WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/05/2026
favourite-job-icon
Jurist til lovarbejde på det almene boligområde i Social- og Boligministeriets departement
Social- og Ældreministeriet - København
Antal ledige jobs
1.274
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/05/2026
favourite-job-icon
Lagermedarbejder – kortere vikariat (København S)
FirmaVikar - Vikar & Rekruttering ApS - København
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Rådgiver til kommunernes arbejde med samfundssikkerhed og beredskab
KL - København
Ansøgningsfrist: 20/05/2026
favourite-job-icon
Dansk- og idrætslærere til indskolingen på Christianshavns Skole (faste stillinger og et barselsvikariat)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 08/05/2026
favourite-job-icon
Pædagoger som brænder for det gode børneliv og vil være med til at gøre en forskel i Børnehuset Bella
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
Genbrugschef til drift og udvikling af Genbrugsservice i hovedstaden
ARC - København
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Eksekveringsfokuseret projektleder og sagsbehandler til implementering af Forsvarets dronebekæmpelseskapacitet
Forsvarskommandoen - København
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
IT-specialister søges til den operative drift af IT-løsninger til FE’s cyberopave
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Generalist som brænder for den digitaliseringspolitiske dagsorden
Digitaliseringsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Bliv nat Supervisor hos Securitas i København
Securitas A/S - København
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
MSCH COPENHAGEN SØGER SALES ASSISTANT PART-TIME, VIMMELSKAFTET
MOSS Copenhagen A/S - København
Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
Ressourceorienterede faglærere til vores nye modtagerklasser på Bellahøj Skole
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Specialarbejdere søges: Vær med til at lave de flotteste veje på Frederiksberg?
Frederiksberg - 0147, Gartner- og Vejservice - Frederiksberg

Jurist til lovarbejde på det almene boligområde i Social- og Boligministeriets departement

Jurist til lovarbejde på det almene boligområde i Social- og Boligministeriets departement

Vil du arbejde tæt på den politiske beslutningsproces og være med til at udvikle og gennemføre lovgivning på boligområdet? Har du stærke juridiske kompetencer og lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem jura, økonomi og politik? Så er du måske vores nye kollega.

Vi tilbyder en stilling, hvor du får et reelt ansvar i arbejdet med lovgivning på det almene boligområde og bliver en del af de processer, hvor politiske beslutninger omsættes til konkrete regler.

Om stillingen
I kontoret for Almene Boliger arbejder vi med nogle af de mest centrale problemstillinger på boligområdet – herunder rammerne for det almene boligbyggeri, betalbare boliger og udviklingen i de større byer. En væsentlig del af arbejdet består i at udvikle og gennemføre lovgivning, der skal fungere i praksis i kommuner og boligorganisationer.

Du kommer til at arbejde tæt på beslutningsprocesserne og får mulighed for hurtigt at tage ansvar for egne opgaver. Arbejdet foregår i krydsfeltet mellem jura, økonomi og politik, hvor der ofte skal findes løsninger, der både er fagligt holdbare og politisk gennemførlige.

En hverdag hos os er præget af skiftende opgaver og korte deadlines, hvor du både skal kunne fordybe dig i juridiske problemstillinger og bidrage til fremdrift i konkrete sager.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • lovarbejde, hvor du arbejder med både de juridiske og politiske processer i forbindelse med udarbejdelse og fremsættelse af lovforslag
  • juridiske vurderinger og fortolkning af lovgivningen
  • bidrag til politikudvikling, hvor du er med til at identificere udfordringer og udvikle løsninger
  • ministerbetjening f.eks. udarbejdelse af beslutningsoplæg samt betjening af Folketinget, herunder samråd, svar på spørgsmål fra udvalgene m.v.
  • koordinering og samarbejde med Social- og Boligstyrelsen, andre ministerier og centrale aktører på boligområdet
Du vil arbejde tæt sammen med kolleger i departementet og Social- og Boligstyrelsen og få indblik i hele lovprocessen fra idé til implementering.

Om dig
Du har en juridisk kandidatuddannelse (fx cand.jur., cand.merc.(jur.) eller cand.soc.jur.) og gerne et par års erfaring – fx fra et departement, en styrelse eller lignende. Vi opfordrer dog også nyuddannede med stærke faglige kompetencer og interesse for lovarbejde til at søge.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til reguleringen af boligområdet, men det vigtigste er, at du har lyst til at sætte dig ind i området. Du har desuden interesse for at arbejde i et politisk miljø.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har stærke juridiske kompetencer og interesse for lovarbejde
  • arbejder selvstændigt og struktureret med komplekse problemstillinger
  • kan bevare overblikket og skabe fremdrift
  • formidler komplekst stof klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
  • har interesse for og forståelse for politiske processer
  • bidrager aktivt til samarbejdet og trives i et miljø, hvor opgaver løses i fællesskab
Om kontoret
Du bliver en del af kontoret Almene Boliger, som består af 10 engagerede kolleger med forskellige faglige profiler og erfaringer. Vi har et stærkt fagligt miljø og lægger vægt på et godt samarbejde og en uformel omgangstone. Samtidig prioriterer vi en god balance mellem arbejds- og privatliv.

Departementet
I Social- og Boligministeriet arbejder vi for at skabe resultater, der positivt bidrager til at skabe fremskridt for udsatte borgere i vores samfund. Ministeriet har det overordnede ansvar for social- og boligområdet samt det familieretlige område. Heri indgår blandt andet ansvaret for regler og rammer for kommunernes indsatser for børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for reglerne om skilsmisse, adoption og forældremyndighed. Endvidere dækker ministeriets ansvarsområde over regler og rammer for det samlede byggeri- og boligområde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil, afhængigt af kvalifikationer og erfaring, blive ansat i henhold til AC-overenskomsten som fuldmægtig eller specialkonsulent. Stillingen er på fuld tid.

Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Boligministeriets departement, Holmens Kanal 22, 1020 København K.

Stillingen ønskes besat senest 1. august 2026.

Vil du vide mere
Ønsker du at vide mere om stillingen, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jeppe Villumsen, tlf.: 5084 7006 / mail: jevi@sm.dk.

Sådan søger du
Send ansøgning, CV og eksamenspapirer elektronisk via stillingsopslaget på www.sm.dk.

For at vi kan lære dig bedre at kende fra start, vil vi gerne bede dig besvare følgende spørgsmål i din ansøgning:

  • Beskriv dine erfaringer med lovarbejde eller juridiske opgaver, gerne hvor du har arbejdet med komplekse problemstillinger og skulle omsætte regler til praksis
  • Hvordan håndterer du situationer, hvor juridiske og politiske hensyn trækker i forskellige retninger?
  • Hvad motiverer dig i dit arbejde, og hvad vil få dig til at trives i en stilling som denne?
Vi skal modtage din ansøgning senest mandag den 18. maj 2026.

Vi forventer at holde samtaler løbende.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Firma Social- og Ældreministeriet Følg
Kontaktperson Jeppe Villumsen
Arbejdsadresse Holmens Kanal
Postnr.: 1060
Kommune København
Telefonnr. 50847006
E-mail jevi@sm.dk
Ansøgningsfrist 18/05/2026
Valgt stilling