WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/01/2026
favourite-job-icon
Jobkonsulent til Uddannelseshuset, Jobcenter Esbjerg
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 09/01/2026
favourite-job-icon
Jobkonsulent til Uddannelseshuset, Jobcenter Esbjerg
Esbjerg Kommune - Esbjerg

Jobkonsulent til Uddannelseshuset, Jobcenter Esbjerg

Bliv jobkonsulent og gør en forskel for unge i Esbjerg

Vil du være med til at åbne døre til uddannelse og job?

Hos Jobcenter Esbjerg, Uddannelseshuset får du en hverdag med energi, ansvar og tæt samarbejde – og du bliver en vigtig del af de unges vej mod fremtiden.

Om stillingen:

Der er tale om en fast stilling med ansættelse fra 1. marts 2026.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Vi søger dig:

Vi leder efter en energisk og engageret jobkonsulent, der brænder for at gøre en forskel for unge mennesker, som har brug for støtte til at finde vejen til uddannelse eller job. Du skal have solid viden om arbejdsmarkedet, være klar til at tage ansvar og kunne lide at have mange bolde i luften. Hos os handler det om at se muligheder frem for begrænsninger – og om at skabe resultater sammen med de unge.

Om arbejdspladsen:

Du bliver en del af Uddannelseshuset – et stærkt fællesskab med omkring 60 medarbejdere på tværs af fagligheder. Her arbejder vi målrettet med unge kontanthjælpsmodtagere i alderen 18–30 år gennem en tværfaglig indsats.

Vores tilgang bygger på tænkningen relationel velfærd, hvor relationen mellem den unge og medarbejderen er omdrejningspunktet. Vi ser samarbejdet som nøglen til at skabe varige løsninger og nye muligheder. Samtidig bliver du en del af et engageret team, der arbejder ud fra en motiverende og anerkendende tilgang – og hvor vi sammen skaber veje til fremtiden.

Du skal varetage opgaver som:

  • Opsøgende virksomhedskontakt og etablering af samarbejde med virksomheder.
  • Etablere virksomhedsrettede aktiviteter såsom virksomhedspraktik, løntilskudsansættelser og – vigtigst, hjælpe de unge med at finde ordinære lønnede timer.
  • Matche de unge med virksomhedernes behov og skabe gode løsninger for begge parter.
  • Individuelle samtaler og opfølgning med unge med fokus på hurtigst mulig vej til uddannelse eller arbejde.
  • Vejledning af virksomheder omkring muligheder og regler for samarbejdet med Jobcenteret.
  • Dokumentere og registrere indsatsen i Jobcentrets IT-systemer.
  • Udarbejde skriftlige arbejdsevnebeskrivelser.
  • Indgå i tæt samarbejde med Ungeadvisere om en god plan for den unge.

Vi ser gerne at du:

  • Har erfaring med funktionen som jobkonsulent og/eller erfaring med målgruppen.
  • Kan fokusere på ressourcer frem for begrænsninger.
  • Kan skabe gode og tillidsfulde relationer til virksomheder og unge
  • Har forståelse for arbejdsmarkedets dynamikker og behov.
  • Er udadvendt, serviceminded og samarbejdsorienteret.
  • Kan arbejde systematisk og har flair for administrativt arbejde.
  • Har erfaring med IT-systemer som Fasit og Vitas

Til gengæld tilbyder vi:

  • Et arbejdsmiljø præget af respekt, samarbejde og en positiv omgangstone.
  • Et meningsfyldt og dynamisk job, hvor du får indflydelse på hverdagen.
  • Et hus med fokus på resultater og målrettet indsats, hvor vi også vægter trivsel og humor højt.
  • Gode muligheder for udvikling og sparring
  • Engagerede og ambitiøse kollegaer og strukturerede, men samtidigt fleksible, rammer.

I Jobcenter Esbjerg har vi muligheden for at vælge mellem en 4 eller 5 dages arbejdsuge. Vælger du 4 dage, har du fri om fredagen.

Går du videre efter ansættelsessamtalen, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.

Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest blive indhentet.

Ansættelse i stillingen forudsætter kørekort B.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du henvende dig til daglig leder af Uddannelseshuset Lene Damgaard på tlf. 29427573.

Arbejdssted:

Jobcenter Esbjerg, Uddannelseshuset, Spangsbjerg Møllevej 70, 6700 Esbjerg.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist er fredag den 9. januar 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4 eller 5.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

Firma Esbjerg kommune Følg
Kontaktperson Lene Damgaard
Arbejdsadresse Spangsbjerg Møllevej
Postnr.: 6700
Kommune Esbjerg
Telefonnr. 29427573
E-mail lsd@esbjerg.dk
Ansøgningsfrist 09/01/2026
Valgt stilling