Brænder du for opsøgende virksomhedskontakt og kan du skabe et bredt virksomhedsnetværk? Har du blik for jobåbninger og kan du matche borgernes kompetencer med virksomhedernes behov, når ledige borgere skal ind på arbejdsmarkedet? Så kan stillingen som jobkonsulent i Job og Udvikling måske være noget for dig.
Vi søger to jobkonsulenter, som vil:
- Arbejde med borgere, som er kontanthjælpsmodtagere og omfattet af integrationsloven.
- Skabe jobs, etablere løntilskud og virksomhedspraktikker til målgrupperne.
- Tilrettelægge individuelle forløb og nogle gange håndholdt støtte - i samarbejde med borgere og virksomheder.
Som jobkonsulent skal dine primære opgaver løses i dialog med virksomheder og borgerne ude på arbejdspladserne. Du vil som jobkonsulent få en central rolle i at hjælpe borgere ind på arbejdsmarkedet, vejlede i at udarbejde cv og aktiv jobsøgning.
Som jobkonsulent vil der også være administrative opgaver forbundet med etablering og opfølgning på virksomhedsforløb. Der kan være behov for lidt længere beskrivelser af de virksomhedsrettede indsatser, når der skal tages stilling til borgernes arbejdsevne.
I afdelingen er der et tæt samarbejde mellem sagsbehandlere og jobkonsulenter. Formålet er skabe det rette match mellem borgernes ressourcer og kompetencer, samt virksomhedernes behov. Samtidig følges der tæt op på borgerens progression og situation, og der iværksættes ind i mellem parallelle sociale- eller helbredsmæssige indsatser, når der er behov for at understøtte den virksomhedsrettede indsats.
I Job og Udvikling tror vi på, at arbejdsevnen bedst udvikles ude på virksomhederne. Vi har erfaring for, at en hurtig jobrettet indsats er afgørende for, at borgere fastholdes eller integreres på arbejdsmarkedet. Vi følger derfor hyppigt op på borgernes fremskridt og fokuserer på udvikling og opkvalificering. Vi har som mål, at borgerne hurtigst muligt opnår lønnet arbejde, når de skaber værdi på arbejdspladsen.
Dine opgaver - Opsøge og skabe et stærkt virksomhedsnetværk med fokus på job, løntilskud eller virksomhedspraktik.
- Støtte og følge op med borgere og virksomheder i de virksomhedsrettede forløb.
- Deltage i netværksmøder med jobkonsulenter på tværs af jobcenteret, herunder fælles sparring og temadage.
- Samarbejde og bidrage til fælles opgaveløsning på tværs af teamet, afdelingen og jobcenteret.
Dine kvalifikationer- Gerne erfaring med jobkonsulentopgaven og gerne kendskab til integrations- og beskæftigelsesloven.
- Forståelse for virksomhedernes behov, når virksomhederne skal tage imod medarbejdere med andre udfordringer end ledighed.
- Tydelige kommunikative kompetencer - både mundtligt og skriftligt.
- Et stort drive, fokus på resultater og evnen til at arbejde målrettet.
- Godt humør og ønske om at bidrage til et positivt teamsamarbejde og arbejdsmiljø.
- Stærk i virksomhedskontakten, formår at åbne døre på en troværdig måde og har en løsningsorienteret tilgang.
Vi tilbyder- Et fagligt udviklende job med dygtige og engagerede kolleger.
- Et selvstændigt job med brede samarbejdsflader både internt og eksternt.
- Et introduktionsprogram, samt løbende oplæring og sparring.
- En velfungerende organisation og et godt arbejdsmiljø med vægt på trivsel, samarbejde, resultater og udvikling.
Stillingerne er forankret i Job og Udvikling. Afdelingen varetager beskæftigelsesindsatser og ydelsesopgaven for fleksjob, integration, kontanthjælp og ressourceforløb - samt opgaver omkring det rehabiliterende team og pensionsteamet. Job og Udvikling består af 46 ambitiøse og engagerede medarbejdere: 3 administrative, 1 tolk, 13 ydelsessagsbehandlere, 13 jobkonsulenter, 14 beskæftigelsessagsbehandlere, 2 faglige koordinatorer og 1 afdelingsleder.
Løn og ansættelsesforholdLedige stillinger:
- 1 fast stilling 37 timer ugentligt.
- 1-årigt barselsvikariat 37 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst – HK eller DS. Lønnen fastsættes efter principperne om Ny løn.
KravJobbet forudsætter, at du har kørekort. Favrskov Kommune yder den høje befordringstakst.
AnsøgningsfristSøndag 1. februar 2026.
Ansættelsesproces / ansættelsessamtaleVi forventer at holde 1. og 2. ansættelsessamtaler torsdag 19. februar og tirsdag 24. februar 2026.
Forventet ansættelsesdato er 1. marts eller snarest muligt derefter.
Ansættelsesstedet er primært i Hadsten.
Yderligere oplysningerHvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af Job og Udvikling Laila Brandt Dyrbye, mail
ldyr@favrskov.dk eller tlf. nr. 89 64 42 65 / 23 48 18 35.
Søg jobbetVi beder dig sende ansøgning vedlagt CV og relevante bilag via linket.
Antal ledige stillinger2
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.