WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Jurist til grøn omstilling og landbrug
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø - Odense
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Jurist til grøn omstilling og landbrug
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø - Odense

Jurist til grøn omstilling og landbrug

Vil du spille en aktiv rolle i at indfri Danmarks ambitioner på miljø- og klimaområdet? Vil du bringe dine juridiske kompetencer i spil for at udvikle og forenkle reguleringen af landbruget med særlig fokus på husdyr? Og trives du med at være tæt på den politiske beslutningsproces? Så skal du overveje at blive vores nye kollega.

Team Husdyr er en del af enheden Kvælstof & Klima, hvor vi arbejder med en række indsatser inden for den grønne trepart. Lige nu søger vi en kollega til de juridiske opgaver i forbindelse med husdyrområdet.

Der vil være tale om opgaver med at ajourføre eksisterende regler, udøve vejledning samt medvirke til at udarbejde fremtidig regulering. Arbejdet sker i tæt samarbejde med gode kollegaer i teamet, enheden og på tværs af styrelsen.

”Hvis du bliver vores nye kollega, kan du se frem til blive en del af et virkelig dejligt team med høj faglighed. Vi har stor fokus på trivsel, og vi bruger hinandens fagligheder aktivt i et team, der består af jurister, biologer og agronomer”
- Maria Bøg Abildskov, jurist i Team Husdyr

Teamet består af syv medarbejdere, som arbejder med reguleringen af husdyrområdet, herunder udarbejdelse af love og bekendtgørelser samt vejledning omkring reglerne for miljøgodkendelse af husdyrbrug. Derudover bidrager teamet bl.a. også proaktivt til udvikling af nye klimavenlige teknologier og forskning. Husdyrreguleringen er kompliceret, og teamet har derfor også som opgave at fortolke reglerne. Området har dertil stor politisk bevågenhed, hvorfor det er et område i udvikling, og hvor der til tider kan være korte frister.

For hele enheden gælder, at der er tale om tværfaglige teams bestående af generalister, jurister og naturvidenskabelige medarbejdere, hvor vi ud fra vores forskellige fagligheder hjælper og udfordrer hinanden. Vi lægger vægt på at finde de gode løsninger, som gør en forskel, samtidig med at vi har det godt sammen.

”Husdyrområdet har sin egen regulering, som vi langt hen ad vejen står for – men det er også et område, der i meget høj grad skal spille sammen med øvrige regler på tværs af fagområder. Det kan til tider være udfordrende at navigere i, men kedeligt bliver det aldrig. Og så er det et område, hvor vores arbejde skal kunne stå distancen, når det skal omsættes til praksis. Det kræver en vis grad af nysgerrighed og helhedsforståelse.”
- Henrik Pagh Kold, teamleder for Team Husdyr

Du kan forvente at:

  • Medvirke til at udarbejde love og bekendtgørelser, der understøtter grøn omstilling af dansk landbrug
  • Bidrage til løsninger, der virker i praksis på marken og i stalden, og som bl.a. tager hensyn til naturfaglighed, ny teknologi, administration, økonomi, jura og IT
  • Foretage juridiske afklaringer sammen med dine kolleger
  • Bidrage til Minister- og departementsbetjening
Din baggrund
Du har en juridisk uddannelse og evt. erfaring med regeludarbejdelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation. Er du nyuddannet, skal du gerne have en god portion nysgerrighed og gåpåmod, men så skal vi også nok klæde dig godt på til at løse opgaverne.

Du har overblik over, hvad der er behov for ift. opgaveløsning og kan formidle komplekse problemstillinger kort og klart. Du er initiativrig og sikrer fremdrift i opgaverne. Du mestrer balancen mellem at arbejde selvstændigt og at være en god holdspiller, der kan lide at samarbejde med andre faggrupper end din egen.

Som person er du åben og imødekommende, og du bidrager positivt til en god trivsel i teamet og i enheden.

Kvælstof & Klima arbejder for den grønne omstilling
Vi er knap 45 medarbejdere i enheden Kvælstof & Klima, der arbejder med at fremme en bæredygtig udvikling i landbruget. Vi arbejder blandt andet med regulering af kvælstof, gødning og husdyr, klimarelaterede opgaver, samt implementering af flere tiltag i Aftalen om et Grønt Danmark.

Opgaverne i enheden er mangeartede og omfatter bl.a. politikudvikling, ministerbetjening, EU-relaterede opgaver, dialog med forskningsinstitutioner samt udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser.

Under Ministeriet for Grøn Trepart arbejder Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på at gennemføre en historisk stor omstilling af det danske landskab.

Når du starter i dit nye job, får du en grundig introduktion til teamets områder samt styrelsens opgaver og struktur. Vi har fokus på kompetenceudvikling og faglig sparring inden for vores fagområder.

Nærmere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Henrik Pagh Kold på tlf. 20 59 48 69

Du kan læse mere om SGAV på vores hjemmeside www.sgav.dk.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ud fra erfaring og anciennitet og i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner, og tjenestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Lerchesgade 36, 5000 Odense C.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgningsproces
Vi benytter blind rekruttering, og derfor ønsker vi ikke at modtage en ansøgning eller et billede fra dig. I stedet vil vi bede dig om at sende dit CV (uden billede) og svare på de spørgsmål, du finder i vores rekrutteringssystem senest søndag den 17. maj 2026.

Det rigtige match
For at give dig de bedste forudsætninger for at vurdere, om stillingen og teamet er det rette match, vil der være mulighed for en uformel og fortrolig samtale med medarbejder fra teamet, så du kan høre mere om hverdagen i Team Husdyr.

Vi giver dig desuden mulighed for at tale med en medarbejder, der tidligere har refereret til teamleder Henrik Pagh Kold, så du på den måde kan indhente "reference" på Henrik, på samme måde som vi indhenter reference på dig, hvis vi tilbyder dig stillingen hos os.

Ovenstående muligheder for at tale med en nuværende og tidligere medarbejder, vil blive tilbudt den kandidat, vi ønsker at tilbyde stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Firma Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Følg
Kontaktperson Henrik Pagh Kold
Arbejdsadresse Nyropsgade
Postnr.: 1602
Kommune Odense
Telefonnr. 20594869
E-mail hepako@sgav.dk
Ansøgningsfrist 17/05/2026
Valgt stilling