Dine opgaver vil omfatte juridisk og økonomisk rådgivning til direktionen, det politiske niveau samt rådgivning til Greve kommunes byrådsmedlemmer, så de har de bedste forudsætninger, når de deltager ved bestyrelsesmøderne. Dine opgaver vil omfatte vedtægtsændringer, forslag til budgetter eller langsigtede strategier. Opgaverne vil også omfatte at skrive beslutningssager til Byrådet og formidle beslutninger til selskaberne, samt kommentere og koordinere udkast til dagsordener til bestyrelsesmøder eller generalforsamlinger. I det hele taget forestiller vi os, at du kan blive vores go-to-person, fra et kommunalt selskab henvender sig til kommunen, til opgaven er implementeret i det kommunale selskabs drift.
Vi ejer andele i 8 selskaber; lige fra store forsyningsselskaber, hvis økonomi har samfundsmæssig betydning, til mindre selskaber med nabokommunen, som løser borgernære opgaver. Fælles for dem er, at de enten er lovbundne i egen speciallovgivning eller er forankret i kommunalfuldmagten. Vi har også lokale organisationer, som vi har interesser i, fordi vi for eksempel har givet lånegaranti.
Vi forestiller os også, at vi i de kommende år vil øge vores tværkommunale interesser i selskaber og fortsat inddrage civilsamfundet i at løse de kommunale opgaver bedre.
Du vil samarbejde med andre kommuner, som også ejer andele i selskaberne, og være vores deltager i diverse fora, nedsat på tværs af kommunerne.
Selskabernes økonomi har i sidste ende betydning for borgerne i kommunen, og derfor vil den rette kandidat også have en god økonomisk forståelse og, i samarbejde med vores økonomiafdeling, være i stand til at formidle dette.
Arbejdsområder:- Rådgivning om selskabsretlige spørgsmål ifm. kommunale selskaber og organisationer.
- Udarbejdelse og gennemgang af diverse juridiske dokumenter.
- Sikring af overholdelse af relevant lovgivning og regler.
- Samarbejde med andre kommuner og eksterne interessenter.
Kvalifikationer:- Kandidatgrad (Cand. Merc. Jur., Cand.jur., Cand. Scient. Pol., Cand. Soc. Jur. eller tilsvarende).
- Erfaring med selskabsret, økonomi, foreningsret og kendskab til kommunalret eller kommunale forhold.
- Stærke analytiske evner og evnen til at formidle komplekse spørgsmål klart og præcist.
- God økonomisk forståelse og formidlingsevner.
- Parat til at løse mange forskellige typer af opgaver, nogle gange med korte tidsfrister.
Vi tilbyder:- En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk og udviklingsorienteret kommune, helt tæt på den øverste ledelse.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger.
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst og forhandling med relevant faglig organisation. Stillingen er på fuld tid og til besættelse pr. 1. maj 2026.
Ansøgning: Send din ansøgning og CV senest den 25. marts 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 11. For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt Henriette Darlie Dyring på mail
hedd@greve.dk eller mobil 20491104.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, alder, etnicitet, religion eller seksuel orientering.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.