WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/07/2026
favourite-job-icon
Jeg er på udkig efter et godt match til lange vagter.
A priori ApS - København
Antal ledige jobs
12
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 08/07/2026
favourite-job-icon
Bliv en vigtig voksen i en 6-årig drengs liv – deltidsjob med natur, nærvær og udvikling på Amager
Attrives - København
  •  
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Jeg er på udkig efter et godt match til lange vagter.

Kunne du tænke dig at arbejde i lange vagter hos en aktiv kvinde?  Så skal du læse her :)

LIDT OM MIG:
Jeg er en 43-årig kvinde, som er født med CP (cerebral parese) som indebærer, at jeg blandt andet har nedsat muskelstyrke- og funktion i hele kroppen. Jeg er bosiddende i en skøn lejlighed i København S sammen med min dejlige lille finurlige kat, så her er liv og glade dage på matriklen.  Jeg er kørestolsbruger med lidt ståfunktion. Der arbejders i et fast vagtskema der ruller hver 6 uge. Mødetid er kl. 06:30, så mine hjælpere er morgenfriske, fleksible og dækker hinanden ind ved sygdom, ferier og lign, hvilke giver gode muligheder for at tjene lidt ekstra :)  

Jobbeskrivelse

Du vil få den nødvendige oplæring :)                                                                                                                                                 

Arbejdet består blandt andet i at hjælpe mig med al personlig pleje og forflytninger. I løbet af natten har jeg blandt andet brug for at blive vendt og lejret. Derudover er der tale om opgaver som indkøb, madlavning samt at ordne hvad der følger med almindelig husførelse, såsom rengøring og den slags. Jeg er uddannet socialrådgiver og arbejder  som frivillighedskoordinator i Høje Taastrup. Herudover tror jeg at jeg lever et helt almindelig liv og nyder at være sammen med min familie og venner og meget andet. Jeg har brug for, at du kører min kassebil (som har automatgear) og ledsager mig ved aktiviteter udenfor hjemmet bl.a. til arbejde, på besøg hos venner og familie, koncerter, ture i byen m.m.

Jeg sætter pris på struktur og øje for detaljer, samt at du er hurtig til at lære rutineprægede opgaver og kan bevare overblikket i pressede situationer. Desuden er det vigtigt, at du har en god situationsfornemmelse og er tålmodig. At modtage hjælp alle døgnets timer er meget indgribende i hverdagen. Vores samarbejde betyder derfor meget for, at jeg kan få en god og ligeværdig hverdag. Jeg ser mig selv som et nysgerrigt og videbegærende menneske, der sætter kemi, respekt og god humor højt i vores samarbejdsrelation. Jeg kan ikke tåle tobaksrøg, så du arbejder i et røgfrit miljø.

Sidst men ikke mindst er det et nødvendigt du har et B-kørekort, og jeg foretrækker at det er godt slidt.

Stillingen ønskes besat D. 21/7-2026 eller hurtigst muligt efter. (eventuelt oplæring inden startdato)

Stillingen er på cirka 6 vagter i et 6 ugers rul (ca. 24 timer pr. uge i gennemsnit) og vagter ligger:

Uge 1: Tirsdag, lørdag

Uge 2: Torsdag

Uge 3: Fredag

Uge 4: Torsdag

Uge 5: Søndag

Uge 6: Skemafri

21/7 2026 er egentlig udenfor dit skema, men pga. sommerferiebyt, er det det der, jeg har første ledige vagt. Uge 1 i rullet starter således ugen efter, altså 28/7 2026.

Der er fastlagt et julerul, og der vil være nytårsvagter til dig i år :) 

Der er ansøgningsfrist den 20/7 2026 med start cirka D.21/7-2026 eller hurtigst muligt efter.

Samtalerne finder sted løbende.

Ansøgninger til stillingen bedes sendes på e-mail til: nyhandicaphjaelper@gmail.com  

Skriv venligst telefonnummer i ansøgningen.

Hvis du ikke er hørt fra mig senest D. 9/8-2026 vil stillingen være besat til anden side. 

Jeg glæder mig til at høre fra dig :)

LØN- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat af A Priori, som indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse 

Lønnen følger det gældende takstblad for handicaphjælpere som pr. 1/1-2026 beløber sig af 164,00 kr. pr. time hertil kommer tidstillæg, spørgsmål om dette kan rettes til konsulenterne Bo Andersen eller Gitte Jensen på tlf: 93404848  på hverdage mellem 09:00 - 15:30

Firma A priori ApS Følg
Kontaktperson Bo Berthel Rottbøll Bay Andersen
Arbejdsadresse Rytoften
Postnr.: 8210
Kommune København
Telefonnr. 93404848
E-mail bo@a-priori.dk
Ansøgningsfrist 20/07/2026
Valgt stilling