WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/05/2026
favourite-job-icon
Journalist til Samfundsredaktionen
Det Nordjyske Mediehus A/S - Aalborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/05/2026
favourite-job-icon
Journalist til Samfundsredaktionen
Det Nordjyske Mediehus A/S - Aalborg
Ansøgningsfrist: 16/05/2026
favourite-job-icon
Hvidevaremontører - Tilst
Rekruttering Djursland - Aarhus

Journalist til Samfundsredaktionen

Vil du dække det, der faktisk betyder noget? 

På Nordjyskes Samfundsredaktion forklarer vi, hvem der bestemmer, hvorfor beslutninger træffes - og hvad det betyder for Nordjylland. Vi jagter ikke breaking. Vi jagter forståelse. Nu søger vi en journalist til en tidsbegrænset stilling på 6 måneder. 

Om jobbet 
Du finder selv historierne og prioriterer benhårdt. Du arbejder med politik, magt og systemer - og går bag om enkeltsagerne. Du forklarer sammenhænge, konsekvenser og ansvar, så læseren forstår, hvad der er på spil, og hvorfor det er vigtigt. Du arbejder både med større researchopgaver og løbende publicering og formidler i forklarende formater med tydeligt værtskab. 

Da stillingen er tidsbegrænset, forventer vi, at du kan løbe hurtigt fra start og sætte dit journalistiske præg på nordjyske dagsordener fra dag ét. Til gengæld får du et stærkt hold i ryggen, klare prioriteringer og tæt sparring på Samfundsredaktionen. 


Dine opgaver 

  • Udvikle og drive egne historier med afsæt i magt, beslutninger og systemer. 

  • Research og dokumentation gennem målrettet, aktivt kildearbejde. 

  • Forklare sammenhænge, konsekvenser og ansvar - ikke kun, hvad der er sket. 

  • Prioritere skarpt og fravælge historier uden ny viden eller reel samfundsmæssig betydning. 

  • Arbejde på tværs af formater og platforme, hvor formen understøtter indholdet.  


Vi leder efter dig, der 

  • Har stærk journalistisk dømmekraft og blik for det væsentlige. 

  • Kan omsætte kompleksitet til klar, anvendelig viden for læseren. 

  • Arbejder analytisk og ser mønstre, retning og konsekvenser. 

  • Er selvkørende og tager ansvar fra idé til publicering. 

  • Har tydeligt brugerfokus og forståelse for betalingsværdi. 


Din nye hverdag 

Målet er klart: At efterlade læseren med reel forståelse og ikke bare en opdatering. Du er ikke referent, men guide. Du tager ansvar for vinkling, prioritering og formidling og skaber overblik i komplekse sager. Du bliver en del af et moderne mediehus i Aalborg med tæt samarbejde på tværs af redaktioner som Erhverv, Lokal, Identitet - samt kollegerne bag ANR, LigeHer.nu og Seriesport. 


Derfor skal du søge 

Du får: 

  • En spændende rolle på en redaktion med klar retning og høje ambitioner 

  • Frihed og ansvar til at vælge og drive dine historier 

  • Et ambitiøst fagligt miljø, hvor journalistik, der gør en forskel, prioriteres 

  • En arbejdsplads med højt engagement, uformel kultur og en rigtig god kantine. 


Praktisk 

  • Opstart: Primo maj eller hurtigst muligt efter aftale 

  • Ansættelse: Fuldtid, tidsbegrænset frem til 01.11.2026 (evt. mulighed for forlængelse) 

  • Arbejdssted: Aalborg, Østre Havnegade 63  

  • Løn og vilkår: Efter kvalifikationer og gældende overenskomst 

  • Ansøgningsfrist: 6. maj 2026 - vi holder samtaler løbende og forbeholder os retten til at besætte stillingen før fristens udløb, hvis vi finder det rette match.  

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte redaktionschef Mette Rask Bentzen på mebe@dnmh.dk eller 52 14 27 00. Du kan også læse mere om os på detnordjyskemediehus.dk   

I Det Nordjyske Mediehus ønsker vi at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen. Du søger stillingen via linket i bunden af denne side. Du skal uploade dokumenter i PDF og evt. billede i jpg/jpeg/png-format. Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Firma Det Nordjyske Mediehus A/S Følg
Arbejdsadresse Østre Havnegade
Postnr.: 9000
Kommune Aalborg
Ansøgningsfrist 06/05/2026
Valgt stilling