WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Jurist til selskabsbeskatning – kom tæt på de principielle sager
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Antal ledige jobs
27
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Jurist til selskabsbeskatning – kom tæt på de principielle sager
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Jurist til Økonomiforvaltningens direktionssekretariat
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 04/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Jurist søges til Sikkerhedsenheden ved kredskontoret i Fængselskreds Øst
Områdekontor Østerbro - København
Ansøgningsfrist: 24/08/2026
favourite-job-icon
Bliv udbudskonsulent på nogle af Danmarks største anlægsprojekter
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Jurist til sagsbehandling inden for momsretten
Skatteankestyrelsen KBH V - Ved Vesterport - København
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Jurister til aktindsigtsteamet i Jura, Skatteproces og Forvaltningsret
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab søger juri-ster
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab - København
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Juridisk fuldmægtig til Center for Folkeskole
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Jurist til statens arbejdsgiverorganisation
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Revisionskoordinator til Forsvarskommandoen på Flyvestation Karup
Forsvarskommandoen - København
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Jurist med lyst til at styrke statens indkøb af advokatydelser
Økonomistyrelsen - København

Jurist til selskabsbeskatning – kom tæt på de principielle sager

Vil du arbejde med de mest komplekse juridiske problemstillinger i et fagligt stærkt miljø, hvor du får ansvar for principielle selskabsskatteretlige problemstillinger, der har stor samfundsmæssig betydning?

Hos os får du mulighed for at præge den fremtidige praksis på selskabsskatteområdet og udvikle dig et af Skattestyrelsens stærkeste faglige miljøer.

Du bliver en del af kontoret for Selskaber, MAP og Transfer Pricing, hvor du får 10 fagligt dygtige kolleger. Vi er opdelt i tre teams – Selskaber, MAP og Transfer Pricing – med hver vores specialer, men vi prioriterer den faglige sparring højt og hjælper hinanden med de mest komplekse problemstillinger.

Vi søger en ny kollega til Selskabsteamet, som beskæftiger sig med beskatningen af selskaber, fonde og foreninger.

Dine arbejdsopgaver – en bred vifte af muligheder
Vi tilbyder dig udfordrende arbejdsopgaver, og du får rig mulighed for at anvende og udbygge din faglighed indenfor selskabsskatteretten. Du vil i høj grad være med til at præge den skatteretlige praksis på selskabsskatteområdet.

En væsentlig del af dit arbejde bliver at behandle anmodninger om bindende svar i principielle sager, der forelægges for Skatterådet. Der er tale om sager, der fastsætter praksis fremover, og som kan have stor samfundsmæssig og økonomiske betydning.

Du vil også deltage i lovforberedende arbejde, ligesom du vil medvirke til udarbejdelse af Den juridiske vejledning. Derudover vurderer kontoret stævninger mod Skatte- og Vækstministeriet, følger op på domme på kontoret område, og behandler principielle sager i Landsskatteretten.

En vigtig del af kontorets opgaver er også at yde rådgivning til Skattestyrelsens øvrige medarbejdere, når de støder på vanskelige eller principielle juridiske spørgsmål i forbindelse med en konkret afgørelse eller kontroller.

Du kan desuden i mindre omfang få mulighed for at deltage i diverse kontaktudvalg og netværk, samt undervise kolleger i Skattestyrelsen inden for kontorets juridiske fagområde.

Om dig
Du er videbegærlig, kan holde overblik og håndtere mange interessenter og har lyst til at arbejde med principielle sager, hvor høj faglig kvalitet er afgørende.

Du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.jur., cand.merc.jur. eller skatterevisor, og vi forestiller os, at du allerede har opbygget et vist juridisk erfaringsgrundlag. Det kan være inden for selskabsskatteret eller et beslægtet juridisk område. Erfaring med selskabsskatteret er en klar fordel, men ikke et krav, hvis du har de rette faglige forudsætninger og motivation for at specialisere dig.

Du kommer til at arbejde selvstændigt med sager af stor samfundsmæssig og økonomisk betydning, hvor det er vigtigt, at du når frem til det mest rigtige resultat. Du har altid mulighed for at sparre med dine kollegaer. Derfor lægger vi vægt på, at du har gåpåmod og er klar på at arbejde sammen med kolleger og samarbejdspartnere i og uden for Skattestyrelsen.

For at lykkedes i stillingen, er det vigtigt, at du:

  • formår at omsætte kompliceret tekst på en forståelig og tilgængelig måde
  • er stærk skriftlig
  • er nysgerrig på altid at lære mere og forbedre dig
  • er initiativrig, arbejdsom og kan bevare overblikket, når der er mange opgaver og nogle gange korte deadlines
  • er god til at skabe netværk og samarbejde på tværs af en stor organisation
Din kommende arbejdsplads
Du bliver en del af Skattefaglige afdeling i Jura. Vi består af syv kontorer, og fungerer som Skattestyrelsens central juridisk rådgiver på det skattefaglige område.

Vi prioriterer høj faglighed, videndeling og samarbejde, fordi vi ved, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Det er vigtigt for os, at der er balance mellem arbejde og fritid. Vi tilbyder derfor fleksible rammer for arbejdstilrettelæggelsen, som aftales mellem leder og medarbejder, ligesom vi værner om en uformel omgangstone, hvor der er plads til alle.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 24. august 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 36 og 2. samtaler i uge 37. Der kan indgå en personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Helene Holmen, 72 37 86 62.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og straffeattest.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol-/og eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriets koncern.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriets koncern med tilhørende institutioner. Arbejdssted bliver Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S., men vi er interesserede i ansøgere fra hele landet - fx til at sidde sammen med vores kolleger i: Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg, Grønlandsvej 5, 8700 Horsens, Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg eller Lerchesgade 35, 5000 Odense C

Firma Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 Følg
Kontaktperson Helene Holmen
Arbejdsadresse Hannemanns Allé
Postnr.: 2300
Kommune København
Telefonnr. 72378662
Ansøgningsfrist 24/08/2026
Valgt stilling