WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Jobcenter Esbjerg søger 2 ungeadvisere til Ungeløftet som IPS-konsulenter
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Jobcenter Esbjerg søger 2 ungeadvisere til Ungeløftet som IPS-konsulenter
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 18/05/2026
favourite-job-icon
Ungarbejder søges til Fiskeri-og Søfartsmuseets saltvandsakvarium
Fiskeri & Søfartsmuseet - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Produktionsmedarbejder
2CARE4 ApS - Esbjerg

Jobcenter Esbjerg søger 2 ungeadvisere til Ungeløftet som IPS-konsulenter

Vil du være en del af Ungeløftet og prøve kræfter som IPS-konsulent?


Jobcenter Esbjerg, Uddannelseshuset, søger 2 ungeadvisere til Ungeløftet som IPS-konsulenter.

Der er tale om 2 faste fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge og med ansættelse fra 1. juni 2026 eller snarest muligt.

Arbejdsstedet er Uddannelseshuset, Spangsbjerg Møllevej 70, 6700 Esbjerg.


Hvad er Ungeløftet?

Ungeløftet og Flere unge skal med er samlet politisk og faglig ambition om, at flere unge skal i job, uddannelse og fællesskaber. Indsatsen har særligt fokus på unge under 30 år, som står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, ofte med komplekse udfordringer som psykisk sårbarhed, manglende netværk eller lavt selvværd. De unge vil oftest være tilknyttet lokal eller socialpsykiatrien.


Om stillingerne:

Som IPS-konsulent bliver du en central del af indsatsen for at hjælpe unge i beskæftigelse eller uddannelse. Du arbejder efter IPS-metoden (Individual Placement and Support), som er en evidensbaseret tilgang til at støtte borgere i at opnå og fastholde ordinært arbejde.

Vi arbejder med en helhedsorienteret og relationel tilgang til ungeindsatsen, med udgangspunkt i individuel støtte, og tværfagligt samarbejde.

Der er fokus på partnerskaber og civilsamfundet, hvor vi i endnu højere grad skal tænke i samarbejde med frivillige aktører, foreninger og netværk, der kan bidrage til at skabe meningsfulde fællesskaber for de unge.

Derudover rummer projektet en opsøgende dimension, hvor vi skal nå ud til unge mellem 15 og 29 år, som vi endnu ikke har kontakt med – unge, der ofte står helt uden for systemet og har brug for en særlig indsats for at blive set, hørt og støttet.


Primære arbejdsopgaver for en IPS-konsulent:

  • Etablere og vedligeholde tillidsfulde relationer til unge med psykiske lidelser og sociale udfordringer med fokus på deres ønsker, håb og drømme om beskæftigelse.
  • Opsøge og etablere kontakt til relevante virksomheder, og matche den unges kompetencer og interesser med konkrete jobmuligheder.
  • Tilbyde følgeskab, så de unge støttes i at blive en del af civilsamfundets fællesskaber.
  • Indgå i tæt samarbejde med behandlingspsykiatrien, herunder deltagelse i tværfaglige møder og koordinering af indsatsen omkring den unge.
  • Samarbejde med øvrige aktører såsom andre interne afdelinger, uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere for at sikre en helhedsorienteret indsats.
  • Støtte unge i at finde og fastholde ordinært arbejde eller uddannelse, ud fra deres egne præferencer og mål.
  • Yde individuel støtte til den unge både før, under og efter opstart i job eller uddannelse, i det tempo den unge har behov for.
  • Dokumentere og følge op på den unges progression, samt justere indsatsen løbende i samarbejde med den unge og det tværfaglige team.
  • Bidrage til udvikling og kvalitetssikring af IPS-indsatsen, herunder deltagelse i refleksiv praksis og faglig sparring.


Vi forventer, at du:

  • Er god til at skabe relationer og har en anerkendende ressourceorienteret tilgang.
  • Er selvstændig, struktureret og trives med at arbejde opsøgende.
  • Være opsøgende i forhold til virksomheder med henblik på ordinære timer.
  • Har kendskab til IPS-metoden – eller er villig til at lære den.
  • Har kørekort og mulighed for at komme rundt til virksomheder og borgere.
  • Er en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen.


Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel i unge menneskers liv.
  • Du indgår i et team med 8 IPS-konsulenter / Ungeadvisere samt en koordinator.
  • Et fagligt stærkt og engageret team med fokus på samarbejde og udvikling.
  • Løbende kompetenceudvikling og mulighed for IPS-certificering.
  • Fleksible arbejdsforhold og mulighed for selvstændig tilrettelæggelse af arbejdsdagen
  • I Jobcenter Esbjerg kan den enkelte medarbejder vælge imellem en 4 eller 5 dages arbejdsuge. Vælger man en 4 dages arbejdsuge, har man fri om fredagen.


Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til daglig leder af Uddannelseshuset Lene Damgaard tlf. nr. 29 42 75 73, eller koordinator i Ungeløftet Dorthe Andersen tlf. nr. 21 15 40 20.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter aftale om lokal løndannelse.

Går du videre efter ansættelsessamtalen, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til en stilling.

Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest blive indhentet.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingerne.

Ansøgningsfrist:

Onsdag den 13. maj 2026.


Ansættelsessamtaler:

Forventes afholdt i uge 22.


Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

Firma Esbjerg kommune Følg
Kontaktperson Lene Damgaard
Arbejdsadresse Spangsbjerg Møllevej
Postnr.: 6700
Kommune Esbjerg
Telefonnr. 29427573
E-mail lsd@esbjerg.dk
Ansøgningsfrist 13/05/2026
Valgt stilling