Vil du være med til at styrke Indenrigs- og Sundhedsministeriets brug af AI og implementere teknologien bredt i ministeriet? Er du en stærk IT-projektleder, AI-teknisk velfunderet, kan du skabe it-udvikling i en politisk organisation, og kan du omsætte potentialer til holdbare AI-løsninger, der skaber værdi for medarbejdere? Så er du måske vores nye AI-projektleder i Indenrigs- og SundhedsministerietOm os I Indenrigs- og Sundhedsministeriet arbejder vi for at styrke sammenhængskraften og fremme sundheden og velfærden i Danmark. Vi værner om borgernes frie valg og lige adgang til god forebyggelse og behandling. Vi arbejder for gode og ensartede kommunale og regionale rammevilkår, for flere sunde leveår, og for at sikre et robust sundhedsvæsen i udvikling. Vi bidrager til holdbar politikudvikling ved at inddrage omverdenen og skaber derigennem grundlaget for, at regeringen laver løsninger, der peger frem og kan føres ud i livet.
Din hverdag hos os Som AI-projektleder vil du spille en central rolle i udviklingen, implementeringen og vedligeholdelsen af AI-løsninger, der effektiviserer arbejdsopgaver og højner kvaliteten på tværs af Indenrigs- og Sundhedsministeriets opgaveløsning. Du vil være ansvarlig for at rammesætte og sikre fremdrift i AI-projektet og sikre implementering til tiden af AI-løsninger i departementet. Med tiden vil der komme andre IT-projekter, som du skal drive frem.
Dit primære fokus er på generativ AI, men du vil få mulighed for at bringe dine egne digitale idéer, teknologiske evner og metoder i spil, hvor det giver værdi. Vi skal udvikle og implementere løsninger i nært samspil med forretningen og med forståelse for den virkelighed og infrastruktur, som løsningerne skal fungere i.
Du vil få en organisatorisk og teknisk nøglerolle, og dine opgaver vil som udgangspunkt bestå i at rammesætte, udvikle, implementere og vedligeholde AI-løsninger internt til ministeriets medarbejdere. Du vil derudover blive faglig specialist og sparringspartner for vores kolleger i forhold til AI og IT generelt.
Det er stadig nyt for Indenrigs- og Sundhedsministeriet at anvende AI i opgaveløsningen, og der vil være tale om pionerarbejde i forhold til systemudvikling og implementering såvel som uddannelse af departementets medarbejdere i AI-brugen.
Du bliver en del af et team af dedikerede kolleger i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Center for Service, Sikkerhed og IT, der kombinerer kompetencer inden for bl.a. IT, jura, sikkerhed, kommunikation og facility management. Sammen med kolleger i ministeriet arbejder vi for at implementere tekniske løsninger samtidig med at juridiske og sikkerhedsmæssige krav overholdes. Du vil få et selvstændigt ansvar og store faglige udfordringer.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Du har en fagligt stærk IT-projektlederprofil og du har erfaring med projektimplementering. Her udover lægger vi vægt på, at du:
- har erfaring med udvikling og implementering af AI-løsninger, særligt generativ AI
- har erfaring med systemudvikling og integration i eksisterende IT-landskaber
- har stærke projektledelseskompetencer med fokus på udvikling, fremdrift, struktur og leverancer til tiden
- har evne til at rådgive og fungere som faglig sparringspartner om AI
- har erfaring med undervisning eller oplæring af medarbejdere i nye værktøjer
- har stærke kommunikations- og formidlingsevner, skriftligt og mundtligt og
- har en positiv tilgang, godt humør og masser af gå på mod.
Vi tilbyder Indenrigs- og Sundhedsministeriet er karakteriseret ved, at arbejdsopgaverne løses i et højt tempo, og at resultaterne har stor betydning for samfundet. Du bliver en del af et ministerium med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor du får lov til at prøve kræfter med et bredt felt af spændende arbejdsopgaver og får mulighed for at udvikle din faglighed. Omgangsformen er uhøjtidelig med højt til loftet, vi hjælper og bakker hinanden op og bidrager til, at det er sjovt at gå på arbejde.
Om ansættelsen Du bliver afhængig af din uddannelse ansat som enten special- eller chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Eller efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og gældende organisationsaftale med HK/stat for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende It-medarbejdere.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at kandidaten kan sikkerhedsgodkendes og at denne kan opretholdes under hele ansættelsen.
Kontakt os gerne Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til kontorchef i Center for Service, Sikkerhed og IT Henriette Benzon Bang på tlf. 2010 1785 eller chef for ISDB og IT Annette Baun Knudsen på 2156 1938.
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 23 og 24.
Der kan forekomme test i forbindelse med rekrutteringsforløbet.
Du kan læse mere om os på
www.ism.dk.