Vil du tage ansvar for vores kaffeproduktion og spille en central rolle i Danmarks tredje største kafferisteri? Trives du med klare processer, faglighed og ansvar – også når beslutningerne er dine? Så er det måske dig, vi søger.
Som vores nye kafferister bliver du ristemesterens højre hånd og en nøgleperson i den daglige drift af vores risteri i Svenstrup. Du arbejder tæt sammen med ristemesteren, men forventes også at kunne tage ansvar for produktionen og sikre kontinuitet og kvalitet, når ristemesteren ikke er til stede.
Risteriet er en vigtig del af Bentax’ samlede værdikæde, og din rolle har direkte betydning for kvaliteten af den kaffe, vores kunder modtager.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
· Ristning og pakning af kaffe
· Medansvar for den daglige drift og produktion i risteriet
· Registrering og dokumentation af produktion i vores systemer
· Kvalitetssikring, cupping og faglig sparring med ristemester og kvalitetskontrolansvarlig
· Arbejde med optimering og løbende forbedringer i produktionen
· Fremvisning af risteriet og deltagelse i rundvisninger
· Diverse ad hoc-opgaver i risteriet
Vi tilbyder dig:
· En ansvarsfuld rolle i et lille og specialiseret risteteam
· Mulighed for aktivt at tage medansvar for drift, kvalitet og udvikling
· Et professionelt og moderne arbejdsmiljø med høj faglighed
· Tæt samarbejde med kompetente kollegaer på tværs af organisationen
· En hverdag med faste rammer, men plads til udvikling og initiativ
Vi forventer, at du:
· Har interesse for kaffe og fødevareproduktion og lyst til at tage ansvar
· Trives med at være ristemesterens højre hånd og kan arbejde selvstændigt
· Er struktureret, kvalitetsbevidst og følger op på opgaver
· Har teknisk forståelse og sans for processer og dokumentation
· Bidrager positivt til samarbejdet i risteriet og resten af organisationen
· Kan kommunikere på dansk og har et grundlæggende kendskab til engelsk
· Er fysisk indstillet på et arbejde, der er stående og gående med løft
Arbejdssted:
Bentax A/S, Svenstrup Bane Allé 3, 9230 Svenstrup J
Vil du med på holdet?
Ansættelse sker hurtigst muligt, og vi indkalder løbende relevante kandidater. Vi opfordrer derfor til, at du søger snarest muligt dog senest 15. maj.
Ansøgning og CV sendes til job@bentax.dk mærket ”Kafferister”.
Om Bentax
Bentax er Danmarks tredje største kafferisteri og en landsdækkende, familieejet virksomhed med hovedsæde i Svenstrup ved Aalborg. Med over 30 års erfaring leverer vi komplette kaffeløsninger til erhverv, fra bæredygtigt ristede kaffebønner til avancerede kaffemaskiner og markedets bedste service. Bentax er drevet af værdierne hæderlighed, ordentlighed og høj faglighed og arbejder målrettet med ESG og bæredygtighed gennem hele værdikæden.
| Firma | BENTAX A/S Følg |
| Kontaktperson | Mette Kaarsberg |
| Arbejdsadresse | Svenstrup Bane Alle |
| Postnr.: | 9230 |
| Kommune | Aalborg |
| Telefonnr. | 98103210 |
| mk@bentax.dk | |
| Ansøgningsfrist | 15/05/2026 |