En stilling som kontorchef i Justitsministeriets departement er ledig til besættelse snarest muligt.
Ansvarsområdet for stillingen vil indtil videre være ledelsen af Kontoret for EU-ret og Databeskyttelse.
Om stillingen Kontoret for EU-ret og Databeskyttelse hører under Lovafdelingen i Justitsministeriets departement. Som kontorchef for kontoret for EU-ret og Databeskyttelse har du ansvaret for bl.a. lovgivning vedrørende databeskyttelse, departementets DPO-funktion, generelle EU-retlige spørgsmål og sager ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Det forventes, at du gennem tæt faglig ledelse sikrer, at der kontinuerligt leveres resultater af høj faglig kvalitet. Du får det daglige ansvar for personaleledelse og kompetenceudvikling af dygtige og engagerede medarbejdere.
Ønskede kvalifikationer Vi lægger vægt på, at du er fagligt dygtig, at du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse (cand.jur.) samt solid erfaring fra centraladministrationen.
Derudover lægger vi vægt på, at du er en motiverende og anerkendende leder, der kan skabe retning og følgeskab.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner, og stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er placeret i løngruppe 1 med en grundløn på mellem 687.923-728.366 kr. årligt i aktuelt niveau. Der vil kunne ydes tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat på åremål.
Der er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Stillingen søges elektronisk på
www.justitsministeriet.dk under Karriere.
Yderligere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til HR-chef Trine Dahl, tlf. 30 44 78 81.
Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest torsdag den 25. juni 2026.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.