og som motiveres af at omsætte lovkrav og best practice til konkrete processer, dokumentation og arbejdsgange, der skaber værdi i praksis.

Gladsaxe Kommune er allerede godt i gang med arbejdet med NIS2, men vi står overfor den videre forankring og modning af området i Digitaliseringsafdelingen, og du bliver en central drivkraft i den udvikling.

Stillingen handler ikke om traditionel teknisk drift eller kontrol for kontrollens skyld. Din opgave er at skabe struktur, retning og sammenhæng i kommunens arbejde med governance og compliance. Du er med til at sikre, at arbejdet med NIS2 og informationssikkerhed gennemføres systematisk, effektivt og med fokus på både kvalitet og forankring i organisationen.

Du får et tæt samarbejde med Digitaliseringsafdelingens informationssikkerhedskonsulent, de tekniske cybersikkerhedsansvarlige, driftsteamet og GDPR-teamet, ligesom du bliver en vigtig sparringspartner for både ledelse, IT-kolleger og fagområder.

Opgaver
Vi har allerede investeret betydeligt i cybersikkerhed med blandt andet SIEM/SOC, moderne netværkssikkerhed og et stærkt driftsteam. Derfor bliver din opgave ikke at starte fra nul, men at sikre, at governance og organisation udvikler sig i samme tempo som teknologien.

Du vil indtræde i en central rolle i Digitaliseringsafdelingens arbejde med NIS2, informationssikkerhed og compliance. I rollen er du ansvarlig for at udvikle, implementere og vedligeholde politikker, procedurer og kontrolforanstaltninger. Du skal følge op på leverandørsikkerhed og supply chain-risici og bidrager til, at sikkerhedskrav bliver omsat til praktiske, forståelige politikker, retningslinjer og vejledninger.

Du trives med at drive og koordinerer implementeringen af NIS2 og sikrer, at organisationen løbende efterlever direktivets krav. Dette omfatter udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumentation, gennemførelse af gap-analyser og risikovurderinger på tværs af kritiske systemer, processer og leverandører.

Din profil
Vi forestiller os, at du har erfaring med informationssikkerhed, governance, compliance og har et godt kendskab til NIS2-direktivet og de cybersikkerhedskrav, der gælder for den offentlige sektor.
Du trives i krydsfeltet mellem teknik, processer og organisation og har forståelse for arbejdsgangene i en IT-driftsorganisation. Hos os kan du bringe din erfaring med at udvikle og implementere processer i spil, så de både understøtter kravene til sikkerhed og skaber værdi i den daglige drift.

En god teknisk forståelse gør dig i stand til at gå i konstruktiv dialog med driftsspecialister og omsætte deres viden og faglighed til governance, processer og dokumentation, der fungerer i praksis. Erfaring med risikovurderinger, risikostyring, gap-analyser og dokumentation giver dig et godt fundament for rollen. Samtidig har du blik for samspillet mellem informationssikkerhed og cybersikkerhed og kan navigere mellem forretning, teknik, processer og lovgivning.
Du motiveres af at skabe struktur og overblik i komplekse problemstillinger og af at gøre tekniske og regulatoriske krav konkrete, forståelige og anvendelige for organisationen. Har du desuden erfaring med leverandørstyring, sikkerhed i leverandørkæden og håndtering af supply chain-risici, er det en fordel.

Som person arbejder du struktureret og analytisk og har let ved at skabe gode relationer på tværs af fagligheder. Du kommunikerer klart og formår at bygge bro mellem forskellige perspektiver, så sikkerhed bliver forståelig, relevant og anvendelig i hele organisationen.

Vi tilbyder
I Digitaliseringsafdelingen får du mulighed for at sætte et synligt aftryk på kommunens arbejde med cybersikkerhed, governance og compliance. Du bliver en del af en afdeling, der prioriterer faglighed, udvikling og samarbejde højt, og hvor der er plads til både ambitioner og balance mellem arbejde og privatliv.
Vi tilbyder et stærkt fagligt fællesskab, gode udviklingsmuligheder, fleksible arbejdsforhold og opgaver med stor betydning for både organisationen og borgerne. Vi ønsker at være en ambitiøs og professionel samarbejdspartner for resten af organisationen og arbejder aktivt med at udvikle vores kompetencer inden for digitalisering, projektledelse og governance. Derfor er der gode muligheder for videre- og efteruddannelse, deltagelse i netværk, konferencer og seminarer.

Et stærkt fagligt miljø omkring dig
Du bliver ansat i Digitaliseringsafdelingen, som består af 28 medarbejdere fordelt på tre teams: IT-Hotline, Drift og Udvikling.
Du bliver en del af Driftsteamet, der spænder vidt med opgaver inden for cybersikkerhed, serverdrift, netværk og systemadministration. Her møder du en uformel omgangstone, åben videndeling og kolleger, der respekterer og bruger hinandens styrker. Det er naturligt at drøfte løsninger og finde svar i fællesskab, også når opgaverne er komplekse.

Interesseret?
Du søger jobbet ved at klikke på "Søg stillingen". Når du søger, skal du indsende et udførligt CV, der beskriver dine kompetencer og erfaringer. CV'et skal indledes med en kort motivation for, hvorfor du søger stillingen.

Du er velkommen til at kontakte Digitaliseringschef Rune Gråbæk på telefon 24 21 40 03 for at høre mere om stillingen, send gerne en sms først med navn og mobilnummer, så ringer Rune tilbage.

Stillingen ønskes besat senest: 1. november 2026

Ansøgningsfrist
6. september 2026 kl. 23.59.

Ansættelsesproces
Ansættelsesprocessen foregår ved, at vi først afholder korte indledende samtaler over Teams med relevante ansøgere. Herefter inviteres udvalgte kandidater til 1. samtale på rådhuset 14. og 15. september 2026. Eventuelle 2. samtaler afholdes 22. september 2026.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Firma Digitaliseringsafdelingen Følg
Kontaktperson Rune Gråbæk
Arbejdsadresse Rådhus Alle
Postnr.: 2860
Kommune Gladsaxe
Telefonnr. 24 21 40 03
Ansøgningsfrist 06/09/2026
Valgt stilling