WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 13/04/2026
favourite-job-icon
Jurist til Procesbevillingsnævnet
Domstolsstyrelsen - København
Antal ledige jobs
1.320
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/04/2026
favourite-job-icon
Beredskabskonsulenter til Styrelsen for Danmarks Fængsler
DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN - København
Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
Guide søges til ture i København (tysk- og engelsktalende)
Go Like A Local ApS - København
Ansøgningsfrist: 07/04/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Strategisk og driftssikker økonomichef
Nationalmuseet - København
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Oranje søger fuldtids kok / Oranje looking for a full-time chef
Oranje Nyhavn ApS - København
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Er du nysgerrig på hvad vores hjerne er for en forunderlig størrelse? Bliv en del af Lions Neurocenter som SOSU-assistent
Lions Neurocenter - København
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Herbergscentret Sundholm søger en socialfaglig medarbejder
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 07/04/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Arbejdsmiljøkonsulent til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 15/04/2026
favourite-job-icon
Klinisk Forsyning og Logistik på Rigshospitalet søger en medarbejder til Miljø-og Medicinteamet.
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 10/05/2026
favourite-job-icon
Bygningsmaler til flyttelejligheder i København – frihed under ansvar
PowerMatch ApS - København
Ansøgningsfrist: 12/04/2026
favourite-job-icon
Ambitiøs projektleder med drive og struktur, som er 100 meter-mester i logistik hvor medaljen er et meningsfyldt formål
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 06/04/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Softwareudvikler til Danmarks største beredskab
Hovedstadens Beredskab - København

Jurist til Procesbevillingsnævnet

Procesbevillingsnævnets sekretariat søger en jurist, der har lyst til at arbejde med jura på et højt niveau i et dynamisk og engageret team. Tiltrædelse pr. 1. juni 2026 eller efter nærmere aftale.

Hvem er du?

Du er en dygtig og engageret jurist, som

  • brænder for juraen og elsker at skrive
  • har lyst til løbende at sætte sig ind i nye retsområder
  • løser sine opgaver på et højt fagligt niveau
  • er effektiv, men også trives med de juridiske problemstillinger, der kræver fordybelse
  • har et godt humør
  • er åben for konstruktiv sparring
  • sætter pris på et uformelt og godt samarbejde
Det er en fordel, hvis du har erfaring med retssagsarbejde, men det er ikke en forudsætning for ansættelse.

Hvad skal du lave?

I sekretariatet vil du indgå i et team af engagerede, dygtige og hjælpsomme medarbejdere, der alle yder juridisk og administrativ bistand til alle tre afdelinger i Procesbevillingsnævnet. Du kommer både til at arbejde med ansøgninger om appeltilladelser og sager om fri proces.

Kerneopgaven som fuldmægtig i Procesbevillingsnævnet er at udarbejde notater, der indeholder en gennemgang af sagens faktum, en juridisk gennemgang og en indstilling om, hvordan nævnet bør afgøre sagen. Dette arbejde sker i tæt kontakt med sekretariatschefen, souschefen, vores to chefkonsulenter og nævnets formand. Som fuldmægtig er du også til stede i nævnet under behandlingen af dine sager. Man behandler som fuldmægtig sager inden for en meget bred vifte af retsområder, og gennem arbejdet med sagerne får man et godt overblik over de problemstillinger, der behandles i retssystemet.

Hvem er vi?

Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om appeltilladelse til landsretten og til Højesteret i civile sager og straffesager, ligesom nævnet behandler klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces.

Procesbevillingsnævnet består af 3 afdelinger. Afdelingen for appeltilladelser er sammensat af 5 medlemmer – en højesteretsdommer (formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og en universitetslærer. Afdelingen for appeltilladelser til landsretten vedrørende familierettens afgørelser er sammensat af 3 medlemmer – en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat. Nævnets afdeling for fri proces, som behandler klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces, er sammensat af 3 medlemmer – en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat.

I nævnets sekretariat er vi for tiden 32 medarbejdere – 1 sekretariatschef, 1 souschef, 3 chefkonsulenter, 17 øvrige jurister, 8 kontorfunktionærer og 2 studentermedhjælpere.

Læs mere om Procesbevillingsnævnet på www.procesbevillingsnaevnet.dk

Løn og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder

  • Højt kvalificeret juridisk arbejde inden for alle retsområder
  • Gode faglige udviklingsmuligheder, herunder et rigtigt godt grundlag for en eventuel senere landsretskonstitution eller anden juridisk karriere inden og uden for domstolene
  • En uformel arbejdsplads, der kendetegnes ved engagement, samarbejde og arbejdsglæde
Stillingen bliver besat i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Skatteministeriet og en række AC-organisationer, herunder Danmarks Jurist- og Økonomforbund.

Fuldmægtige på statens nye lønsystem med tre års anciennitet fra relevant beskæftigelse får et pensionsgivende tillæg på aktuelt 32.727,10 kr. årligt. Fuldmægtige med mindst fire års lønanciennitet får derudover et pensionsgivende tillæg på aktuelt 34.725,70 kr. årligt.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Hanne Kjærulff eller Celia Bautista Schneider på tlf. nr. 33 12 13 20. Du kan også læse mere om fuldmægtigstillinger under "Jobtyper" på www.domstol.dk.

Din ansøgning

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” på siden.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, udtalelser og relevante eksamenspapirer (med karakterer) m.v.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest mandag den 13. april 2026, kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Firma Domstolsstyrelsen Følg
Kontaktperson Hanne Kjærulff
Arbejdsadresse St. Kongensgade
Postnr.: 1264
Kommune København
Telefonnr. 33121320
E-mail tbo@domstolsstyrelsen.dk
Ansøgningsfrist 13/04/2026
Valgt stilling