… og så har vi faktisk også udsigt til både rådyr, harer og bøgetræer her i Lokalteam Ejby/Bjæverskov. Vi er et udekørende syge- og hjemmeplejeteam, der har base i den naturskønne vestlige del af Køge Kommune – tæt på motorvejen.
Vi skal nu have fuldendt vores tværfaglige team, og søger derfor fire nye sygeplejersker i dagvagt, der sammen skal opbygge et stærkt sygeplejefagligt team hos os. Du vil have weekendvagt hver 4. weekend (mødetider er kl. 7.00 på hverdage og 6.30 i weekenderne).
Prik gerne til sygeplejersker i dit netværk – vi er åbne for fx at ansætte et godt makkerpar samlet (fx en eller flere kolleger, eller lignende), hvis de rette kompetencer er til stede.
Vi ansætter med opstart 1. september 2026, da det er vigtigt for os, at sommerferien er veloverstået, så vi kan tage godt imod jer.
Om jobbet
Sygeplejerskegruppen skal være en vigtig brik, der indgår i helheden hos os. Det vil sige, at du skal have lyst til at bringe din kliniske faglighed og dit kliniske lederskab i spil ved at tage ansvar og vise tillid i det tværfaglige samarbejde. Vi har en meget faglig kompetent gruppe af social- og sundhedsassistenter, som I som sygeplejerskegruppe samarbejder tæt med.
Vi arbejder med helhedspleje – dvs. at du som sygeplejerske også kan stå for at udføre en træningsopgave eller hjælpe med et brusebad. Derudover løser du opgaver som:
sygeplejefaglige udredninger
kompleks sårbehandling og kompleks medicinhåndtering
inddragelse af borgere og pårørende samt tværfagligt samarbejde eksternt og internt – fx med praktiserende læger og sygehuse
vurdering og opfølgning på borgerens sundhedsproblemer, forløbskoordinering og palliation.
vejledning, forebyggelse og rehabilitering af borgere.
planlægning og prioritering af sundhedsfaglige opgaver.
Opgaverne løser du i borgers eget hjem, på sygeplejeklinkkerne, kommunens botilbud og plejehjem. Vi arbejder efter sundhedsloven, ældreloven og serviceloven, og dokumenterer i Nexus, ud fra dokumentationsmetoden FSIII. Du vil få en grundig introduktion til både system og metode.
Vi tilbyder
I skal som ny sygeplejerskegruppe først og fremmest finde jeres form, men på sigt vil det være muligt at byde ind på at:
være med til at opbygge sygeplejeklinikken
undervise i eget team – fx 15 faglige minutter. Dette kan også ske i samarbejde med andre nøglepersoner, fx superbrugere.
ønske kompetenceudvikling, fx uddannelse i borgernær sygepleje
Vi er på det seneste blevet klogere på, hvordan vi skal understøtte processen med at opbygge en ny sygeplejerskegruppe. Derfor står vi klar med et introduktionsforløb tilpasset til netop jer, når I starter. Er du sygeplejerske fra fx Regionen, vil vi have særligt fokus på at klæde dig godt på til at blive udekørende sygeplejerske i en kommune.
Om Lokalteam Ejby/Bjæverskov
I Lokalteam Ejby/Bjæverskov er vi ca. 60 fastansatte medarbejdere sammensat af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter samt faste afløsere. Vores ledelse består af teamleder og assisterende teamleder. Vi er også uddannelsessted for elever og studerende, og du skal have lyst til at bakke op om et godt og trygt læringsmiljø for dem.
Vi arbejder aktivt med at nedbryde barriererne mellem vores faggrupper – det vil sige, at vi bruger hinandens kompetencer for at sikre den bedste ældrepleje ude hos borgerne. Vi er inddelt i to tværfaglige miniteams, der er på vej til at blive selvtilrettelæggende – her skal du som sygeplejerske have et særligt godt øje for at sikre rette kompetence til rette opgave.
Vi har indrettet os med flydende arbejdsstationer/skriveborde, hvor vi på tværs af faggrupper arbejder. Vores arbejdstid er desuden røgfri.
Om kollegerne
Vi er et imødekommende og venligt team, hvor vi er en blandet gruppe af alder og personligheder. Vi planlægger af og til sociale aktiviteter uden for arbejdstid (som er frivillige at deltage i), og holder også fire personalearrangementer i løbet af året, fordi vores motto er: ”det skal være hyggeligt at gå på arbejde”.
Din profil
Det er et krav, at du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation.
Vi ønsker at sammensætte et sygeplejersketeam, der bl.a. har faglige kompetencer inden for palliation, IV, INR, sårpleje, kateterskifte hos både mænd og kvinder samt sonder (angiv meget gerne i din ansøgning, hvilke kompetencer, du har).
Det er samtidig vigtigt for os at få sammensat en sygeplejerskegruppe der fungerer godt som team. Vi søger bl.a. følgende personlige kompetencer:
du inddrager naturligt andres fagkompetencer.
har mod på at arbejde i en politisk ledet organisation, som i perioder er omskiftelig.
lyst til at identificere sig med den store tværfaglige gruppe, og ikke kun sygeplejerskegruppen.
lyst til at styre det kliniske lederskab – fx i tværfaglige borgerkonferencer
Ansættelsesvilkår og kontakt
Der er tale om fire ledige stillinger i dagvagt. For dem alle gælder, at de er på fuldtid, men vi hører også gerne om dine eventuelle ønsker til timeantal.
Der vil være vagt hver 4. weekend. Det er muligt at ønske lige eller ulige uger, og så vil vi se, hvad der kan lade sig gøre i praksis.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Du vil få base på Kastaniehusene 41, 4623 Ll. Skensved (Køge Kommune).
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Mette Straarup på mail mette.straarup@koege.dk eller telefon 23 43 63 24.
Sådan søger du jobbet
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online: Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Hvis I søger som makkerpar: I skal stadig sende hver jeres ansøgning og CV. Angiv blot øverst i ansøgningen, at I gerne vil søge jobbet sammen med jeres makker (angiv navn på denne).
Der er ansøgningsfrist torsdag den 18. juni 2026. Vi forventer at holde 1. samtaler den 22. og 2. samtaler den 25. juni. Der vil være en faglige case, som skal løses forud for 2. samtalen.
Alle stillingerne er med ansættelse pr. 1. september 2026.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
| Firma | Køge Kommune Følg |
| Kontaktperson | Mette Straarup |
| Arbejdsadresse | Torvet |
| Postnr.: | 4600 |
| Kommune | Køge |
| Telefonnr. | +45 23 43 63 24 |
| mette.straarup@koege.dk | |
| Ansøgningsfrist | 18/06/2026 |