Erfaren job- og integrationsmedarbejder til Ukraineindsatsen i Odense Kommune Vil du bruge din erfaring til at skabe varige resultater for ukrainske borgere i Danmark – og bidrage til deres rejse
fra krig til karriere? Motiveres du af at omsætte høj faglighed, relations arbejde og beskæftigelsesrettet indsats til konkret progression og stærke jobresultater?
Så er du måske vores nye kollega i Job & Integration 1 i Odense Kommune, hvor du får mulighed for at bringe din erfaring i spil i en indsats med høj kompleksitet, tydelige ambitioner og tæt kobling til arbejdsmarkedet.
Om stillingen Vi søger en fagligt stærk og resultatorienteret job- og integrationsmedarbejder, der vil være med til at løfte indsatsen for ukrainske borgere med midlertidig opholdstilladelse i Danmark.
Vi søger både:
- 1 fastansat job- og integrationsmedarbejder
- 1 tidsbegrænset job- og integrationsmedarbejder (frem til 31. december 2027)
Begge stillinger er med tiltrædelse
pr. 1. august 2026.
Du vil arbejde med borgere, som ofte er præget af krig og flugt, og hjælpe dem med at skabe en stabil hverdag i Danmark. Stillingen kræver, at du kan navigere sikkert i komplekse forløb, balancere myndighed og relation samt omsætte faglige vurderinger til en målrettet indsats mod job eller uddannelse med fokus på sprog, arbejdsmarked og aktiv deltagelse i det danske samfund.
Vi arbejder målrettet med at støtte borgerne i bevægelsen fra krig til karriere. Derfor søger vi en medarbejder, der kan omsætte ambitioner til konkrete resultater og gøre vejen til job både tydelig, realistisk og motiverende. Du skal kunne støtte borgerne i progression, så de bliver
virksomhedernes lette tilvalg.
Et vigtigt greb i den indsats er et vedholdende fokus på stabil deltagelse i danskuddannelsen, fordi stærkere dansksproglige kompetencer øger borgernes muligheder for at komme i job og lykkes på en arbejdsplads.
I stillingen får du en central rolle i det tværgående samarbejde med undervisere på vores integrationsgrundforløb samt job- og virksomhedskonsulenter, der har den direkte kontakt til virksomhederne, så borgernes progression kobles tæt til konkrete jobåbninger og virksomhedsrettede muligheder.
Din vigtigste opgave bliver at skabe progression og resultater i komplekse borgerforløb gennem målrettede, motiverende og opfølgende samtaler samt en tæt kobling til virksomhedsrettede indsatser og tværfagligt samarbejde.
Om os I Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune har vi høje ambitioner og et tydeligt fokus på det, der virker. Vi arbejder evidensbaseret og ved, at virksomhedsrettede indsatser skaber stærke resultater for borgerne.
I Job & Integration 1 arbejder vi med både jobparate og aktivitetsparate ukrainske borgere. Vores mål er klart: Borgerne skal hurtigst muligt tættere på arbejdsmarkedet og på sigt opnå selvforsørgelse gennem job eller uddannelse.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Der er tale om:
- én fast stilling
- én tidsbegrænset stilling frem til 31. december 2027
Begge med tiltrædelse
1. august 2026.
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder
Thomas Grønkvist Plougheld 21 53 35 99
Det praktiske • Ansøgningsfrist: 14. juni 2026 kl. 23.59
• Samtaler: 23. og 24. juni 2026
• Ansættelse: 1. august 2026