WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Kan du stå midt i klasselokalet og gøre komplekse valg forståelige? Så bliv studie- og karrierevejleder
Studievalg Danmark - Kolding - Kolding
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Kan du stå midt i klasselokalet og gøre komplekse valg forståelige? Så bliv studie- og karrierevejleder
Studievalg Danmark - Kolding - Kolding
Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Produktionsmedarbejder
2CARE4 ApS - Esbjerg

Kan du stå midt i klasselokalet og gøre komplekse valg forståelige? Så bliv studie- og karrierevejleder

Hos Studievalg Danmark arbejder vi tæt på unges virkelighed. Ikke bag et skrivebord, men midt i klasselokalet på ungdomsuddannelserne, hvor refleksioner opstår, perspektiver flytter sig, og valg begynder at tage form. Vi skal lede rummet, skabe dialog og gøre komplekse muligheder forståelige – og vi møder også den enkelte i korte samtaler, hvor vi hjælper med at skabe overblik og finde retning. Det kræver faglighed, nærvær og evnen til at stå på egne ben.

I Center Sydjylland søger vi en Studie- og Karrierevejleder som i første omgang får ansvaret for vejledning på en række ungdomsuddannelser i Aabenraa og Tønder. Arbejdsopgaverne kan dog involvere skoler i hele centerets dækningsområde. Stillingen er på 30 timer.

Stå i spidsen for samtaler, der former unges valg Du træder ind i et klasselokale på en ungdomsuddannelse med 25 elever, som du ikke kender. De har forskellige forudsætninger, forskellige ambitioner og nogle af dem har meget lidt lyst til at vælge endnu.

Alligevel er det her, noget vigtigt sker.

Som studie- og karrierevejleder er din opgave ikke at give svar, men at skabe et rum, hvor eleverne kan begynde at stille de rigtige spørgsmål. Du gør komplekse muligheder forståelige, udfordrer forestillinger om “det rigtige valg” og bruger fællesskabet i klassen til at åbne nye perspektiver. Så du skal stå sikkert i rummet – både fagligt og menneskeligt.

Du leder rummet – ikke bare indholdet I perioder foregår størstedelen af dit arbejde i klasselokalerne, hvor du møder eleverne i korte, intense forløb. Du har sjældent lang tid til at opbygge relationer, men du skal alligevel kunne skabe tryghed, engagement og deltagelse fra første minut.

Det betyder, at klasseledelse ikke er en sidekompetence – det er en kerneopgave.

Du skal kunne læse rummet hurtigt, justere din tilgang og balancere mellem at formidle viden og aktivere eleverne. Nogle dage flyder dialogen og andre dage skal du arbejde for at få den i gang. Du står alene i rummet og har ansvaret for, at det bliver meningsfuldt - også når modstanden er der.

Samtidig skal du kunne gøre kompleks viden om uddannelse, adgangskrav og muligheder overskuelig, uden at reducere valgene til noget simpelt. Målet er ikke, at eleverne går derfra med et svar, men at de går derfra med noget at arbejde videre med.

En selvstændig hverdag med høj variation Du tilrettelægger i høj grad selv din arbejdsdag, og du vil ofte være alene ude på ungdomsuddannelserne. Du planlægger selv dine vejledningsaktiviteter, koordinerer med skolerne og står for gennemførelsen.

Det giver stor frihed – og et stort ansvar.

Du vil typisk være tilknyttet flere skoler og du møder mange forskellige klasser i løbet af en uge. Oftest er det enkeltstående møder, der skal opleves relevante og meningsgivende.

Du skal trives i at arbejde selvstændigt, strukturere din egen tid og holde kvaliteten høj - også når tempoet er højt, og konteksten skifter.

Fra klasse til samtale - når det bliver personligt Ud over den kollektive vejledning på ungdomsuddannelserne har du individuelle samtaler med unge og voksne – fysisk, online og telefonisk.

Fra at arbejde med fællesskabet, skal du nu kunne skabe et fortroligt rum, hvor den enkelte kan få overblik over sin situation. Samtalerne er ofte korte og enkeltstående. Det kræver, at du kan stille skarpt på det, der er vigtigt, og hjælpe med at omsætte refleksion til næste skridt.

Vi er uvildige i vores vejledning og al vejledning er anonym.

De individuelle vejledninger er typisk booket på forhånd og ligger på faste tidspunkter i løbet af skoleåret. Det kan enten være på ungdomsuddannelserne, hvor du selv bestemmer tidspunkterne, som kan bookes, eller når du dækker vagter i den fælles bookede vejledning (fysisk eller online) eller har telefon- eller mailvagten.

Et fagligt fællesskab, der udvikler praksis sammen Du bliver en del af Center Sydjylland med 9 vejledere og en centerleder. Selvom du arbejder selvstændigt i hverdagen, bliver du også en del af et fagligt miljø, hvor vi løbende udvikler vores vejlederpraksis og viden.

I løbet af din ansættelse kan du også få mulighed for at bruge din vejledningsfaglighed og bidrage til udviklingen af det samlede Studievalg Danmark. Det foregår typisk i arbejdsgrupper og netværk på tværs af centrene i Studievalg, hvor vi arbejder sammen om at skabe fælles retning og udvikling af måden vi arbejder på.

Det her job er for dig, der kan stå alene og stadig skabe noget sammen Vi leder efter dig, der kan tage ansvar for dit eget rum og samtidig skabe noget i fællesskab med andre.

Vi tilbyder et job, hvor du:

  • Bliver en del af et udviklingsorienteret arbejdsfællesskab
  • Kommer til at arbejde som solist, holdspiller og samarbejdspartner
  • Selvstændigt planlægger, koordinerer og afvikler arbejdsopgaver – især vejledningsaktiviteter
  • Arbejder med vejledningsdidaktik – alene og sammen med kolleger
  • Udvikler din egen vejledningskompetence ved at se på dine egne og kollegers praksis gennem sparring og kollegial supervision
Vi forventer at du:

  • Kan lede en klasse og skabe engagement – også når det ikke kommer af sig selv
  • Er skarp i din formidling og kan gøre komplekst stof forståeligt
  • Trives med en selvstændig hverdag, hvor du i høj grad selv planlægger og prioriterer
  • Er stærk i relationer og har gode samarbejdskompetencer
  • Har interesse for og erfaring med unges valgprocesser og de vilkår, de træffer valg under
  • Har indsigt i erhvervs-, erhvervsakademi-, professionsbachelor- og universitetsuddannelser samt efter-videreuddannelsessystemet
En uddannelse inden for vejledning er en klar fordel og noget, vi vægter højt ifm. ansættelsen. Men det er ikke et krav, hvis du på anden måde har opbygget stærke kompetencer inden for formidling, vejledning og arbejdet med unge.
Da der er en del kørsel mellem uddannelsesinstitutionerne er det desuden en forudsætning for ansættelsen, at du har kørekort og råder over bil til arbejdskørsel.

Du kan også se en video om, hvordan det er at være studie- og karrierevejleder: https://studievalg.dk/job/

Derfor skal du søge Du får et job, hvor du arbejder tæt på unges virkelighed og er med til at gøre en konkret forskel i deres valgproces. Det er et job med stor selvstændighed, høj faglighed og en hverdag, der sjældent er ens.

Hvis du vil vide mere om stillingen, inden du søger, kan du kontakte Centerleder Per Krabbe Mølgaard på tlf.: 33332055 eller mail: pkrabbe@studievalg.dk.

Vi vil gerne se dig! Derfor beder vi dig lave en videopræsentation på 2-3 minutter, hvor du præsenterer dig selv og giver en kort motivation for at søge jobbet. Suppler videoen med dit CV, og evt. en ”klassisk” ansøgning. Du behøver derfor ikke sende os en ansøgning, men kan nøjes med at sende videoen og dit CV.

Ansøgningsfristen er søndag den 31. maj 2026

De sidste praktiske informationer Du vil blive ansat i Studievalg Danmark som studie- og karrierevejleder på baggrund af din erfaring og uddannelsesbaggrund efter gældende overenskomst i staten.

Stillingen er i første omgang på 30 timer med start den 1. august 2026 eller snarest derefter.

Vi forventer at holde første runde af ansættelsessamtaler den 9. juni 2026.

Firma Studievalg Danmark - Kolding Følg
Kontaktperson Per Krabbe Mølgaard
Arbejdsadresse Olaf Ryes Gade
Postnr.: 6000
Kommune Kolding
Telefonnr. 33332055
E-mail pkrabbe@studievalg.dk
Ansøgningsfrist 31/05/2026
Valgt stilling